Home Living Da sommerhuset pludselig kunne bruges året rundt

Da sommerhuset pludselig kunne bruges året rundt

written by Nicolai Klingenberg 5. januar 2017
Pin It

Som du måske husker, var 2016 året, hvor min kæres… kone og jeg slog til og gældsatte os flot med et sommerhus. Et af kravene til “hytten” var, at den skulle kunne bruges mest mulig – om foråret, sommeren (naturligvis), men også om efteråret og meget gerne om vinteren. Nu er det pludselig blevet muligt at bruge huset året rundt. Hvordan? Det kan du læse om her – du får også et hyggeligt kig indenfor…

Uha det er mørkt og koldt derude - men hvad med inde...?

Uha det er mørkt og koldt derude – men hvad med inde…?

All right – vi begynder lige med noget semi-usexet, før det kan gå hen at blive (lidt mere) sexet. Det skal – ganske kort – handle om opvarmning og isolering. Vores sommerhus er ekviperet med isolering og termoruder af lidt ældre dato, men stadig nok til at det kan svare sig at tage derop og nyde en weekend (for alt i verden gerne en forlænget en), en vinterferie eller for eksempel at holde nytårsaften deroppe. Sidstnævnte blev faktisk en realitet. Hvordan? Det skal jeg sige dig – og vise dig. Men først et foto af nytårsholdet.

Holdet!

Holdet!

Da vi overtog sommerhuset, var der installeret en varmepumpe i sommerhuset. En gammel og ikke særlig effektiv en af slagsen. Den kunne ikke varme huset, som vi ønskede det, og forbruget var… ikke okey-dokey. Min far har i mange år fortalt stolt om den varmepumpe, der sidder i deres sommerhus – fortællingen går typisk på noget med “en krone strøm ind – og for tre kroner varme ud”. Og det er egentlig essensen: En varmepumpe udnytter flot energien – og giver langt bedre varme for kronerne end en for eksempel en elradiator.

Særdeles hyggeligt - men vi er ikke helt i mål endnu...

Særdeles hyggeligt – men vi er ikke helt i mål endnu…

Nu vil jeg nødig hovere, men den varmepumpe, der er havnet i min kones og mit sommerhus er bedre end min mors og fars. Vi skal for eksempel ikke bede en nabo om at tage forbi huset og tænde for apparatet en dags tid inden, vi ankommer til huset, for vores varmepumpe er fjernstyret via en app (og det er tosset nemt at bruge).

Bare tryk på knappen - så er der gang i... varmen.

Bare tryk på knappen – så er der gang i… varmen.

Hånden på hjertet – det er ikke et kunstværk, du får hængende på væggen, men livet bliver altså mere sexet med en varmepumpe. Uanset om vi vil på impulsiv eller planlagt smuttur til sommerhuset, så skruer vi op for varmen i det øjeblik, beslutningen om “turen” bliver truffet. Når vi kommer frem, er hytten varm. Min kone sætter utrolig stor pris på et varmt indeklima, hvorfor det ikke er uhørt, at temperaturen kan snige sig op på 25 grader. Tænder vi brændeovnen, rammer vi 30 grader. Og så falder jeg i søvn.

Min kone fryser....

Min kone fryser….

Kan det nye apparat lave kaffe? Nej. Men det kan køle om sommeren. Det fravælger vi dog – her vil det være nemmere at åbne døre og vinduer, og lade sommerens aromaer og lydtapet blande sig med med indelivet. Men kan maskineriet mere? Er du tosset ja! Når vi forlader sommerhuset, sætter vi temperaturen på 10 grader – dermed er huset frostfrit, fugten er ikke-eksisterende og indeklimaet er særdeles godt – den temperatur gør det godt for hus såvel som møbler.

Det nye, vægmonterede Bosch apparat

Det nye, vægmonterede Bosch apparat

Varmepumpen har også en ION-funktion, som kan fungere forebyggende mod skimmelsvamp, og den venlige og kompetente montør, David, mente faktisk også, at funktionen kunne være med til at rense luften, såfremt man måtte kokkerere ting og sager, der kan lugte lidt voldsomt. Skulle du have glemt at tænde for varmen hjemmefra, så findes der er en turbo-funktion, der i den grad sætter skub på lynopvarmningen.

David - han kan sine installationer

David – han kan sine installationer

Summa summarum? En varmepumpe gør det muligt for dig at få langt mere ud af din sommerbolig, dit kolonihavehus eller din permanente bolig, så længe du altså varmer boligen op via elektricitet. Varmen bliver “blæst” rundt i boligen, så du får et herligere og mere ensartet indeklima, du kan selv styre retning af luftstrøm, så du kan få det varmt ved fødderne i hovedhøjde, til højre, venstre eller jævnt fordelt, og så får du generelt mere varme for dine kroner. Via en telefon kan du også fjernstyre – og til hver en tid følge med i – inde- og udetemperaturer, og så får du notifikationer, såfremt strømmen går eller der måtte opstå en fejl.

Den gamle måtte lade livet.

Den gamle måtte lade livet.

Vi valgte en løsning fra varmepumpefrabrikatøren Bosch, som også har været med til at sponsere denne artikel. Du kan læse meget mere om de herlige løsninger og muligheder hos Bosch lige her

My Pleasure fyrer op her

Pin It

Related Articles