Home Tryksager Riva 56’ – et godt bud på en kur mod stress

Riva 56’ – et godt bud på en kur mod stress

by Nicolai Klingenberg

Her får du en lille nyhed, som er på hele 56 fod eller lige over 17 meter. Det er nemlig sådan, at Ferretti Group, som ejer bådfremstillingsvirksomheden Riva, har annonceret, at der er noget nyt på vej. Navnet er Riva 56’, og jeg har fået fingrene i de hemmelige skitser, før de røg i makulatoren.

Flyt dig. Jeg skal til boat-show.

Når der meldes nyt ud, er det ofte i meget brede termer, og denne gang er det ikke anderledes, for “alt er nyt, og man har valgt at alliere sig med – og bruge – det bedste af det bedste. Dog kunne jeg forstå, at Ferretti også har slået pjalterne sammen med Officina Italiana Design, som skulle være garant for kvalitet og nydeligt design.

Uden krusninger

Hvornår rammer yachten et hav eller en sø nær dig? Jeg ved det ikke – men jeg kan fortælle, at man ikke har sparet på materialer såsom teak, mahogni, læder og glas og stål. I øvrigt skal du ikke forveksle Riva 56’ med SportRiva 56, som er større og ældre.

Nær kysten

Du kan være ti ombord til selskabelige aftener eller dage, men lidt færre, såfremt du måtte ønske overnattende gæster: Her findes to kahytter og en crew-kahyt. Mestrer du yacthen selv, kan der dermed være plads til en gæst eller to mere.

Og hjem igen. Jeg synes, det tegner godt med den nye Riva 56’

Motormæssigt kan du vælge mellem to varianter – en med 1.000 hestekræfter og en med 1.200. Der er tre knobs forskel i makshastigheden på de to varianter, som begge er en V8 motor. Dermed skyder du maksimalt 36 eller 39 knob. Et par “plantegninger”? Det kan du tro.

Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk