Home Automobiler Porsche Cayenne Platinum Edition – den med mega meget udstyr

Porsche Cayenne Platinum Edition – den med mega meget udstyr

by Nicolai Klingenberg

Nu skal vi et smut over til nyhedsafdelingen hos Porsche, som har banket på udstødningsrøret i forbindelse med en lancering, du kan bestille allerede nu – og rulle på køretur i til juni. Navnet er Porsche Cayenne Platinum Edition.

Forfra

Forfra

Jeg har været så heldig at rulle et par ture i nogle forskellige “Cayenner”- der var tale om den første produktion, nummerpladerne var gule, og sæderne var få (to), mens bagagepladsen var enorm. Der er dog sket en hel del på de små ti år, og i tilfældet med den nye Porsche Cayenne Platinum Edition, skal vi blandt andet lure på et bredere hjulkasser, der er fyldt ud med 20 tommer fælge. Som standard.

Tyve tommer...

Tyve tommer…

Åbner du døren og træder ind, vil du kunne sætte dit i et par sæder, der vil gøre din kiropraktor glad, eftersom sæderne kan justeres i otte retninger. Du skal også vide, at sæderne er lavet af læder, har Porsche-logoer på hovedstøtterne og bredt set er pladsen ellers indsvøbt i Alcantara.

Ganske luksuriøst

Ganske luksuriøst

Men hvordan er det med Platinum Edition i almindelighed? Jo, nu skal du høre – der er tale om en række produktioner, som kun tilbydes i en begrænset periode, og så er der øget fokus på mængden af udstyr, som primært har relation til sikkerhed og komfort. I Porsche Cayenne Platinum Edition får du for eksempel en ganske nyttig parkeringsassistent (elektronisk og ikke levende), mens samtlige spejle har automatisk nedblænding, og de bagerste ruder er gjort mørkere, så passagerne bag i kan gøre, hvad de lyster.

Nuvel....

Nuvel….

Du kan vælge standardfarverne sort og hvid, mens en række metalliske farver kan tilkøbes som ekstraudstyr. Her ville jeg nok have ment, at alt skulle være valgfrit, men lad nu det ligge. Du får også et par panellister i stål, hvorpå der er graveret  Platinum Edition. Lydmæssigt får du et Bose anlæg, mens du kommer frem til rette destination ved hjælp af Porsche nyeste navigations- og kommunikationsudstyr.

Bagfra

Bagfra

Slutteligt skal du vide, at der kan vælges mellem en 3,0 V6 dieselmotor med 262 hestekræfter, eller en hybrid med  benzin og el, som yder hele 416 hestekræfter og frister med et forbrug på 29,4 kilometer pr liter grundet den elektriske hjælp. Priserne begynder ved 1.400.430 kroner og kan bestilles nu.

My Pleasure er limiteret her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk