Home Tech Kaffevarianter – og typer, der drikker dem

Kaffevarianter – og typer, der drikker dem

by Nicolai Klingenberg

Måske husker du, at jeg er blevet monteret med en test-kasket i forbindelse med lanceringen af Siemens EQ.6 kaffeapparatet, som brygger stort set alle former for tænkelig kaffe. I den forbindelse er forbruget af kaffebønner i hjemmet eksploderet. Dels fordi det var lig nul førhen, men så sandelig også fordi, hjemmebryggeriets kreationer smager aldeles glimrende. 

Se nu bare her – en sort kop kaffe. Knappen, som brygger denne varme drik, har nok været den, der har været flittigst brugt. Det går tjept, det er ren kaffe(smag), og bønnerne bliver kun “blandet” med vand. Men da jeg så fik øjnene op for blandingsprodukterne – og her vil jeg i særdeleshed have lov til at slå et slag for cappuccino. Her er varm mælk, espresso – og mælkeskum. Den smager – efter min mening – af mere end en latte, som rummer for meget mælk. Men hov – det kan der rådes bod på: Maskineriet kan nemlig lave dobbeltshot, uden at du skal trykke to gange – du styrer styrkeknappen efter temperament og “dosageønske”.

Men hvad med gæsterne? Jo, nu skal du høre. Da jeg havde Johan på besøg, kom maskinen virkelig på arbejde. Johan er far til to og var måske lidt træt – vi har et selskab på syv, middagen var overstået, vinen i glassene, men Johan skulle have et lille skud “moks”. Der blev kværnet dobbeltshots gange to med en kaffe oven i hatten. Og samme udskænkning igen senere. Jeg tror, det var mere for effekten end for smagen. Om Johan sov samme aften, fortalte han dog aldrig.

Så er der Mads. Han er jurist. Og han vil altid have sin kaffe til sidst. Mads er lidt som Johan – kaffen skal gerne være stærk a la dobbeltshot. Men hvorfor skal Mads have til sidst? Fordi han nærmest sluger kaffen. Jeg kan hygge mig længe med en kop kaffe (timer faktisk – og jeg bliver glad, når jeg finder min kop med kold kaffe i), men Mads har fart på, hvorfor han får den til sidst, så han kan nyde den med os andre.

Sofie skal giftes med Mads, men hun drikker ikke lige så hurtigt, som sin kommende mand. Som oftest tager Sofie den sort, men hun kan også flotte sig med en omgang mælk i kaffen. Amalie – min kæreste – tager alle dage en Macchiato. Mængden af mælk er imponerende, men eksperimentet med at bruge mandelmælk, taler vi ikke om. Den enste jeg i øvrigt kender, som mokker sukker i kaffen, er min far. Der findes ingen sukkerfunktion, men en teske og en sukkerkrukke gør det også udmærket for min far. Min mor? Hun tager sjældent en kaffe, men hun kan altid minde mig om, at “Koppen har et öra!” – det er svensk og betyder ganske kort og godt, at hvis koppen har en hank, så skal denne absolut bruges.

Det var sådan set ordene. Maskinen skal i øvrigt snart afkalkes, men det er en anden historie. Jeg håber, du har fået lyst til en herlig kop kaffe!

Skrivelsen er præsenteret i samarbejde med SIEMENS, og du kan læse mere om maskinen her

My Pleasure brygger løs på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk