Home Ure En tidsfortælling om Heinrich og hans Rolex GMT anno 1981

En tidsfortælling om Heinrich og hans Rolex GMT anno 1981

written by Nicolai Klingenberg 27. februar 2017
Pin It

Der er gode historier i gamle ting. Det vidner dagens interview om. Det handler om et Rolex GMT-Master fra 1981, som blev købt i Danmark, blev prøvet af en Kronprins og båret til Simon Spies’ bryllup for dernæst at blive eksporteret til Belgien. Til sidst? Der kom uret retur til Danmark….

Heinrich – du har et særligt ur. Hvad har vi med at gøre?
– Uret er et Rolex GMT-Master ref. 16750 fra 1981. Det er med mat skive, som kendetegner de første årgange af denne reference, som er efterfølgeren til reference 1675. 16750 kørte kun få år med mat skive og håndmalede markører  – umiddelbart er eneste væsentlige ændring i forhold til 1675’eren et opdateret værk som er med quickset af datoen.

Der har vi den… Men en lænke, der lige blev testet – og dernæst solgt igen.

Hvor og hvornår fik du i sin tid fingre i uret?
– Det er faktisk en rigtig lang historie, men hvis vi går tilbage til omkring år 2000, så havde jeg dengang en chef, som købte et spritnyt Rolex 16710, som jeg beundrede meget. Så meget at jeg besluttede mig for selv at ville have et magen til…Lønnen rakte ikke til et nyt, så via den trykte udgave af Den Blå Avis fandt jeg frem til et fint brugt eksemplar fra 1996. Det kostede i øvrigt 22.000 kroner dengang, hvor et nyt kostede 37.000 kroner. Årene gik og jeg glædede mig ofte over uret, men nogen entusiast var jeg ikke. Det blev brugt hver dag alle døgnets 24 timer tillige med, at det blev forsømt for service.

En dag jeg i 2015 var i København gik jeg ind til Klarlund og fik en god snak med værkføreren. Han var i sagens natur ikke videre imponeret over, at det efter næsten 20 år aldrig var blevet serviceret, men som jeg sagde til ham, så gik det jo som det skulle….Egentlig var jeg gået derind i det ærinde at købe et helt nyt, men til min overraskelse var modellen udgået til fordel for det nye “Batman”. Det var jeg på det tidspunkt ikke så begejstret for – jeg ville jo bare have et magen til det gamle, så jeg valgte istedet at lade uret totalrenovere med et i øvrigt ekstremt fint resultat til følge…

Nå, men med min gode snak med værkføreren gik jeg tilbage til hotellet, og prøvede så godt jeg kunne at huske et par referencenumre, som han havde nævnt for mig i vores snak om servicering af ældre Rolex ure. Jeg Googlede lidt rundt og blev til sidst ledt ind på Chrono24. Her kom uret, som senere skulle blive mit, frem efter et par hurtige søgninger. Det jeg syntes var sjovt, var, at der var en håndskrevet kvittering tilbage fra 1981 fra netop den forretning, jeg havde været inde i – Klarlund.

Handlen fandt i øvrigt sted kort før årsskiftet til 1982

Jeg havde så god en oplevelse hos Klarlund, at jeg synes, at det kunne være lidt sjovt at arbejde videre med at jage netop det ur fremfor de andre, der var til salg. Der stod, at det var et “full set”, hvilket jeg på daværende tidspunkt ikke anede, hvad var. Jeg gik på Facebook og begyndte at skrive ord indholdende “Rolex” i søgefeltet. Efter nogen tid fandt jeg frem til “Rolexgruppen”. Jeg scrollede igennem nogle gange og fandt frem til en fyr, som viste sig at have godt styr på de gamle modeller. Jeg sendte ham et link til uret, og han sagde god for det – med eneste kommentar, at han dog synes, at uret var 5.000-10.000 kroner for dyrt, men kærlighed kunne jo ikke gøres op i penge…Jeg modtog uret nogle dage senere…

Og hvad fulgte med uret?
– Der var inderboks, det oprindelige certifikat, kalender og den håndskrevne kvittering. Jeg har senere tilkøbt yderboksen, de to bøger og hangtags, så det nu er komplet, som da det forlod forretningen på Vesterbrogade i København.

Gearet

Der er også noget med, at uret har siddet på en interessant persons håndled?
– JA, faktisk flere! På kvitteringen stod der “Jørgen Jessen, Berlingske Tidende”. Jeg tænkte, at man måske kunne søge ham op, så igen begyndte jeg i google, og det væltede frem med billeder, han havde taget. Jeg fandt frem til en mailadresse og tænkte, at der jo ikke kunne ske noget ved at skrive til ham…

I solskin…

”Hej, jeg har i dag modtaget et ur som jeg har købt i Belgien. Af fakturaen fremgår dit navn…Er du denne Jørgen Jessen, så kunne det være sjovt at få knyttet et par ord til…Er du ikke denne Jørgen eller finder du min henvendelse upassende, så se venligs bort fra denne mail”.

Noget i den retning var, hvad jeg skrev, og der gik ikke mere end et par timer før telefonen ringende…Det skulle vise sig at blive rigtigt sjovt og spændende…

Og vi fortsætter… Beklager opløsningen lige her…

Hvorfor skulle han af med uret?
– Han havde købt det i 1981 og byttede det ind hos Klarlund i 2005 med et GMT i guld/stål. Det blev herefter bortauktioneret og landede så i Belgien, hvor jeg så ved et tilfælde køber det.

Hvis jeg siger dit ur og et bryllup, hvad siger du så?
– Uret har været båret ved et utal er ceremonier. Jessen var – udover at arbejde for Berlingeren, B.T. og Billed-Bladet – også Kgl. Hoffotograf og kunne fortælle, at Kronprisen i sine yngre år havde beundret uret også prøvet det på (han går selv med Rolex i dag). Af andre højtider har det været med, da Jørgen var privatfotograf for Mike Tyson, da han besøgte Danmark. I arkivet findes også billeder af Gitte Stallone, Thomas Eje, et hav af fotos fra Kongehuset og mange mange flere. Jeg har en større privat fotoserie, som jeg har fået overdraget – alle hvor man kan se “uret på armen” – desværre kan jeg ikke offentliggøre disse fotos, men de er hos mig som et fedt supplement til uret. Et af de helt sjove fotos hvori uret “har deltaget” er dette.

Den fest ville jeg gerne have deltaget i…

Hvilke reaktioner har du fået på baggrund af uret?
– Absolut kun positive – folk er vilde med historien! Samtidig har jeg været heldig med standen på det. Kassen er symmetrisk og ikke overpoleret. Den begyndende patinering af indeks på skiven og viserne er helt ens, hvilket ikke er en selvfølge.

Og hvad skal enhver mand M/K vide om et Rolex GMT-Master 16750 fra 1981?
– Som indledningsvist beskrevet, så skeles der mellem mat og blank skive. Den blanke er lidt mere “forfinet” med hvidguldsmarkeringer og af samlere ikke rigtig udråbt som et egentligt vintage ur. Min egen anbefaling er at gå efter et 1675 eller de matte versioner af 16750. Men det er i høj grad et spørgsmål om smag og behag og deraf findes ingen facit. Og sidst men ikke mindst – søg rådgivning, inden du køber. Det er et marked, hvor der er mange penge i omløb, så derfor foregår der desværre også mere og mere svindel.

Med manchet

Er uret en keeper?
– Med mindre der skulle opstå en situation, hvor jeg direkte er nødsaget til at sælge, så ja – det er 100 % en keeper. Uret ligger i boks og kommer kun ud ved særlige lejligheder. Sammen med mit 16710 vil det gå i arv til mine drenge.

De to GMT’ere – med ganske forskellige referencer og lænker. Et ur til hver søn…

Hvis du fik frit valg på alle vintagehylder, hvad ville du så vælge?
– Min kærlighed er for Rolex GMT, så kunne der frit vælges, ville det blive et komplet sæt af første udgave fra ultimo 50’erne – ref. 6542 – som Rolex dengang lavede til PanAm’s piloter, så de nemmere kunne holde styr på de forskellige tidszoner. Selvfølgelig skal det have det originale indlæg, som dengang var lavet af bakelit. Så bliver det ikke meget bedre for mig.

Med strik…

Tre hurtige til Heinrich:

Hvad byder dit forår på?
– Ja, lige bortset fra, at jeg fylder 40, så har jeg ikke de vilde planer faktisk. Jeg er udpræget “sommermenneske”, så jeg glæder mig til at kunne være ude hver dag, få hus og have gjort forårsklart og så bare nyde duften af kommende sommer sammen med bøfferne og vinen på terrassen.

Må vi se et hverdagsfoto fra din telefon og høre lidt om det?
– Qua mit job som ejendomsmægler, så består 90 % af mine hverdagsbilleder af boliger og andet med samme relation. En kold formiddag forleden stoppede jeg ved enden af en af byens to søer og tog dette billede.  

Fra telefonen…

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Jeg nyder en tur til de større byer, så forleden var min hustru, mine to sønner og jeg i København, hvor vi spiste på FIAT. Stedet passer mig godt – passende standard og god service uden at være alt for formelt, og så var maden i øvrigt også god.

Tak til Heinrich for flotte og fotos. Har du en god historie, som gemmer sig i en bil, en scooter eller et ur, så send en mail til nk@my-pleasure.dk

Facebook

Pin It

Related Articles