Home Ure 11 drønfrække nyheder fra BaselWorld 2016

11 drønfrække nyheder fra BaselWorld 2016

by Nicolai Klingenberg

Her skal det handle om et par nyheder mere fra den nyligt afholdte urmesse i Basel. Vi skal se på nyheder, hvoraf vi blandt andet finder et ur, der deler vandene, et ur med 10 dages gang-reserve og et gammelt brand, der er vågnet op til nyt liv. Vi begynder dog med lidt godt til lommen.

I 1878 udviklede Longines husets allerførste ur med chronograph, og det er det, firmaet i dag hylder med Longines Equestrian Pocket Watch Jockey 1878, som er lavet af 18 karat pink guld – og kun i 20 eksemplarer. Diameteren på lommeuret ligger på 55 millimeter, og der er tale om et værk med manuelt optræk. Chronographfunktionen styres med én knap, som er integreret i optrækskronen. Sådan kan det også gøres.

Longines til lommen

Longines til lommen

Fluks videre til Frédérique Constant, som er ganske stolte af deres første perpetual calendar – eller evighedskalender – som mestrer skudår og måneder med 30, 31 og 28 dage. Mere? Ork ja – månefase for eksempel. Der er også her tale om en in-house caliber, og urkassen måler 42 millimeter og består af stål, som er belagt med pink guld. Der kan vælges mellem tre alligator-remme – en brun, sort eller royal blue.

Frédérique Constant

Frédérique Constant

Frédérique Constant i stål

Frédérique Constant i stål

Vi springer videre i teksten og over i departmentet for komplicerede ure, hvor TAG Heuer er at finde med Carrera Heuer-02T Black Phantom. Her er tale om et kompliceret kassedesign, et spritnyt in-house værk med COSC certificering, semi-skeletteret skive, som byder på dato, chronograph og absolut lir med tourbillon. Værket er mekanisk og automatisk, gang reserven lyder på 65 timer, mens prislappen lyder på lige under 20.000 schweizer franc. Det er en fin pris for et ur med tourbillon, som oven i købet er limiteret til 250 eksemplarer. Hov – diameteren er på 45 millimeter.

Halløj med Heuer

Halløj med Heuer

Kan du “nøjes” med en annual calendar fremfor en perpetual? Super. Så tag et kig på Ulysse Nardin og Marine Chronograph Annual Calendar, som skelner fint mellem dage med 30 eller 31 dage – dog skal du en gang årligt (i februar) lige stille klokkeværket manuelt. Du får desuden et kassemål på 43 millimeter, og er værket er mekanisk med automatisk optræk. Du kan vælge mellem blå eller æggeskalsfarvet urskive, hvor jeg tror, jeg ville gå efter den første. Remmen hertil matcher den farve, du vælger på skiven.

Ulysse Nardin

Ulysse Nardin

Jeg kan godt lide gamle ure – og i denne kategori finder vi blandt andet Angelus. Brandet har været “dødt” i en række årtier, men nu er der pustet nyt liv i det fine mærke, som nu disker op med flere nyheder. Blandt andet Angelus U40 Racing Tourbillon Skeleton. Her er det håndværket, der hyldes – og ikke heritage-temaet. Det fine ur hørmer af futurisme, er lavet af titanium, har en tykkelse på 10 millimeter og en diameter på 42. Du trækker selv uret op, hvorpå du har 60 timer at løbe på. Remmen er af sort gummi.

Angelus forfra og med røde tipper på viserne

Angelus forfra og med røde tipper på viserne

Angelus from behind, som man siger...

Angelus from behind, som man siger…

Hvis du kan lide Rolex, så har du sikkert set deres nyheder allerede. Og en af disse fik for alvor folk til tasterne. Det nye Rolex Air King. Nogle mente, at det lignede et børne ur, at farverne på skiven var helt tossede, mens andre mente, at det her ville blive penge værd. Penge værd, fordi en eventuel manglende efterspørgsel vil føre til en forholdsvis lille produktion, hvilket så kan lade tankerne glide over til de gamle Milgauss modeller, som – i følge rygterne – blev skudt ud af forretningerne for omkring 10.000 kroner. Den pris kan du gange med to i dag. Og i øvrigt sætte et nul bagpå. I hvert fald hvis standen er fin. Nå – det nye Air-King har en diameter på 40 millimeter, og er ret beset Rolex’ intro-model rent prismæssigt. Ingen dikkedarer her – ej heller dato. Air-King hylder flotte flyvninger i blandt andet 1930’erne, hvor de anvendte modeller blot hed Rolex Oyster. Skulle du være glad for magneter, har man også mokket lidt beskyttelse mod disse i uret. Gauss-resistensen har jeg dog ikke fundet frem.

Rolex Air-King - den der deler vandene

Rolex Air-King – den der deler vandene

Med hyldest til luften...

Med hyldest til luften…

Oris har skabt denne sag med en diameter på 43 millimeter – det er sådan set ikke “noget særligt”, men til gengæld kan vi fint klappe i hænderne over værket, som har manuelt optræk, og som giver dig 10 dage at løbe på, når uret er trukket fuldt op. Du får faktisk også visning af sekundær tidszone og dag/nat indikator, hvis du lever bag nedrullede gardiner eller persienner. Værket er udviklet in-house hos Oris, og uret er monteret med sort alligatorrem med foldespænde af stål.

Oris på siden

Oris på siden

Tissot har også lånt en tidsmaskine og er rejst tilbage til dengang, hvor sekunder ikke udgjorde præcissionsmålingerne, men derimod minutterne. Derfor er det minutviseren, der er i fokus – sekunderne finder du ved klokken 6-markeringen, mens timerne er placeret ved klokken 12. Modellen hedder Le Locle Régulateur, den måler 39,3 millimeter og kan leveres med stållænke eller læderrem. Kassen fås også med en pink guld eller gul guld belægning, og der er ydermere en datofunktion i spil.

Tissot med guld-snyd

Tissot med guld-snyd

Stål med stål

Stål med stål

Hublot har det med at eksperimentere med materialer – og lave et hav af limiterede modeller. En af årets nyheder indkapsler begge dele – du får et limiteret ur, som er lavet i 500 eksemplarer, hvor den store øjeåbner er kassen, som er lavet af safir. Big Bang Unico kræver en diamant, før du kan ridse i klokken. Uret byder på en gang reserve på fire døgn, chronographfunktion, 45 millimeter mål samt transparent rem med foldespænde af titanium.

Big Bang Unico

Big Bang Unico

Bing Bang Unico

Bing Bang Unico

Breitling disker op med et kækt navn i forbindelse med deres Breitling Avenger Bandit. Et COSC certificeret chronographværk med automatisk optræk og en diameter på 45 millimeter er pakket ind i en kasse af titanium, som er monteret med en maskulin og rå army-inspireret rem af gummi. Du kan dykke ned til 300 meter, og får ydermere drejelig lynette og datoangivelse.

Banditten

Banditten

Breitling Avenger Bandit

Breitling Avenger Bandit

Skal det være dressy? Så kunne det fint være Zenith og deres Elite 6150. Vælg mellem stål eller pink guld, når det kommer til kassen, og selvom de 42 millimeter ligger til den store side i kategorien dresswatch, så er lokket simpelt og elegant. Du får 100 timers gang reserve, et mekanisk værk med automatisk optræk og 195 dele. Zeniths Elite værk vandt i øvrigt prisen som årets urværk i 1994 – og så kommer uret med brun alligatorrem med gummi-detaljer og foldspænde.

Zenith

Zenith

Zenith med miljø

Zenith med miljø

Træk dig op til fest på Facebook

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk