Home Kort - men godt Ned i gear – samt lidt om forår, minder og en allé

Ned i gear – samt lidt om forår, minder og en allé

by Nicolai Klingenberg

Jeg har egentlig en del skrivelser (og et par videoer) på vej, men i anledning af Pinsen vil jeg gøre det kort. Det gjorde jeg også, da det var Kristi Himmelfartsdag, og det var aldeles herligt. Vi drog et stykke ud af byen for at se på lidt grønt og for at geare ned…

Alléen

Og der var en Allé lige uden for døren…

I forbindelse med de højaktuelle Pinse-dage drog min kæreste, min søn og jeg til Charlottenlund i et par dage for at kigge til mine forældres hus. Her handlede det om at nyde åbne døre og terrasseliv, spadsereture i Bernstorffsparken og en fisketur i en mose.

Og gæster. Jeg elsker at have gæster. Vi stablede et impulsivt og uformelt kom-sammen på benene – fælles for alle gæster er, at vi er nyslåede forældre. Da jeg talte med Kasper på terrassen lød det, at han slet ikke kunne forstå, at alt det, vi som børn havde oplevet med egne forældre, nu var noget, vi selv skulle til at opleve med vores børn. Og han har ret.

Jeg stod i mit barndomshjem og spolede tiden tilbage til alt det, området og huset havde budt på at oplevelser gennem… virkelig mange år. Nu er jeg blevet far, jeg har fået min egen familie, og minder såvel som oplevelser skal skabes. Af sig selv. Og som resultater af planlagte ferier og impulsive middage.

Gæsterne. Dem så du måske på Facebook. På terrassen i barndomshjemmet i øvrigt.

Gæsterne. Dem så du måske på Facebook. På terrassen i barndomshjemmet i øvrigt.

Ved selv samme ophold fik jeg en af de der rigtig forårsoplevelser, som jeg har haft så mange af: Solen har varmet huset op, så det får den helt særlige sommerlige duft, græsset er nyslået, mælkebøtterne er tilbage, gulvet knirker ekstra, da træet giver sig, og turen langs Jægersborg Allé er tilsat nyudsprunget grønt og duften af varm asfalt. Det er ikke bare ren nostalgi, for jeg er jo i færd med at skabe egne og nye minder.

Det blev længere end ventet. Men skidt pyt. Det er blot strøtanker. Jeg håber, det satte lidt tanker i gang hos dig. Nyd det sidste af Pinsen.

My Pleasure holder semi-fri her

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk