Home Depeche Peter Helles Eriksen – om meningsløshed og guacamole i malertuber

Peter Helles Eriksen – om meningsløshed og guacamole i malertuber

written by Nicolai Klingenberg 17. april 2016
Foto: Phenomena
Pin It

Depechen er retur for fuld udblæsning, og denne gang skal vi på en form for rejse ud i rummet med Peter Helles Eriksen. Han er fotograf og har været på rejse i Amerika. Vi skal dog også tilbage i tiden til dengang, hvor det hele begyndte. Tag vel imod Peter, hans fotografier og svar.

Foto: Phenomena

Foto: Phenomena

Peter – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– For tiden bruger jeg en stor del af min tid på projektet Phenomena, som er et samarbejde mellem mig selv og to andre fotografer, nemlig Sara Galbiati og Tobias Selnæs Markussen. Vi har været i USA, hvor vi har fulgt den moderne UFO-myte fra Roswell i New Mexico igennem Arizona til Area 51 i Nevada. Projektet handler ikke så meget om UFO’er og Aliens, men mere de mennesker, som tror på disse fænomener.

UFO-miljøet i USA er interessant, fordi det på mange måder ligner en religion, men ikke sætter gud i centrum. På den måde kommer vores projekt til at handle om menneskets søgen efter mening og vores enorme frygt for meningsløshed.

Foto: Phenomena

Foto: Phenomena

Fotografisk er den helt store udfordring at formidle ting, som vores kilder kan berette om, men vi ikke umiddelbart kan fotografere; nærkontakt med UFO’er, åbne portaler til andre dimensioner og bortførsler. Derfor har vi arbejdet med ‘ufærdige’ billeder, der forsøger at give en fornemmelse af, at der kunne være mere i billedet, end det man umiddelbart kan se.

Ligenu sidder vi og redigerer materialet sammen til en bog, som skal udkomme til sommer. Man kan følge processen på www.facebook.com/ufobook

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Mine bedste billeder er enkle og har en underspillet dramatik.

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg tror, det hænger sammen med en vis portion ængstelighed for den smukke og kaotiske verden og en trang til at finde systemerne i den verden. Som fotograf har man en god undskyldning for at bevæge sig ud i verden og på den måde trodse sin ængstelighed. Efter et stykke tid, kan man udvikle et koncept eller et system, som kan ordne verden på en ny måde. Så er der lidt mere styr på det.

Foto: Phenomena

Foto: Phenomena

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Da vi var i USA, Nevada tæt på den store militærbase Area 51, havde vi fundet en såkaldt “dessert rat”, der er en person, som bruger meget tid i ørkenen på at observere, hvad der sker. Han boede tæt på den enorme base Area 51, hvor han holdt øje med, hvad der fløj ud og ind fra basen. Han ville vise os indgangsporten til basen, som er det tætteste, man kommer på den tophemmelige facilitet. På vejen derud stopper han pludselig sin truck. I vejkanten ligger der en død ko, som der tydeligvis er fjernet organer fra. Man kan se, hvordan den er skåret op med en skarp skalpel eller lignende. En del af UFO-myten er netop, at Aliens udfører forsøg på køer. Jeg ved ikke om det var Aliens, der havde været på spil, men det var i hvert fald helt vildt underligt, det som vi oplevede sammen med Agent 0051.

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Jeg vil gerne skabe en vej ind i en forståelse af verden. Det er mega vigtigt for mig ikke at reducere verden med mine billeder. Billederne må gerne være enkelt komponerede og sætte ting og tanker i system, men de skal være åbne, så modtageren kan læse sig selv ind i historien.

Foto: Phenomena

Foto: Phenomena

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– I modlys, medlys, sidelys og kantlys. Det afhænger helt af situationen.

Hvad er den største fordel ved at være mand og fotografere kvinder?
– For mit vedkommende tror jeg helt alvorligt ikke, at der er nogen særlig fordel. Jeg tror faktisk ikke rigtigt på de der kønsstereotyper. Nogle kvinder er mere maskuline end mange mænd og vice versa. Jeg synes heller ikke, at det giver mening at tale om, hvorvidt der er en mand eller en kvinde bag et billede eller en billedserie.

