Home Grej & grooming Barberians – når skæg bliver til alvor. Og business

Barberians – når skæg bliver til alvor. Og business

written by Nicolai Klingenberg 14. november 2016
barberians-kbh-intro-1
Pin It

Martin – du er blandt initiativtagerne til Barberians. Hvad er I for en størrelse?
– Jeg er faktisk ikke initiativtager, men founder og stifter! Nå – vi er en dansk virksomhed, som producerer produkter, der tager hånd om manden; både hvad angår hud, skæg, hår og duft. Vi drager alle traditionerne fra det gamle Danmark og specielt København ind i brandet og trækker nogle designlinjer ud til slutproduktet.

Sortimentet...

Sortimentet…

Vi er det første skandinaviske brand, der kan tilbyde et univers og en fuld original baberserie, som består af både luksuriøst grej og hudpleje. Vi har til mission, at det skal være maskulint at passe på sig selv – noget de danske mænd ikke er super gode til. Endnu.

Hvordan og hvornår opstod idéen?
– Ideen opstod, da jeg var i Californien i en periode, hvor jeg for første gang oplevede barberkulturen og atmosfæren. Jeg synes, den var rigtig spændende og blev draget af den maskulinitet og det store fokus fra mændenes side på deres eget udseende og fremtrædenhed. Det er klart anderledes herhjemme, hvor mænd til sammenligning er mindre forfængelige og mindre opmærksomme op at passe på deres hud, hår og skæg. Det gælder alt fra tør-barbering af skægget til brug af alkohol i aftershave, som tørrer huden unødvendigt meget ud. De små dårlige vaner, skal vi forsøge at få bugt med.

Navnet Barberians er bygget på værdierne omkring en barbering, den maskuline mand men også den hold- og familiefølelse, der ligger bag en barbering. Det er noget, alle vi mænd er sammen omkring, og det er noget, de fleste af os har fået lært via vores fædre.

Fra en flot demovideo, som findes på Barberianscph.dk

Fra en flot demovideo, som findes på Barberianscph.dk

Idéen om at bringe København ind i det har været essentiel. Jeg er født og opvokset i København og elsker virkelig den by. Den har alt – og vi har nogle fantastiske traditioner.Derudover har vi også altid været i toppen, når det kommer til stil og design. Jeg har bygget mange retningslinjer fra ”det gamle København”, som nemt kan ses i produkterne. Det er alt fra vores flasker, som er af glas og ikke plastik, til farver og vores avis univers på vores webshop.

Og hvad skete der så herfra?
– Da jeg kom hjem fra Californien, undersøgte jeg markedet i Danmark, som viste sig at være et meget småt og nichepræget marked – dog i stor udvikling. Herresegmentet er stærkt stigende, hvorimod man ser en mindre stagnering på kvindemarkedet og generelt på skincare-markedet. Derudover syntes jeg, at vi manglede et cool dansk-produceret brand, der gik ind for kvalitet, økologi og den gammeldags måde at gøre tingene på. Derfor ønskede jeg at skabe noget unikt, som afspejlede gamle traditioner, men passede ind i en moderne livsstil.

En mand med ragekniv

En mand med ragekniv

Hvad tæller jeres sortiment i dag?
– 24 produkter – med vores hårlancering – som er fordelt over seks kategorier: Grooming, skincare, shaving gear, fragnance, hair and bath, gift boxes & accessories.

Derudover ønsker vi hele tiden at tilføje nye og spændende produkter til vores sortiment. Ikke kun indenfor barbering, men også en masse andre spændende områder, så vi kan få den komplette serie til mænd. Jeg kan afsløre, at vi snart kommer med nogle spændende og noget anderledes kategorier.

Kost, sæbe, kniv og duftegodt

Kost, sæbe, kniv og duftegodt

Og hvad skal der ske fremadrettet?
– Fremadrettet ser vi store muligheder i at ekspandere Barberians ud til nye markeder. Det er et unikt produkt, som ikke skal masse-sælges på de enkelte markeder. Derfor ønsker vi at tage det gamle København – og Barberians som brand – på nye internationale eventyr. 

