Home Tech Copenhagen Blinds – når den motoriserede deluxe persienne bliver lidt sexet

Copenhagen Blinds – når den motoriserede deluxe persienne bliver lidt sexet

by Nicolai Klingenberg

Der sker ting og sager på elektronikfronten i hjemmet – og det handler ikke kun om de åbenlyse løjer i form af smarte TV-apparater og drønhurtigt internet. Som du måske ved, er det muligt at styre mere og mere af dit hjem via en telefon eller en tablet. I denne skrivelse skal det handle om persienner, som i sig selv måske ikke er verdens mest sexede produkt – men det hele er nu alligvel lidt mere lækkert, hvis man skæver over til Copenhagen Blinds…

Det handler lidt om skyggespil – men endnu mere om persienner fra Copenhagen Blinds

Sonos er gode til at levere lyd i hjemmet, som nemt kan flyttes rundt efter behov. Der kan ydermere spilles efter individuelle indstillinger i forskellige rum, og det hele styres nemt via en app og hjemmets trådløse netværk. Samme individualiseringsløsning har Philips også skabt, men her handler det om lys – og om at styre både blandt andet lysets styrke og farve.

Et moderne hjem – og pejsen kan også fjernbetjenes i nogle hjem

Så langt, så godt. Det skal nemlig også handle om de først omtalte persienner. Firmaet Art Andersen CPH har skævet til den traditionelle persienne, som har omtrent 130 år på bagen. Det er ganske begrænset, hvad der er sket med udviklingen i den tid, men så kom man på en fiks idé…

Styr på løjerne fra telefonen – både hjemme og ude…

Hver persienne sæt er nu udrustet med en motor, som kører på batteri. Det giver nem installation – og du skal kun lade batteriet op hver sjette til niende måned – og en opladning tager tre timer.

Systemet skulle oven i købet agere helt sagte, og udformningen af persiennerne muliggør en mørklægning af de rum, persiennerne monteres i.

Du kan samtidig navngive de forskellige enheder, så du kan holde styr på dem via app’en, der som sagt kan styre hele menageriet – det kunne jo være oplagt at smide en løsning i et sommerhus eller et børneværelse, hvor solen kan give unødigt mange vågen-timer…

Om lidt bliver det mørkt…

Men hvad siger de selv hos Copenhagen Blinds? Det får du svar på her, hvor Michael Buch Sandager svarer på tre hurtige:

Michael – hvorfor skal man vælge en elektrisk persienneløsning?
– Med en motoriseret Copenhagen Blinds persienne løsning er man ikke afhængig af at være hjemme for at justere persiennerne, og med app’en kan man desuden justere persiennerne, uanset hvor man er i verden. Man kan også kode automatiske bevægelser ind, så de lukker af når man ikke er hjemme.

Råt og maskulint

 …og den lidt længere forklaring: Uanset om man ønsker solafskærmning for at holde varmen ude, for at undgå solens refleksioner i TV’et eller computer – eller om man ønsker at undgå solens skadelige UV stråler, så kan det være praktisk, at man kan justere persiennerne – også når man ikke er hjemme. Lige straks kommer vi desuden med en sollyssensor, som gør, at persiennerne endda regulerer sig selv, så de for eksempel automatisk lukker for, når solen er stærkest.

Det bedste tip til at bevare hyggen og undgå et “kontor-look” i hjemmet, når man har persienner?
– Well for mig handler det om at bevare udkig men undgå blænding, blegning og varme… og også indkig! Copenhagen Blinds er flotte og stilrene – men ligesom en Stelton thermokande eller et Arne Jaconsen Æg – kan de bruges i moderne hjem, klassiske designer hjem, industrielle hjem, etc – og iøvrigt i ditto kontorer!

Kan også styres via kontakt

Hvis vi kigger ud i fremtiden, hvad kan vi så forvente af nye løsninger til hjemmet?
– Uha, der kommer rigtig mange smart home-løsninger, som vi kan styre med vores smartphones, integrere med smart TV eller med stemmestyring – for eksempel via Apple Home Kit, Amazon Alexa og Google Home.

Personligt forestiller jeg mig døre, som åbner automatisk, når jeg nærmer mig med indkøbsposer i favnen, lys som tænder, når jeg går ind i rummet og endda påvirker mit humør.

Dernæst kan mine favoritprogrammer på tv eller favoritmusik starte automatisk afhængig af mine præferencer. Indekllimaet bliver samtidig væsentligt forbedret, fordi ventilation, vinduer, varme og solafskærmning “overvåges” af sensorer og styres automatisk efter brugerens præferencer.

Skulle der komme et buk på et af bladene, kan du nøjes med at udskifte et blad. Ganske smart.

Vi arbejder på at forbedre livet hjemme – men det skal gøres automatisk, og uden at man skal tage stilling til en masse indstillinger på daglig basis.

Historien er præsenteret i samarbejde med Copenhagen Blinds – derfor bør du besøge dem her

My Pleasure <> Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk