Bordet kalder. Og bordet fanger. Denne gang skal vi se på en let frokostanretning, som kom til et bord i København, hvor jeg tilfældigvis var at finde. Endda i godt selskab. Og med et glas hvidvin i hånden. Husets endda.
Et ældre foto fra samme sted. Både Petter & Lars B var også til stede ved frokosten. Lars er i mellemtiden blevet ansvarlig for kork og bordsalt, mens Petter har været i Østen for at lære serviet-origami. Det er pjat. Jeg bliver bare i godt humør af det her foto. Og de to gutter.
Vi var seks. Fire voksne og to børn. Vi valgte Kongens Nytorv (du ved den famøse Bistro Royal, hvor jeg har været uhyggelig mange gange), da betjeningen er kvik, og pladsen er rigelig. Derudover er der tale om et value for money koncept, som du kan se herunder.
Frokostmenuen
Nå. Jeg måtte spørge om “biksen” var ny. Det var den ikke. Det var blot længe siden, jeg havde været forbi, lød svaret. Det skal nok passe. Men familien – og min søn – skal jo også passes. Eller kigges på i hvert fald. Og ellers gå til hånde med forefaldende funktioner på lavpraktisk niveau.
Så kommer den lille kasserolle. Den rummer biksemad i form af nye kartofler, oksemørbad i skiver, som er stegt (ikke noget med en steg, der er skåret i skiver), et spejlæg, lidt grønt og klassiske bløde løg. Kortet lovede også ristede løg, men disse erindrer jeg ikke. Jeg savnede dem nu heller ikke, men til gengæld skal de syltede røde løg nævnes. Og roses. En let syrlig lille laban, som spiller fint imod de lidt sødere og fede stegte løg.
Fra oven…
Bearnaisen var oprindeligt ikke velkommen på Kongens Nytorv hos Bistro Royal. Man forsøgte sig med en steak sauce, og jeg mindes ganske tydeligt at have fået fortalt, at bearnaise var no-go, for en sådan sauce kunne man få på andre af konglomeratets mægtige udbud af serveringssteder. Korrekt. Men jeg mente, det var en skam, at Kongens Nytorv ikke gjorde sig i “bajnæse”, og i dag har estragonpiben fået en anden lyd: Saucen er nu at finde hos Bistro Royal.
Der er tale om ganske fed og ganske lækker bearnaise med “smagbart” syreindhold og en fin mængde estragon. Flot gullig farve i øvrigt – og selvom der kun er tale om et lille glas, så var mængden rigelig. Måtte jeg bestemme noget fremadrettet, så skulle mængdefordelingen af kartofler bytte plads med mængden af oksemørbrad. Til gengæld var kødet overraskende mørt – små stykker oksekød kan nemt blive sejt eller overstegt, men det var ingenlunde tilfældet her.
Æg i fokus
Således kom vi til vejs – og frokosts -ende. Kaffen tog vi i Kongens Have, men det er en anden historie.
