Home Karismatiske mænd Manden er under evigt angreb – og sådan er det

Manden er under evigt angreb – og sådan er det

written by Nicolai Klingenberg 24. oktober 2016
Her skal det handle om en mandetype. Og lidt flere kvindetyper.
Pin It

Jeg har netop læst en artikel fra Politiken. Her mener forfatteren, Katrine Blauenfeldt, at hyldesten til mandebabyen må høre op. En mandebaby er en mand, der går med kasket, i udtrådte gummisko og med mærkelige bukser. Han er plat, spiser frysepizzaer og er stolt af det, og så nægter han at blive voksen. Og han tager intet alvorligt. En tendens i artiklen lyder også, at det ikke længere er sexet at have ambitioner. Selvironi beskrives også som værende fantastisk, ”men det kan også blive for meget”. Alt kan blive for meget, hvis du spørger mig.

Her skal det handle om en mandetype. Og lidt flere kvindetyper.

Her skal det handle om en mandetype. Og lidt flere kvindetyper.

Manden er konstant under angreb. Uanset type. Det ene øjeblik er den gastroseksuelle mand en spade, fordi han bruger for meget tid i køkkenet. Så er der manden, som ”bare copy-paster en af dem fra Mad Men, men slet ikke er sådan i virkeligheden, fordi et jakkesæt bare er noget, man tager på”. Manden med skovmandsskjorten og skægget er ”bare FOR søgt og så skægget bare mega klamt, fordi en undersøgelse har vist, at der er mega mange bakterier i”. Den midaldrende mand er ikke bedre. Han er fed og ser latterlig ud, når han motionscykler, mens den toptrimmede triatlet er en idiot, fordi han bruger for meget tid på sin gøre og laden. Og hvem fanden tror ham manden, han er, når han tilbyder at betale for middagen? Kvinder tjener altså selv penge anno 2016. Modsat er han fornæret, hvis han ikke tilbyder at betale. ”Han kunne faktisk lære meget at mænd fra syden, som altid betaler for kvinden”. Nå for pokker.

I dag handler det om alt fra stjernetegn til fænoment "at snuble".

“Hold op med at holde den dør!”

Kvinder, som ytrer sig i stil med ovenstående, findes der et godt udtryk for. En sådan pige er en mandagspige. Intet er godt nok, og fokus er altid negativt. ”Det regner!”, ”Ulla laver mindre end jeg, og nu har jeg så fundet ud af, at hun tjener mere end jeg gør!”, ”Jeg finder aldrig en mand, for mænd er håbløse!”, ”Min veninde er lige blevet forfremmet, men det er sikkert fordi hun knalder med chefen!”.

Jeg må tilstå, at jeg ikke kender en mandebaby. Eller har hørt om en sådan, før jeg læste artiklen. Jeg kan dog huske, at Mads Christensen for ti år siden beskrev en lignende type – men det gik vist kun på klæderne og ikke på hans personlighed. Jeg kender fint mænd, der går med kasket. Jeg kender også mænd, der spiser frysepizza. Og jeg har selv både kasket og spist frysepizza. Men jeg har også ambitioner. Og selvironi. Til gengæld undlader jeg at bruge tid på negative kvinder. Og mennesker for den sags skyld. Hidtil har jeg også undladt at blande mig i “debatten”

Her er jeg med kasket på. Og jeg er selvironisk på dette foto. Det kan dog også blive for meget.

Her er jeg med kasket på. Og jeg er selvironisk på dette foto. Det kan dog også blive for meget.

I artiklen nævnes det også: ”Det er de samme mænd, som konstant brokker sig over feminisme, og mener, at kvinder har overtaget det hele, og at de, mændene, nu er blevet overflødige”. Det er muligt, jeg går med skyklapper, men jeg har ikke set eller hørt nogen mand ytre sig således. Hvis nogen mand mener som citeret, bør han hanke op i sig selv.

