Kan du huske, da jeg lagde vejen forbi Restaurant Marchal på Hotel d’Angleterre? Og interviewede Andreas Bagh? Alle tiders. Som du måske erindrer, så var der også en surprise-ret i spil, da jeg og et par andre var forbi. Der var tale om intet mindre end “pressed duck”, som også er kendt som Canard à la presse eller presset and. Den ret skal vi gøres klogere på her – endda i videoform…
Så kan du godt forvente store sager udi kogekunst…
Ret skal være ret – jeg har ikke smagt Canard à la presse før – og jeg var da også svært spændt. Jeg læste mig efterfølgende frem til, at retten blev opfundet i det 19. århundrede i Paris, hvor retten kvikt blev anerkendt som noget af det ypperste. Kort fortalt – og i følge mine kilder – består retten af diverse ande-udskæringer, lever og andet godt, som ryger i det komplekse presse-appratur sammen med ben, blod og alskens smagsgivende godter. Et sådan apparat hænger på ingen måde på træerne, men Hotel d’Angleterre har faktisk sådan en sag – og den er over 100 år gammel. Den har været gemt væk bag lås og slå i et godt stykke tid, og nu er maskineriet – som i øvrigt er lavet af sølv (!) – fundet frem. Man har ydermere fundet en snedkermester, som skal kreere et vogntøj til “pressen”. Nok snak – her kommer en halv-lang og spændende video, hvor du bliver gjort klogere.
I øvrigt lyder rygterne, at man førhen på Hotel d’Angleterre blev indskrevet i en særlig bog – om ønsket – når man havde indtaget en omgang Canard à la presse. Der var således tale om en ganske dekadent spise, som altså nu er retur på kortet. Da jeg troede, jeg havde mistet filmklippet, røg mine noter ud til højre, så jeg holder bare her. Er du nysgerrig på retten, kan du jo passende prøve den på Kongens Nytorv.
Sikke et apparatur!
