Home Jeppe Bentzen Jeppe Bentzen har været i New York – og fotograferet lidt

Jeppe Bentzen har været i New York – og fotograferet lidt

by Nicolai Klingenberg

Det er over et år siden, jeg har været i New York, men der findes heldige asener, som har været der for nylig. Tag nu bare Jeppe Bentzen. Han var “over there” – og har netop sendt et par fotos fra den amerikanske by, hvori han spottede et par ungersvende. Kald det bare street-style, om du lyster…Vi begynder dog med et skud af Jeppe “himself”

Jeppe Bentzen New York-8

I en by med evig menneskemylder er der mange, der går i ét med hinanden. Der skal således noget til, før en person skiller sig ud fra mængden i sådan en grad, at man føler sig nødsaget til at stoppe op og bede om et billede. I får mit udpluk af den gode stil fra New Yorks gader og stræder her.

 

Jeppe Bentzen New York-1
Davis i klassisk hvid skjorte tilført et sporty look. Fanget på Museum of Modern Art.

Jeppe Bentzen New York-2

Trods lettere fjollede poseringer gjorde vennerne Ai og Michi det godt i frakker, skjorter og sneakers. Brødrene er oprindeligt fra Japan og er fotograferet på vintagemarkedet Brooklyn Flea Market, som i øvrigt er et besøg værd.

Jeppe Bentzen New York-3

Aaron i klassisk herremondering og hurtige sko. Det viste sig, at han har en fashionblog, hvorfor han blev ekstra glad for min henvendelse. Han kan findes på Instagram som @aaronxandrews, hvorfra han linker til sin blog.

Jeppe Bentzen New York-4

På syvende etage i den forvirrende, men dog imponerende shop Dover Street Market (med bl.a. Norse Projects og Soulland på hylderne), har Steven sin daglige gang som butiksassistent. Han kører flot ekspedientstil, og lur mig om det ikke er Thom Browne fra top til tå.

Jeppe Bentzen New York-5

Jeg kunne ikke dy mig for at inkludere min rejsemakker og gode ven Aleksander, der altid står skarpt – også med fem lag tøj efter en lang dag.

Jeppe Bentzen New York-6

På føromtalte marked, Brooklyn Flea, mødte vi Tai, der solgte lækkert uld og kasketter i læder.

Jeppe Bentzen New York-7

Sidste mand, Will, var på farten, men kunne lige nå et hurtigt billede.

 

Du kan se mere til Jeppe her

Og My Pleasure her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk