Home Jeppe Bentzen IAGTTAGELSER: Mit første år i København

IAGTTAGELSER: Mit første år i København

written by Nicolai Klingenberg 24. juni 2016
Cyklen spiller en væsentlig rolle i hovedstaden. Og det er i øvrigt Jeppe til højre.
Pin It

I dag skal det handle om Jeppe Bentzens første år i København. Jeppe har været en flittig og flot bidragsyder gennem de sidste par måneder, og i dag skal det handle om hans iagttagelser af København i forbindelse med hans tilflytning til selv samme by. Jeppe har skrevet teksten herunder og optræder sågar på et foto eller to…

Cyklen spiller en væsentlig rolle i hovedstaden. Og det er i øvrigt Jeppe til højre.

Cyklen spiller en væsentlig rolle i hovedstaden. Og det er i øvrigt Jeppe til højre.

Vi nærmer os den tid i fjor, hvor jeg tog en beslutning om at flytte til København. Væk fra de trygge rammer hjemme i Jylland, helt over Storebælt og ind til den store by. Med i bagagen havde jeg store forventninger og en ambition om at teste mine jyske fordomme af. Her kommer en liste over nogle af de iagttagelser, jeg har gjort mig:

– I København er forholdet til afstand ikke det samme som i resten af Danmark. Folk kigger uforstående på mig, når jeg fortæller, at jeg cykler til alt – også til ting, der kræver pedaltræd i mere end 5 km.

– “Hey hvad så, hvad sker der?” er ikke nødvendigvis et spørgsmål

– Jeg spurgte på et tidspunkt min roomie, hvor det nærmeste Fitness World lå; ”Der er nogle stykker her på Frederiksberg”, lød svaret, ”men du skal tage det på Nordre Fasanvej. De andre ligger et godt stykke væk”. De ligger alle inden for 1500 meter…

Et fundersomt øjeblik

Et fundersomt øjeblik

– Københavnere har generelt et internationalt udsyn. Man skal gerne være velbevandret i verdens kulturelle hovedstæder og kunne namedroppe specifikke områder og restauranter i New York og Amsterdam. Til gengæld gør man ikke noget ud af at kende forskellen på Randers og Esbjerg. Jeg bliver stadig spurgt, om jeg kender diverse barndomsvenner og fulde onkler fra Harridslev og omegn.

– Der er et helt fantastisk liv i byen. Det kommer næppe som nogen overraskelse i en moderne storby med universiteter og lignende, men jeg bliver alligevel overrasket til tider. Om det er lørdag eller tirsdag aften er sjældent til at se – men det er bemærkelsesværdigt at opleve, når man kommer fra et sted, der er dødt på hverdage efter kl. 18.

– Cyklen ér virkelig det mest optimale transportmiddel

– Mangfoldigheden er til at tage og føle på hver eneste dag – og bør værdsættes. Diversiteten er stor, og det er oprigtigt svært at bedømme, hvem der er ærkekøbenhavneren. Ingen kan eller bør dømmes på forhånd. En kold decembernat klokken 6 om morgenen blev jeg overfaldet af en vred irakisk mand, da jeg cyklede hjem fra byen. Det gik værst udover cyklen – og den blev fikset dagen efter af en anden irakisk mand, der udførte arbejdet gratis, fordi han havde medlidenhed med mig.

Før klokken 6...

Før klokken 6…

– Man vænner sig overraskende hurtigt til at leve blandt celebre personligheder, efter man har vejledt Thure Lindhardt om, hvilket topping han bør vælge til sin havregrød.

– Der bliver ikke krejlet om priserne halvt så meget som i Jylland – til gengæld kan du få det meste til uhørt skarpe priser, hvis du kender de rigtige steder

– Vegetarer tilhører ikke en minoritet. Der spises mere grønkål end gris. Heldigvis.

– Man lærer hurtigt, at alle er på krammere fra første blik – og det er vigtigt at abstrahere fra, når man er tilbage på besøg i Jylland. Folk bliver bange.

Semi-kram i Jylland...

Semi-kram i Jylland…

– Når du skal lækkersulten hjem fra byen kl. 05 om morgenen, bestiller du en shawarma – ikke en rullekebab. Sidstnævnte resulterer i uforstående kokke, bebrejdende blikke fra folk og ingen natmad.

Du kan se mere til Jeppe her

Og My Pleasure her

 

Pin It

Related Articles