Home Ure Invitation til TAG Heuer & Klarlund event

Invitation til TAG Heuer & Klarlund event

by Nicolai Klingenberg

Tirsdag den 28. juni skal du sætte et kryds i kalenderen, for her er du inviteret til event, når My Pleasure, TAG Heuer og Klarlund byder til gilde i forbindelse med lanceringen af TAG Heuer Connected i Danmark. Det bliver hyggeligt, uformelt – og gratis. Der bliver tale om først-til-mølle tilmelding – og det bliver en alle tiders aften!

Hvad er klokken? Den er TAG Heuer Connectid - og lidt i event-tid!

Hvad er klokken? Den er TAG Heuer Connectid – og lidt i event-tid!

Som du måske har bemærket, så har TAG Heuer lanceret et SmartWatch i samarbejde med Google og Intel – et ur, hvis design er inspireret af Carrera-serien, og som kommer med en urkasse af titanium og med en gummirem. Der kan ydermere tilkøbes andre farver – eller en læderremme. Uret er det første SmartWatch fra en schweizisk luksusproducent af ure, som er ekviperet med Android Wear-styresystemet, og de kommende ejere kan se frem til frit at vælge mellem forskellige elektroniske urskiver, som for eksempelvis byder på chronographfunktion, GMT-visning eller en “klassisk” urskive.

Med læder...

Med læder…

Med ekstra tidszone

Med ekstra tidszone

Uret kommer til at koste 11.995 kroner, og hvis du efter to år har erfaret, at et smartwatch ikke rigtig er dig, så er det muligt at ombytte uret mod ekstra betaling, hvorpå du får et mere klassisk, mekanisk urværk med automatisk optræk. Er der mere at sige? Det kan du tro – men det kan du selv se, høre og opleve til eventen tirsdag den 28. juni fra klokken 17 til 19.30 hos Klarlund på Vesterbrogade 6, i København.

Det er her, vi skal være: Hos Klarlund på Vesterbrogade 6.

Det er her, vi skal være: Hos Klarlund på Vesterbrogade 6.

Men hvad skal vi?
Programmet ser således ud:

 

17.00: Velkommen!
*
17.55:  Kort og hygggelig præsentation af Connected med efterfølgende Count-down
*
18.00: National lancering af Connected – der bliver faktisk tale om både tæppeløft og efterfølgende salg
*
18.15 til 19.30: Musik, åben bar med Red Bull og sliders fra Shakedown – med andre ord alt godt til dine øre, håndled og mave
*
19.30: Tak for i aften

Alle tiders – jeg vil gerne med. Men hvad gør jeg?
Der er lagt op til en uformel, men svært hyggelig aften i TAG Heuers tegn, og du skal være hjertelig velkommen til at deltage. Det er gratis at deltage, og du sender blot en mail med TAG HEUER i emnefeltet. Dernæst skriver du blot dit navn (samt eventuelt ledsagers navn) til nk@my-pleasure.dk – der er plads til omtrent 50, og det er først til mølle, så sæt endelig fut i din tilmelding, før det er for sent.

Således ser det (også) ud

Således ser det (også) ud

Du kan i øvrigt læse mere om uret her

My Pleasure på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk