Home Ure Den med besøget hos Bucherer i Illum

Den med besøget hos Bucherer i Illum

by Nicolai Klingenberg

Der sker ting og sager i urenes verden, og i dag skal vi se på den nyeste spiller i Købehavn. Du kan forvente brands som Rolex, Omega, Jaeger LeCoultre, IWC, Vacheron Constantin og Cartier (fra marts), men også de mindre kostelige såsom Swatch, Tudor og Oris. Velkommen hos Bucherer!

Velkommen ind!

Velkommen ind!

Først skal du vide, at navnet ikke udtales på fransk vis, men nærmere i stil med “Bukkerer”. Jeg begik førstnævnte fejl, så den kan du nemt og bekvemt undgå. Nuvel. For at blive klogere på butikken, skal du ydermere være klar over, at denne har til huse i Illum. Bevæg du dig bare ind i stueplanet, hvor der venter over 600 kvadratmeter med ure. Og nå ja: Smykker.

Ure og smykker hænger oftest sammen, og hos Bucherer er det ingen nyhed. Stifteren, Carl Friedrich Bucherer, havde nemlig to sønner, som blev henholdsvis guldsmed og urmager. Og Carl himself var i øvrigt en dygtig urmager, som skabte et og andet til alverdens håndled.

Er det ikke...? Jo. Det er Carl Friedrich Bucherer

Er det ikke…? Jo. Det er Carl Friedrich Bucherer

Skal du have et minut og elleve sekunder med lidt historisk viden om Bucherer? Alle tiders. Kig med her:

Nå. Jeg er altså trådt ind i den åbne butik, hvor du også skal være velkommen. Jeg får en fin snak med en rar mand, og jeg spørger til Bucherers egne ure, for disse har jeg kun set i ældre udgaver. Det viser sig, at der findes et hav af varianter.

Var det noget med en "triple calendar" i 18 karat guld med mekanisk urværk med automatisk optræk? Prisen er 82.000 kroner.

Var det noget med en “triple calendar” i 18 karat guld med mekanisk urværk med automatisk optræk? Prisen er 82.000 kroner.

Urene koster fra – ved et kvikt øjekast – 14.000 kroner. Og her er der vel at mærke tale om et herreur med mekanisk urværk. Og så går det ellers opad. Jeg så sager af 18 karat guld med prislapper, der lød + 100.000 kroner.

Stålkasse, power reserve indikator og mekanisk, automatisk urværk fra Bucherer. Prisen er 36.500 kroner.

Stålkasse, power reserve indikator og mekanisk, automatisk urværk fra Bucherer. Prisen er 36.500 kroner.

Patrave Traveltec hedder denne maskuline laban. Kollektionen rummer også andre varianter. Denne sag koster 80.000 kroner

Patrave Traveltec hedder denne maskuline laban. Kollektionen rummer også andre varianter. Denne sag koster 80.000 kroner. Diameteren lyder 46,6 mm.

Bagsiden - som du nok fornemmer, så har vi her at gøre med et ur, der tilbyder visning af flere tidszoner...

Bagsiden – som du nok fornemmer, så har vi her at gøre med et ur, der tilbyder visning af flere tidszoner…

Men hvad har vi med at gøre rent værkmæssigt? Svaret lød, at noget er inhouse, mens andet er udefra. Det er bredt fortalt.

Bagsiden af "guldmedaljen"

Bagsiden af “guldmedaljen”

Noter dig endelig den funky-formede rotor

Noter dig endelig den funky-formede rotor

Jeg fik ydermere fortalt, at Bucherer er verdens største aftager af Rolex ure (og har været det siden 1907), og Rolex er så sandelig også at finde i butikken.

Datoen, som har lidt at sige i denne historie...

Dette sæt spottede jeg for et par uger siden. Pudsigt, som det hele pludselig hænger sammen…

Skal du begave dig selv med noget tungt, så skal du vide, at der for tiden er et Rolex Daytona af platin til frit skue (og køb) med en prislap, som ligger på den tunge side af 500.000 kroner.

Daytona. Platin. 533.250 kroner. Deraf det let rystede foto...

Daytona. Platin. 533.250 kroner. Deraf det let rystede foto…

Der findes ydermere en lille udstilling med titlen “Rolex Deepsea Challenge”, hvor to urmodeller udstilles. Der er tale om en art prototyper, som begge rummer en dyb historie.

Rolex udstilling - med både facts og ure

Rolex udstilling – med både facts og ure

Den nye sag her tåler vanddybder på 12 kilometer...

Den nye sag her tåler vanddybder på 12 kilometer…

Anno 1960 - og uret er testet ned til 10.916 meter vand.

Anno 1960 – og uret er testet ned til 10.916 meter vand.

bucherer-10

I forbindelse med Bucherers kommen til København, har virksomheden fået to nye brands under sig. De er danske og lyder Ole Lynggaard og Georg Jensen. Derudover skal du vide, at butikken har sin egen urmagerafdeling, som kan varetage service af de urmærker, som forhandles i butikken.

Blandt montrer og modeller (og ure og smykker).

Blandt montrer og modeller (og ure og smykker).

Du finder Bucherer i stueetagen hos Illum, som også har sponseret denne historie. Du kan eventuelt læse mere om butikken her

My Pleasure er her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk