Home Automobiler Direktøren og den nye model

Direktøren og den nye model

by Nicolai Klingenberg

Måske erindrer du, at jeg var på en præsentationstur, hvor jeg skulle opleve en ny bilmodel fra Kia – modellen rammer vejene senere på året, men indtil da tænkte jeg, at det kunne være interessant at høre, hvad Mogens Lyngsø har at sige. Han er nemlig administrerende direktør for KIA i Danmark.

Jeg ville for eksempel gerne vide, hvilke udfordringer, brandet kan have – og hvad man kan gøre for at komme “videre”. Det handler også om at kapre gode folk fra konkurrenterne og give flotte garantier.

Kia Stinger er jeres første gran turismo, og læser man lidt om gran turismo ”œkonceptet”, vil man erfare, at betegnelsen knytter sig til mere luksuriøse biler. Er Kia trådt ind i en ny æra?
– Det er korrekt, at Stinger repræsenterer et endnu uudforsket territorium for KIA. Jeg tror, at Stinger vil være med til at ændre det globale billede af KIA fundamentalt. Den vil revolutionere den måde, folk opfatter brand’et og føre KIA ind i en ny tidsalder.

Så hvad får man – hånden på hjertet – hvis man køber en Stinger?
– Du får en kraftfuld og elegant bil, som kan transportere dig med stil og høj fart. Bilen byder på en iøjnefaldende æstetik, rigelig plads til fem personer og deres bagage, en stabil og komfortabel køreoplevelse og adrætte køreegenskaber med en medrivende kraftudfoldelse.

Hvad er Stingers rolle for Kia brandet?
– Modellen er en brandbuilder, som skal give KIA mærket et nøk op i forhold til image. Det er en drømmebil, som skal tiltrække opmærksomhed til brand’et , så man får øjnene op for, hvad det har at byde på – også selvom behovet er dækket ved køb af en bil i et mindre segment.

Hvordan er modellen blevet modtaget hidtil?
– Vi oplever en utrolig stor interesse for den nye KIA Stinger. Fra helt uventede sider får vi henvendelser og spørgsmål omkring bilen. Samtidig fornemmer vi, at KIA ejerne rundt omkring bruger modellen overfor ”ikke overbeviste” venner og familiemedlemmer, som måtte have nogle fordomme, hvad angår KIA mærket.

Og hvilke forventninger har I til Stinger i Danmark?
– Vi har helt klart en forventning om, at vi skal sælge KIA Stinger til danskerne.  Det bliver ikke en volumenmodel, men der er helt sikkert også kunder til en rendyrket gran turismo med KIA logo på fronten…

Hvad kommer vi til at ske i forbindelse med lanceringen i Danmark?
– Uhhh”¦ Det kan vi ikke løfte sløret for endnu. 

Hvis man nu skal pege på en udfordring ved Kia som brand, hvad er det så typisk I hører?
– KIAs primære udfordring er, at det – sammenlignet med andre bilmærker – er et forholdsvist ungt mærke. KIA blev først lanceret herhjemme i 1996. Den kun 21 årige historie betyder, at der ikke er nær så mange KIA modeller på de danske veje sammenlignet med mange andre mærker, som har en længere historik. Det er rent faktisk stadig afgørende for kendskabsgraden, hvor mange biler vi har kørende på vejene. Dernæst er der på de 21 år sket helt utrolig meget med mærket, og det kan være svært at få forbrugernes opfattelse af mærket til at flytte sig i samme hastighed.

Og hvad svarer I så?
– Vi kan kun opfordre til at prøve en KIA model. Kvalitet og køreegenskaber lever fuldt ud op til, hvad den kritiske danske bilkøber forventer – og samtidig kan vi bryste os af markedets længste garanti på syv år. I langt de fleste tilfælde vil vi være i stand til at overraske positivt. 

