Home Jeppe Bentzen Man er som man er, og det kan (åbenbart) ikke laves om

Man er som man er, og det kan (åbenbart) ikke laves om

written by Nicolai Klingenberg 12. februar 2017
Pin It

Af Jeppe Bentzen, studerende og en rigtig mand
En af de værdikampe, der går igen i historien, er retten til at være den man er. Den er blevet taget på tværs af racer, køn og seksualitet – og selvom man fristes til at tro, at fornuften har sejret i disse moderne tider, tyder det på, at den samme gamle sang om stereotyper endnu hersker i visse kredse. Københavns Murerlaug begyndte for nylig at spille den på ny. Det er på tide, at vi giver sangen et kærkomment remix anno 2016.

Vi befinder os på en skadestue. Et heteroseksuelt kærestepar sidder i venteværelset. Han kigger noget skeptisk på sin kæreste. Hun er lidt buttet og har en tand for meget make-up på, og selvom ingen ved, hvorfor det er væsentligt, står det i stærk kontrast til ham, som sidder bag ved og er ung og smuk. Ude i horisonten kan han skimte en flok jævnaldrende, flotte fyre stå samlet om noget. Uden at sige et ord, rejser han sig fra sofaen, mens hans buttede kæreste er ukoncentreret, og går hen til løveforsamlingen. Det viser sig, at de alle nøje betragter en ung, kvindelig sygeplejerske. Deres øjne flakker i takt med hendes lidt for blottede barm, mens hun bukker sig forover og giver en patient forbinding på. I baggrunden ses den efterladte kæreste, som til stor frustration har konstateret sin fyrs fravalg.

Jeppe Bentzen har ikke muret denne bygning, men han har skrevet artiklen

Kan du forestille dig ovenstående scenarie udforme sig i en reklamefilm for sygeplejerskeuddannelsen? Jeg kan næppe. Der ville ikke gå mange timer, før filmen ville påkalde diverse mediers hån og alverdens sygeplejerskers vrede. For ikke at tale om feministernes. Naturligt nok, for vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke er retfærdigt for nogle parter at reducere den kvindelige sygeplejerske til et attraktivt objekt og mændene til instinktive, glubske lurere uden følelser i hjertet men med bryster på nethinden. Har man set Mad Men, der tager afsæt i 60’ernes kønsroller, ville man nemt kunne lede tankerne herhen, og more sig over, at vi heldigvis er nået langt siden.

Ikke desto mindre er det netop et 1:1 lignende scenarie, der udspiller sig i den første af indtil videre to meget omtalte nye reklamefilm for Københavns Murerlaug – blot med omvendte fortegn. Her er det den smukke kvindelige kæreste, som rejser sig fra sin selfie-glade hipster-agtige vattede fyr, mens han hygger sig med sit fesne sandslot, for derimod at betragte den ekstra maskuline semi- svedige murer med store biceps, der er i færd med et større byggeri (på stranden, ja – don’t ask). Samme trylleformular er anvendt i den nyeste film, hvor tre slikspisende piger sidder i en sofa og er på grænsen til at glide ned af ren begejstring over den flotte mandelige mandemand af en murer (ikke den samme, men lige så muskuløs og svedig), der er i færd med at udføre et stykke arbejde, inden han kører væk i sin åbne Porsche på hvide plader (igen; don’t ask).

Det er snart ikke til at vide, hvor man skal starte, vel? Man bliver så træt.

Fokus i den efterfølgende debat har indtil nu været på kvinderne i filmen, navnlig kæresten. Hvorfor fremstilles hun så umiddelbar, hvorfor er hun (og de andre) i bikini, og hvorfor er deres velformede numser egentlig i kameraets linsefokus så meget af tiden?

Alt dette er vigtigt, men der er et led i debatten, som jeg mener fortjener at blive belyst. Det er for mig ufatteligt, at vi ikke er nået længere i vores forskruede opfattelser af, hvem der egner sig til hvilke erhverv.

Fra murerfilmen…

Københavns Murerlaug har en agenda, som de deler med langt de fleste praktiske uddannelser. De skal atter gøres attraktive for os unge menneske at søge. Mange års diskurs om universitetet som den naturlige universelle førsteprioritet skal manes til jorden. Jeg er helt enig. Vi har brug for praktiske arbejdere, også i fremtiden, så vi ikke bliver et samfund bestående af DJØF’ere og Social Media-managers. Hvorfor så sigte efter laveste fællesnævner og promovere murerfærdighederne som en uddannelse kun for unge mænd, der vil tiltrække smukke kvinder? Hvorfor atter ekskludere og distancere, i stedet for at inkludere og samle? Det er den samme gamle sang, der trænger til et moderne remix.