Men hvor ender den vrede førnævnte mandagspige/kvinde, som har en tilværelse, hvor det altid regner? Jeg har set fine eksempler på, at en kvinde har kostet en mand ud, fordi han simpelthen var FOR lang tid om et uddannelsesprojekt, der skulle være færdigt for længst. Ti år efter er hun single, men har fået et kæledyr med et sjovt navn og kan gøre lige præcis, hvad der passer hende. Tage til koncerter, drikke shots, kaste djævelske håndtegn på fotos og sådant. Sådan er singlelivet for en powerlady tilsyneladende. Men  jeg tror faktisk hun kunne have fået helt samme oplevelser (med eller uden koncertpetting), hvis hun havde fundet en ny partner. Og sågar nogle børn.

Katrine Blauenfeldt beskriver altså en mandetype, som den er helt gal med. Men kan man sætte kvinder i bås? Sagtens. Flere båse endda. Tag nu for eksempel hende kvinden, der er sidst i 30’erne, som ikke har fundet den eneste ene. Hende, der går i byen med sin mor, som er blevet en gå-i-byen veninde, fordi de jævnaldrende veninder sidder med deres respektive familier og børn. Denne kvinde går hverken med kasket eller gummisko, men i stedet er hun styltet op på dyre hæle, hvortil hun bærer en must-have taske af en art, som moderen måske har hjulpet med at betale til. Hun udfordres let, når hun skal sippe vin af glasset, fordi læberne har fået et lille skud med restylane, som sidenhen er blevet til en hel skudsalve. Neglene har fået et flot skjold af akryl, som afgiver den der særdeles kunstige lyd, når de klaprer flittigt på telefonens tastatur.

Der er også den lidt yngre, ”skøre” karrierekvindetype. Min ven, som er solo og far på deltid (vistnok 10-4 i moderens favør), havde en flot oplevelse med en sådan kvinde. De skulle på date – på neutral udebane. Min vens date var sådan en ”frisk og skør pige med ben i næsen og fuld fart på karrieren”, som ikke var til en traditionel biograftur, som ingen af dem havde i sinde af foreslå. I stedet mødtes de på en café, hvor hun havde medbragt et Matador brætspil, som de skulle hygge sig med på daten.

Hun drak i øvrigt te, fremviste fotos af sin hund, som vist hed Prada, og så kørte hun ydermere Fiat 500 (måske endda den der med foldetag), for “så kan man være impulsiv, køre ud i det fri og bare rulle taget tilbage og synge med på Beyonces ‘All the single ladies'”.

Det blev i øvrigt aldrig til noget videre. Efter et semi-kedeligt samleje, hvor kvinden beholdt sin busteholder på, men huskede at slukke lyset, blev de enige om, at kemien ikke lige var der.

Skal vi lave en kvindetype mere? Alle tiders! Jeg så et TV-program med en kvinde, som blev gift med sig selv. Hun kunne nemlig ikke finde den rette mand. Hun sagde ja til sig selv, holdt fest og var i flot kjole. Hende må vi ikke glemme, for hvis vi uduelige mænd ikke tager os sammen, så gifter kvinderne sig bare med sig selv. Så kan vi sørme lære det. Slutteligt var der en anden bekendt, som var i flot dialog med en kvinde. Der var udsigt til et stævnemøde, men da kvinden spurgte manden, hvilken bil, han havde, og svaret lød ”ingen”, faldt det hele til jorden. “Ingen auto – ingen kage”, som man siger.

”Det var da nogle helt vildt usympatiske kvindebeskrivelser, du der langer ud!”, tænker du måske. Det er muligt, men i så fald er sandheden ilde hørt. Er det her nu en omgang mudderkastning? På igen måde. Jeg følte blot, at Katrine Blauenfeldts skrivelse skulle have en kommentar med på vejen, og så håber jeg, hun vil kigge efter andre mandetyper, som efter min mening nok skulle være til at finde. Både her og der.

My Pleasure findes på Facebook

Pin It

Related Articles