Schreyers succesfulde designstrategi, som bunder i en god portion visuel dynamik og ikke mindst det diskrete og alligevel iøjnefaldende design af den karakteristiske ”Tigernose” frontgrill, har været med til at bane vejen for mærket i Europa

Hvordan ser I Kia som “brand” og imagemæssigt i dag i forhold til for ti år siden?
– Da man lancerede KIA i Danmark, var det Danmarks billigste bil, og det var det primære salgsargument. Netop for ti år siden lancerede KIA sine syv års fabriksgaranti med den første europæisk producerede model; cee’d. Det var samtidig den første KIA model, som var dedikeret til den kritiske europæiske bilkøber. Det, at man aktivt beslutter, at man vil have succes på det europæiske marked, og herefter gør, hvad der skal til for at lykkedes, er med til at gøre hele forskellen. I 2009 ansætter KIA Audi-designeren Peter Schreyer, som startede KIAs design-ledede evolution, da man begyndte at designe biler specifikt til den kræsne europæiske bilkøber. Schreyers succesfulde designstrategi, som bunder i en god portion visuel dynamik og ikke mindst det diskrete og alligevel iøjnefaldende design af den karakteristiske ”Tigernose” frontgrill, har været med til at bane vejen for mærket i Europa. Og den designevolution som mærket har været igennem, bliver nu implementeret på drivlinjen, idet man i 2015 ansatte Albert Biermann, som tidligere var en del af det udviklingsteam, som står bag den sagnomspundne BMW M3 Sports Sedan. Det er en dramatisk vækst, som KIA mærket har gennemgået i de seneste 10 år. Og det har været én af de mest spændende historier i den globale bilindustri. På kvalitetsfronten ligger KIA i dag på førstepladsen i henhold til JD Powers 2016 Initial Quality Study. Denne enorme præstation er et stærkt tegn på KIAs engagement i fremragende produktkvalitet, og den totale oplevelse som KIA ejer.

Og hvad kan vi forvente at se fra Kia fremadrettet?
– Den nylige ansættelse af Albert Biermann, som står for udviklingen af KIAs højtydende motorer, fortæller, at KIA også i femtiden vil præsentere biler med en meget mere sporty og dynamisk karakter. I form af nye produkter, har KIA haft travlt med at lancere en kontinuerlig strøm af produkter i verdensklasse, der ikke bare besidder langt bedre kvalitet, men også klasse-førende niveauer af styling, komfort, sikkerhed og high-tech funktioner. I mellemtiden er KIAs kommercialisering af alternative motorer ved at tage fart, og de planlægger at udvide deres grønne lineup til 11 modeller i 2020.

Jeps. Den holder. Stadig.

Baseret på hvor langt man er nået på relativt kort tid, er der ikke nogen, der kan være i tvivl om, at KIA sætter ambitiøse mål. Ikke alene er man ambitiøs, man er også modig og handlekraftig i forhold til at nå sine mål. Vi fornemmer tydeligt, at der i KIA organisationen hersker en ”we can” kultur. Samtidig fungerer organisationen som en hurtigt-lærende virksomhed, hvor beslutningsprocessen er effektiv. Og det er stærkt motiverende at være en del af en organisation, der er ekstremt fokuseret på at levere “The Power to Surprise” til kunderne”. Det betyder, at vi også fremadrettet vil opleve, at KIA udvikler sig i et ekstremt højt tempo både i eksisterende og nye segmenter.

Slutteligt – hvor og hvornår kan man komme på testtur i den nye Stinger?
– Der er testkørsel af den nye KIA Stinger på Mallorca i starten af oktober. Hvis man som forbruger skriver sig op til én af de første Stinger modeller, får man en invitation til at deltage i testkørslen, hvor man har mulighed for at lære sin kommende bil at kende på forhånd…

Som en
herlig servicemeddelelse kan jeg ydermere berette, at beboere i Kongeriget Danmark vil kunne vælge mellem tre “Stinger motorer”: En 2,0-liters benzinmotor med turbo (med 255 hk og et drejningsmoment på 353 Nm), en 2,2-liters turbodieselmotor (med 200 hk og et drejningsmoment på 440 Nm) samt en kraftfuld 3,3-liters V6-motor med dobbelt turbo. Sidstnævnte giver dig 370 hestekræfter og et maksimalt drejningsmoment på 510 Nm – de cifre kan i øvrigt veksles til en 0-100 tid på 5,1 sekunder, og det gør Stinger til den hurtigst accelererende bil, som KIA nogensinde har produceret.

Fra præsentationsturen…

Historien er præsenteret i samarbejde med Kia Stinger, som du kan læse mere om her

My Pleasure har virtuel garage her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk