Home Automobiler Saab 95 V4 – musikerens vogn med plads til familien – og 17 guitarer

Saab 95 V4 – musikerens vogn med plads til familien – og 17 guitarer

written by Nicolai Klingenberg 28. marts 2017
Pin It

Vi skal møde Søren Koch, som har en nydelig Saab 95 V4 – bilen er – og bliver – brugt flittigt, og det er ikke småting, Søren har oplevet. Vi skal høre anekdoter, se en video med Sørens band og lure på flotte fotos. Læs med. Det er drønspændende!

Søren du har et særligt køretøj – hvad har vi med at gøre?
– Det er en rød Saab 95 V4, årgang 1966. Blandt Saab-entusiaster årgangsmodel 1967. De første V4 stationcars produceredes i april 1966. Salget startede i august 1966, og denne er indregistreret første gang 18. april 1966. I følge Saab museet i Trollhättan er denne muligvis den ældst indregistrerede Saab 95 V4, hvilket jeg faktisk ikke var klar over, da jeg købte bilen.

Søren, bil og bandet The Beatophonics

Og for det ikke skal være løgn, så passer bilen godt til dit virke som musiker”¦?
– Jeg er glad for beat, mod og pigtrådsgenren fra midt-60’erne, og mit albumaktuelle band ‘The Beatophonics’ ligger genremæssigt klart i dette spor, så tidsmæssigt rammer bilen fuldstændig plet. Da jeg købte bilen, var det min eneste bil, og derfor var det også oplagt med en stationcar, hvor jeg let kunne smide en forstærker og en guitar bag i. Faktisk er bilen temmelig rummelig, når man ligger bagsædet ned. Jeg har formået at presse to mand, to guitarforstærkere, et par kufferter og intet mindre end 17 guitarer ind i bilen.

Søren

Hvor og hvornår fandt du bilen?
– Det er klart nostalgi, der har været indgangsvinklen til denne bil. Den første bil, jeg husker fra min barndom, var mine forældres lyseblå Saab 96 V4 fra 1968. Nogle af mine forældres venner havde en grøn 2-takts Saab 95 fra 1965, og som ganske lille knægt var jeg fuldstændig vild med denne bils interiør. Det hvide ret med krom, det cremefarvede instrumentbord, den lille forrude med sidespejlet monteret nede på instrumentbordet, den spinkle rat-gearstang og så videre. Det er helt klart designet, der drager her. Det motortekniske er jeg kun begrænset interesseret i.

Instrumentering

For cirka 14 år siden, begyndte jeg, efter at have set en lyseblå 95’er i mit nabolag, at gå og drømme om at eje sådan en bil. Det er ret typisk for mig at researche i bund, inden jeg kaster mig ud i sådan et projekt og efter at have cirklet lidt om emnet i cirka et halvt år, viste jeg, at det skulle være en 95’er stationcar produceret i perioden midt-1966 til tidlig-1968 for at ramme de førnævnte specs, jeg ville have.

Skarpt

Jeg fandt hurtigt ud af, at der ikke var mange stationcars tilbage i disse årgange, men faldt efter et halvt års søgen over denne i Sala, lidt nord for Stockholm. Sælger og jeg skrev lidt frem og tilbage, og jeg fik nogle billeder. Jeg købte den af en jævnaldrende fyr med hang til brugsbiler fra 60’erne. Med bilen fulgte en del dokumentation i form af sirligt ført servicebog med kilometer-angivelse, original indregistrerings attest mm., så jeg vidste ved købet, at bilen med ret stor sikkerhed altid havde kørt i området nord for Stockholm, at den har haft tre ejere før mig, havde fået skiftet motor og gearkasse én gang, lidt rustarbejde og ny lakering omkring år 2001 – og at den iøvrigt kun havde kørt 274.000 kilometer, da jeg købte den i 2004, hvilket jo ikke er synderligt meget i en periode på 38 år.

Smuk. Intet mindre.

 

Og hvad har du gjort ved den siden?
– Pånær nogle småting var bilen mekanisk godt kørende, da jeg overtog den, og der var heller ikke noget nævneværdigt rust, så jeg kastede mig over det indvendige, som den tidigere ejer ikke havde gjort noget videre ud af. Stolene var ikke originale, men jeg fik fat i nogle fra en 70’er årgang (nakkestøtter og sikkerhedssele til ungerne på bagsædet var et krav fra min kone – forståeligt nok). Jeg fik ombetrukket disse i den originale røde uld fra Saabklubben i Sverige, fik fat I et par pænere indvendige dørsider, den rigtige Blaupunkt Frankfurt radio fra ’66 og et par andre smådetaljer.

