Home Kluns, grej og grooming Appearance – en dansk trio går modens vej

Appearance – en dansk trio går modens vej

by Nicolai Klingenberg

Det går ikke stille for sig på den danske iværksætterscene. Flere og flere prøver kræfter med at skabe deres “eget brand”, og i dag skal det også handle om en trio, som har kastet sig ud i at skabe et nyt mærke. Jeg bakker gerne op om den slags – og jeg skal gerne krydse fingre for projektet, som du bliver klogere på her.

Vi begynder med en polo...

Vi begynder med en polo…

Aleksander – du står bag et nyt tøjmærke, der går under navnet Appearance. Hvad er I for en størrelse?
– Vi er tre barndomsvenner, som står bag det nye danske tøjmærke Appearance. Allerede i gymnasietiden på Ordrup Gymnasium fandt vi sammen om en seriøs interesse for design og god stil i vores tøjvalg. For os hænger godt design og god kvalitet uløseligt sammen, hvilket ses i vores tøjs detaljer og i tøjets balance mellem street, smart og casual. Vores drøm er at kunne gå klædt i vores eget label fra top til tå. Appearance-garderoben bliver bygget op omkring en lille kollektion, som vi hele tiden udvider med nye items, indtil vi kan tilbyde en komplet garderobe til mænd, som – ligesom os – oplever velvære og livskvalitet ved at være velklædte og klædt til tidens tendenser. 

Modelskud af en polo fra første kollektion

Modelskud af en polo fra første kollektion

Og hvordan vil du beskrive jeres DNA – og målgruppe?
– Vores tøj afspejler de værdier, vi sætter højt og med omtanke for både miljø og mennesker: Integritet og kvalitet, troværdigt og uformelt, men nærværende med sans for detaljen, der kan gøre den store forskel. Vores stil er på en gang tidløs og til tiden. Det gør vi ved at kombinere det bedste fra den klassiske herregarderobe og streetwear-miljøet. På den måde indeholder vores designs både klassiske og moderne elementer, og samtidig har vi tilført vores personlige præg.

Et bud på en kommende klassiker

Et bud på en kommende klassiker

Hvordan og hvornår opstod idéen?
– Som sagt begyndte det tilbage i gymnasietiden. Som så mange andre gymnasievenner har vi holdt sammen i en drengegruppe. Tit når vi har mødtes og dyrket sport, spist en god middag eller været sammen på jagt, er samtalen drejet ind på vores fælles store interesse for mode. Vi har altid haft mange tanker, idéer og visioner, som vi gerne ville have ført ud i livet.

Allerede i gymnasietiden begyndte den ene af os at arbejde i den danske modebranche, en anden har gennem flere år arbejdet med skandinavisk design både “det nyeste” og de store klassikere, og imens har den tredje af os hentet de nødvendige økonomiske og erhvervsjuridiske redskaber på CBS, så nu var det oplagt, at vi skulle prøve kræfter med vores eget tøjmærke. 5-2

Hvor kan man se mere til jeres sager?
– Til dagligt kan man følge os på Instagram og Facebook, som ugentligt bliver opdateret med, hvad der sker i Appearance-verdenen. Herudover er vores tøj tilgængeligt på vores webshop www.appearanceshop.com.

En skægget affære

En skægget affære

Og hvad kan Appearance-tilhængere se frem til?
– Vi tror, at Appearance-tilhængere – ligesom os – lever et aktivt liv, og derfor ser vi frem til at præsentere meget mere tøj, der kan matche, når forelæsningsauditorier og kontoret skiftes ud med private arrangementer. 

Vi ser i den grad frem til at præsentere vores kommende kollektion, som bl.a. byder på lækre pique skjorter, som er vævet i komfortabel og åndbar bomuld. Skjorterne åbner op for en afslappet stil, der også kan kombineres i et mere sofistikeret look. Herudover vil vi også have et større udvalg af vores Oxford-skjorter og polo shirts. Derudover vil vi være at finde på Finderskeepers i København d. 16-17 april, hvor vi ser frem til at møde vores kunder, vise dem vores tøj og til at få en snak om forårets modetendenser. Der sker rigtig meget med Appearance lige nu, og det vil vi også gerne fortælle mere om. Derydover er vi i opstartsfasen med nogle spændende samarbejder, som vi først kan løfte sløret for i løbet af sommeren.

Skjorten spiller en væsentlig rolle i første kollektion, og sådanne skjorter bør være at finde i enhver mands garderobe.

Skjorten spiller en væsentlig rolle i første kollektion, og sådanne skjorter bør være at finde i enhver mands garderobe.

Hvad har været den største overraskelse i jeres forløb hidtil?
– At finde den rette leverandør har været en større udfordring, end vi havde forventet. Efter at have kontaktet Handelskammeret i Portugal, blev vi sat i kontakt med flere leverandører og efter flere fabriksbesøg og utallige vareprøver, fandt vi endelig frem til en leverandør, som var i stand til at imødekomme vores forventninger til kvaliteten. 

Til gengæld har det været en fed oplevelse at få leveret vores første kollektion, og al den positive feedback, som vi indtil videre har modtaget fra køberne.

Denne her sag er jeg absolut lun på. Skjorten altså

Denne her sag er jeg absolut lun på. Skjorten altså

Slutteligt – hvad skal enhver mand vide om jeres brand?
– Jeg synes egentligt vores grundtanke bag Appearance beskriver meget præcist, hvad det er vi gerne vil opnå. 

”œBeing well-dressed is the same as feeling comfortable in what you are wearing. Our clothes are for ordinary men who appreciate quality and will be distinguished by functional elements and a perfect balance between smart and casual.”

Vi har taget udgangspunkt i de klassiske elementer, som vi mener, enhver mand bør have i sin garderobe. Vi har fokuseret på at lave lækkert og stilrent tøj, som kan benyttes i mange sammenhænge og ikke overstråle forbrugerens personlighed. For os har det været vigtigt, at køberen føler sig tilpas i vores tøj, og at kvaliteten gør, at tøjet kan bruges i mange år.

Karakteristisk A-logo

Karakteristisk A-logo

Tre hurtige til Aleksander:

Hvad byder dit forår på?
– Kalenderen er fyldt op med photo shoot, Finderskeepers, fabriksbesøg og en velfortjent tur til Island med kæresten 🙂

Må vi se et ikke-tøjrelateret foto fra din telefon?
– Billedet er fra en jagt i december, hvor jeg havde kaffe og proviant med til køreturen.

Fra mobilen

Fra mobilen

Hvor og med hvem har du sidst haft en lille pind i øret?
– Forrige weekend stod den på smørrebrød med gymnasiedrengene, hvor den ene snaps tog den anden…

Du kan følge gutterne på Instagram her mens Facebook findes her og slutteligt kan du handle løs i webshoppen her

My Pleasure kører virtuel garderobe her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.