Der er intet i filmene, der er ulovligt eller decideret forkert. De er til gengæld fordummende og ærgerlige. Lidt ligesom lidt for ærlig sladder om chefen til årets firmajulefrokost. Der kommer ikke noget godt ud af det på længere sigt. Murerlauget sparker til laveste fællesnævner og henvender sig udelukkende til den målgruppe, de forventer positiv respons fra. Det er den reaktive tankegang om at nogen passer ind i visse stringente kasser – men lige så skarpt, bagmændene rammer deres ønskede målgruppe, lige så langt misser de ungdommens tidsånd.

Mit bud er, at der er omtrent nul unge piger, der efter at have set filmen til ende (hvis de orker så langt) går ind og googler, hvordan mureruddannelsen mon er opbygget, og hvilke karrieremuligheder den åbner for. Desværre. Jeg ville have elsket, hvis det var hende den smukke kæreste, der gav sig til at mure i stedet. Eller Gunnar fra Bagedysten. Bare et eller andet plottwist. Noget forfriskende, der afspejler, hvordan ungdommen betragter kønsroller i dag.

En murer bygger… måske et strandhus. Men pigerne er vilde med det.

Vi skal væk fra kun at fortælle om den rigtige mand, der løfter tungt og tiltrækker kvindekønnet. Teorien siger, at alle kan vælge mureruddannelsen, men praksis fortæller, at det desværre ikke er tilfældet. Danmarks Statistik afslører ikke, hvor mange nysgerrige ikke-stereotype (i ordets mest jernalderagtige forstand) fyre, der er skræmt væk af fordomme. Derimod afslører tallene, at der for blot 3 år siden var 7 danske piger, der uddannede sig til murere. Det er under 2 procent. Det er et stort problem for alle og skævvrider arbejdsmarkedet. Overvej engang, hvor få unge piger i den kommende generation, der kommer til at kende en kvindelig murer, de kan spørge til råds eller søge inspiration hos. Det er ikke mindst et problem for erhvervsuddannelsesstederne selv, og det er i høj grad derfor, jeg ikke fatter Københavns Murerlaugs fremgangsmåde. Vi skriver snart 2017 i kalenderen. Selskabet For Ligestillings leder hedder Ulrik. Han bærer titlen forkvinde. Kom nu ind i kampen, det er ikke umuligt.

Selv sidder jeg og identificerer mig mere med hipsterfyren med iPhone i den første film og tænker ”Nå, pis”. Jeg har heldigvis allerede valgt startplacering i min karrierevej, så mig skal I ikke være bekymret for. Jeg er desuden en af de ikke-rigtige mænd med halvlangt hår, der læser på humaniora og kun ved, at murerens bil i film nummer 2 er en Porsche, fordi kommentarfeltet på Facebook afslører det. Mine hænder egner sig bedre til et tastatur end rundt om en skovl, så jeg kan jo være ligeglad med de film, for jeg er tydeligvis ikke mureregnet og bliver det heller aldrig. Det har Københavns Murerlaug tydeligt understreget.

En fjollet mand, som kvinderne åbenbart ikke helt er til.

Jeg skrev før, at vi heldigvis er nået langt siden Mad Men-lignende tilstande i 60’erne. Jeg håber, at det er derfor, vi kan lade os underholde af den serie. Desværre findes der stadig grupper af mennesker, der foretrækker deres kvinde placeret i køkkenet, og som i øvrigt hævder, at en bøsse er sådan en man skyder med, og sådan er det. De lever derude og ligner dig og mig. Hvorvidt Københavns Murerlaug tilhører denne gruppering ved jeg ikke, men de gør deres for at opretholde de skræmmende statistikker.

Som en anden frelst vattet hipster kalder jeg på ungdommens indre oprørskhed. Verden er grundlæggende et godt sted at være. Der er nogle ignorante mennesker, der halser efter, men vi kan få alle med, hvis vi løfter i flok. En fremmarch mod en samtid, hvor det, vi gerne vil, stemmer overens med det, vi gør. Der findes kun de normer, vi selv sætter.

Jeppe på Instagram

Facebook & My Pleasure

Pin It

You may also like