Radio

Efter et par år fik jeg en nyrenoveret gearkasse i bilen. Jeg har fået renoveret ventiler og topstykke, så jeg kan køre uden blytilsætning. For et par år siden blev bilen splittet ad, motoren fik nye pakninger, al rust blev ordnet og den fik en ny lakering udvendig – stadig i den røde originalfarve. Senest har jeg fået skiftet den oprindelige Solex karburator med automatchoker (som stort set aldrig fungerede, som det skulle), med en nyrenoveret dobbelt Weber karburator og manuel choker. En særdeles mærkbar upgrade!

Choker

Om ikke så længe skal jeg have kigget lidt på tændingssystemet. Jeg kan godt skrue lidt på bilen, og har det OK med at få olie på fingrene og holde på et stykke værktøj, men er ikke selv mekaniker eller specielt interesseret i den del, på trods af at det er en relativ simpel bil mekanisk.

Havde jeg mere tid (og en stor garage), så det nok anderledes ud, men jeg vælger at prioritere min tid anderledes og betaler mig for det meste fra mekaniker-opgaver. Jeg har haft en god kontakt i Saab-klubben, som jeg har trukket på igennem årene  (tak, Steen!), og i mange år brugte jeg en ældre Saab mekaniker i Holbæk, som var udlært hos Saab, det år min bil blev bygget, så han vidste alt om den.

Med band

Hvordan bruger du den i dag?
– Jeg har helårs veteranforsikring på bilen, men kører kun i sommerhalvåret – til gengæld så meget som muligt. De sidste par år er det, grundet renoveringen, ikke blevet til så meget, men nu er den tilbage i topform, så der skal tages revanche til sommer. De første par år, jeg ejede bilen, boede jeg i København, og havde den som eneste bil, da jeg ikke havde det store kørselsbehov. Dengang kørte jeg også i den om vinteren, hvilket den iøvrigt er glimrende til med sin fine vægtfordeling og de smalle dæk.

En mindeværdig oplevelse fra din Saab 95 V4?
– I nogle år havde jeg en tidssvarende MKP Grand IV campingvogn fra 1965 med originalt fortelt, campingbord og det hele. Det var et mega sejt hipsterkorrekt retro-set up at rulle rundt med, og vi havde nogle fine, men meget kompakte ferier i Danmark og Sverige med det vogntog.

Seler til sikkerhed bagi

Komplimenter (og lykønskniger) var der mange af, når vi stoppede ind på tanke, færger med mere, mens vi var på vejen. På de danske campingpladser gloede de på os med lige dele skepsis og foragt, når vi rullede ind og slog det orange/brune fortelt op midt i liguster-idyllen med hundredvis af ens Bürstner eller Adria vogne med gråblåt fortelt, men i Sverige er de mere vandt til den slags.

På den sidste ferie med vogntoget (som vi naturligvis døbte ”œPippi og hr. Nilsson”) vågnede jeg dog op til dåd, da jeg befandt mig på vej op ad Halläsen kl. 1 om natten med 60 km i timen og klampen i bund. Det styrtregnede så voldsomt, at Saabens små vinduesviskere ikke kunne følge med, og det var kun de røde baglygter fra de forankørende, der gjorde, at jeg holdt sporet. Hele familien, inklusiv hipster-korrekt Parson Russell terrier, lå sovende omkring mig og ænsede igenting. Vi nåede overraskende nok hele frem til færgen, hvor jeg kunne sidde og reflektere lidt over, hvor meget fare man i virkeligheden bør udsætte sine nærmeste for... Vi blev kort tid efter enige om, at nu havde vi prøvet det dér med camping og solgte hr. Nilsson.

Camping…s….vogn – beklager opløsningen, men vognen er solgt

Og hvad har du altid med på en køretur?
– Telefon, tidsrigtige kørehandsker, solbriller i handskerummet, lidt værktøj og en dunk med ekstra benzin (tankmåleren er ikke den mest præcise).

Hvilket musiknummer vil passe glimrende til en køretur?
– Det viste sig, at den gamle Blaupunkt radio havde en AUX-indgang på bagsiden, så jeg har lavet en anordning, der gør, at jeg kan høre musik fra min telefon over den gamle radio i mono. Jeg har flere playlister udelukkende med fede tunes fra 1966. Et bud kunne være The Easybeats: Friday On My Mind eller svenske Tages: I’ll Be Doggone. Beatles’ Revolver album fra ’66 er jo selvskrevet, men det kunne også være vores eget aktuelle live album med The Beatophonics. Vores fortolkning af The Hitmakers 1966 hit, Stop The Music passer perfekt i denne bil.