På hjemmesiden finder du i øvrigt guides til skæg, ansigtsformer og liggnende

På hjemmesiden finder du i øvrigt guides til skæg, ansigtsformer og liggnende

Der findes talrige andre bud på markedet, når det kommer til herre-serier. Hvad kan I, som de andre ikke kan?
– Først og fremmest lægger vi meget vægt på, at der ikke er skadelige råvarer i vores produkter. Vi har ingen parabener eller farvestoffer, og så ønsker vi at skabe de bedste produkter til mænd og deres behov. Vi stiler mod elegance og maskulinitet frem for alt for kraftige træ- og tobaksdufte, som man ofte finder hos andre brands.

Vores grooming emballager/flakoner er af tykt glas, som man også ser fra gamle farmaceutiske flasker, og det er kun vores shampoo og shower gel, som skal med i badet, der leveres i plastikflasker.

Når det kommer til vores barberings-gear, bruger vi Japansk stål og solidt ibenholt træ, som virkelig har en lækker balance og en god vægt i hånden. Alle vores produkter bliver lavet for at skabe et silfuldt og lækkert udtryk på ethvert badeværelse i stedet for at blive gemt væk i en skuffe/skab eller lagt ned i en toilettake.

Lad det blot stå fremme

Lad det blot stå fremme

Det er super vigtigt for os, at vi holder den skarpe/stramme designmæssige retning og ikke går på kompromis med hverken det ydre eller det indre.  

Hvordan er I blevet modtaget?
– Vi er blevet modtaget overraskende positivt. Vi havde store forventninger, men har oplevet et kæmpe fokus på især skæg, som allerede indenfor det år, vi har eksisteret, har ført os ud over hele landet. Vi har kun mødt positive og inspirerende mennesker og ser frem til at starte nogle nye markeder op.

Der er også noget med nogle dufte…?
– Det er korrekt. Vi har eau de parfume nr. 01, som er den gennemgående duft i vores linje. For at beskrive den kort er det en maskulin parfume med toner af krydderi, peber, citrus og træ. Den er meget intens, og eftersom den er en edp, har den en lang holdbarhed på op til seks timer.

Fra en udstilling hos en forhandler

Fra en udstilling hos en forhandler

Det er en utrolig gennemført duft, som kan bæres både i det skarpeste suit, men også for den mere casual påklædning i hverdagen. Man bliver simpelthen ikke træt af den, da den hverken er for sød eller for voldsom.

Udover vores signaturduft ligger der også nogle spændende lanceringer i forhold til dufte her i 2017, som er lige om hjørnet – det er virkeligt et element i serien, som jeg brænder meget for!

Flotte flakoner

Flotte flakoner

Og hvor finder man jer?
– Man kan finde os på www.barberianscph.dk. Ellers er vi også til at finde i de bedste barbershops landet over, Magasin Du Nord, Matas og Illums Bolighus.

Slutteligt – hvornår er man som mand klar til en løsning fra Barberians?
– Man kan allerede i en tidlig alder benytte shampoo, shower gel, pomade eller parfume, som de fleste også bruger i forbindelse med sport. I forhold til skæg og grooming kan man begynde, så snart man får skæg, som så vil følge en resten af livet. Du kan derimod aldrig blive FOR gammel til Barberians og den dertilhørende pleje af skæg, hud og hår. Plus at man tilmed kan dufte godt!

Just shave it

Just shave it

Tre hurtige til Martin:

Hvad byder resten af dit efterår på?
– Jeg indgår i diverse i events hos vores forhandlere. Der er fokus på Movember og ikke mindst gøre klar til julen, da Barberians jo er den perfekte gave til enhver mand. Det er klart, at kvinder også skal have øjnene op for os, da størstedelen af vores produkter fungerer glimrende som gaver til både mand, far, søn eller bror.

Må vi se et foto fra din telefon, som ikke har relation til skæg, men gerne ballade?
– Ja da! Billedet er fra en aften, hvor vi i vores loge mødtes til noget god mad og tog i byen – det var en rigtig god aften! Tre af drengene på billedet var faktisk med i Californien, da idéen omkring Barberians opstod!

Fra telefonen

Fra telefonen

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Det var med min kæreste, da jeg kom hjem sent aftenen før, jeg skulle medvirke i Go’ Morgen DK. Da havde hun disket op med en masse lækkerier – faktisk min mexicanske livret – taco og tortillas, og det var endda hjemmelavet!

Barberians her

My Pleasure her

Pin It

Related Articles