Foto: Phenomena

Foto: Phenomena

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Det behøver man ikke at være. Der findes jo mange slags fotografer, men det er ikke en ulempe, hvis man godt kan lide at stå udefra og observere.

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når det ikke kun er smukt, men også sætter mine tanker i gang. Jeg er fuldstændigt vild med Christian Viums projekt “The Wake”, hvor han har “gen-optaget” gamle antropologiske fotografier fra Australien. I projektet sammenstiller han de historiske billeder med nyfortolkningerne. Både de nye og gamle billeder er utroligt smukke og foruroligende. Originalen og fortolkningen står dirrende overfor hinanden, og øjet farer frem og tilbage for at sortere elementer i ligheder og forskelle. Projektet sætter en masse tanker i gang om, hvordan vi ser på hinanden som mennesker.

Foto: Phenomena

Foto: Phenomena

Hvilke kvinder ville du helst fotografere og hvorfor?
– Jeg har tvillingesøstre. Da jeg gik på Fatamorgana (Danmarks fotografiske billedkunstskole) for snart ti år siden, tog jeg en masse billeder af dem. Det var min plan at fortsætte projektet, og der var mange der dengang opfordrede mig til at arbejde videre med det. Desværre løb det ud i sandet. Det er jeg ret ærgerlig over nu, og lige siden har jeg haft lyst til at tage det op igen. 

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Køb et analogt kamera, og begynd at fotografere på film. Det er helt vanvittigt, hvordan forskellige kameraer ser forskelligt på verden. I dag opfatter vi et billede taget med et Canon Mark “et eller andet” som at være det mest virkelighedstro, fordi alle fotojournalister fotograferer med det, og vi ser denne kameratypes billeder i medierne. Engang fotograferede størstedelen af pressefotografer med Rolleiflex, og deres billeder blev også opfattet som det mest virkelighedstro i deres samtid. Hvis du derimod fotograferer med et Rolleiflex i dag, får du en interessant forskydelse af æstetik og tid, som kan vise sig at være meget givende. Sådan var det i hvert fald for mig, da jeg begynde at fotografere på Rolleiflex for en 10 års tid siden. Kameraet træffer simpelthen nogle valg for dig, som du ikke selv kunne have taget.

Foto: Phenomena

Foto: Phenomena

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Ligenu står den på Phenomena døgnet rundt. På projektets Facebook-side poster vi en masse billeder og videoer, hvor vi fortæller, hvordan billederne er opstået. Man kan følge med på www.facebook.com/ufobook

Foto: Phenomena

Foto: Phenomena

Tre hurtige til Peter Helles Eriksen:

Hvad byder resten af din forår på?
– Lige nu er der fuld gas på vores kickstarter, redigering af bogen, på næsten 200 sider og så lige en kæmpe udstilling af projektet i Frankrig. Ved siden af passer jeg mit daglige arbejde med fotoopgaver og undervisning.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Billedet her er fra Faxe Kalkbrud, hvor vi filmede dækbilleder til vores kampange-video på Kickstarter.com (<– kig endelig her). Det var sidst på dagen, og vi var trætte efter en hel dag i solen med genskin fra de hvide flader. Vi slæbte en masse sten og planter med hjem, for det sted byder på mange spændende overraskelser. Nu har jeg en 63. millioner år gammel kalksten stående på min altan. Man kan se en masse struktur i den sten, som består af gammel havbund. Det er en slags forkalket koralrev fra dinosaurernes tid.

Hverdag fra telefonen...

Hverdag fra telefonen…

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Nytårsaften havde jeg inviteret min ven og kunstner Johan Rosenmunthe til at kuratere menuen. Han gjorde det ved at stille opgaver til gæsterne, som hver skulle medbringe en ret. Det blev blandet andet til en take-away-forret serveret i oldschool flamingo-bakker, ceviche med guacamole i malertuber, burger med vagtel-æg og tiramisu med portrætter af statsledere.

My Pleasure er kommet på Facebook

Pin It

Related Articles