Trummerum

Vi snupper dog lige et andet nummer. Føl stemningen her!

Hvilke reaktioner har du fået på din Saab 95 V4?
– En klassiker er jo at holde på en tank og så høre folk på min egen alder eller måske 5-10 år ældre, begejstret berette om at ”œsådan en havde min far da jeg var barn”. Jeg kan så altid svare, at ”œdet havde min far ogs唝. De lidt ældre, der har kørt Saab 96 og 95, spørger oftest, om det er en to takts eller en V4 Ford motor – og om jeg bruger friløbet, samt hvilken årgang det er. Det med årgangen kan føre til lange diskussioner, hvis man møder en ældre Saab entusiast, der står stædigt på, at den model først kom i 1967. Den hedder populært årgangsmodel 1967, men selv de færreste Saab-kyndige ved, at den allerede solgtes fra sommeren 1966 (og min er som nævnt indregistreret første gang 18. august 1966). Jeg har oftest måtte hive den originale registreringsattest frem fra handskerummet for at slutte den diskussion.

Hør hov…

Hvad kan gamle biler, som nye ikke kan?
– Design-mæssigt er vi jo på en hel anden planet. Saaben er fra en tid, hvor man uden problemer kunne kende bilmærker fra hinanden. Efter min mening fik man fucket godt og grundigt op i det i 80’erne – og specielt 90’erne, hvor alle biler bare lignede hinanden. Sikkerhedsmæssigt og komfortmæssigt kan en 50 år gammel bil selvfølgelig ikke måle sig med en spritny, men på trods af manglende komfort, kan køreglæden være kæmpestor og oftest meget mere personlig i sådan en bil. Den store forskel kan vel kort og godt forklares med, at man mærker både vej og bil meget tydeligere. Der skal hives mere i rattet og trædes hårdere på bremsepedalen, men det føles ikke ubehageligt. Det er mere et tilvænningsspørgsmål end en udfordring at køre en gammel bil.

Ikke som alle de andre

Er det en keeper?
– Det er i den grad en keeper! Jeg er generelt til biler fra 50’erne og 60’erne – specielt det man kan kalde ”œbrugsbiler”, og havde jeg tid, plads og råd, så ejede jeg også en Volvo 210 Duett og en Morris Minor med bindingværk. Jeg havde i nogle år en Mercedes 230E fra 1984 (123-serien) som hverdagsbil. Det er en super fed bil, en rullende sofa, men er også nærmest blevet en mainstream bil blandt musikere, journalister og kreative folk i reklamebranchen. Der findes mange smukke bildesigns. Men Saab 95’eren er min ultimative drømmebil og lidt en unik bil, som man sjældent ser på vejene. Jeg har nu haft bilen i 13 år, hvilket vil sige at mine børn nærmest er vokset op med ”œPippi”. Den er nærmest en del af familien og bliver nok svær at skille sig af med.

Masser af plads..

Slutteligt – hvad bør enhver M/K vide om en Saab 95 V4 stationcar?
– Altså udover at det er den mest coole consumer 60’er bil, så nogle små tørre facts, som for eksempel at den var i produktion i næsten 20 år (1959-78) – og blev fremstillet i 110.500 eksemplarer. Personbilsudgaven Saab 96 produceredes i cirka 550.000 eksemplarer.

Oprindelig havde bilen Saabs egen to-takts motor på 841 kubik og 38 hk. Fra 1966 kunne man vælge mellem to-takts motoren eller en Ford V4 motor på 1498 kubik og 65 hk. 2-taktsmotoren udfasedes helt i 1968.

Simpel brum

Bilen er rummelig og praktisk af sin størrelse og har med det bagudvendte bagsæde (som kan åbnes op af bagagerumsbunde), plads til syv personer. Bagsædet kan også ligges ned og med den flade bund har man et rummeligt bagagerum.

Bilen har en friløbsanordning. Et lille håndtag i bunden af bilen til højre for gaspedalen skal skydes ind, og man kan så, når man er kørende, koble ud ved at slippe gaspedalen, skifte gear, og så koble ind ved at træde på gaspedalen. Kombineret med rat gearet som, hvis det er justeret rigtigt, kan nås og skiftes med lillefingeren med hænderne på rettet gør det til en legende let og glidende oplevelse at køre bilen. Det er tilmed benzinsparrende, og jeg kender til eksempler på gamle Saab’er der kører op til 17 km/ltr. Det er ret økonomisk af så gammel en bil.

Har du en fin vogn med en ditto historie, så hører jeg gerne fra dig. E-posten lyder nk@my-pleasure.dk

Du kan se mere til Sørens band, Beatophonics, her

Facebook <> My Pleasure

Pin It

You may also like