Home Tryksager Imran Rashid – lægen ordinerer offline-tid med bogen “SLUK”

Imran Rashid – lægen ordinerer offline-tid med bogen “SLUK”

written by Nicolai Klingenberg 14. maj 2017
Pin It

Her kommer et interview med en læge, som jeg traf under en våd bytur for år tilbage. Kontakten blev vedligeholdt på de sociale medier, og det har været en fornøjelse. De nok så sociale medier fylder dog en del – for alle. Og mere end vi tror. Det er ikke ufarligt eller uvæsentligt, og om dette har Imran Rashid skrevet en bog. Bliv klogere her i artiklen, som sjovt nok er delt på de sociale medier…

Imran… Læg den lige væk.

Imran – du har netop begået en bog. Hvad handler den ganske kort om?
– Kort fortalt indeholder min bog en refleksion over, hvad særligt de sidste 10 års digitalisering reelt har betydet for mennesker. 

Det er vel som sådan ikke nyt, at vi kan bruge for meget tid ved og med elektronikken. Så hvad er det nye efter din mening?
– Bogen er atypisk på den måde, at den er baseret på en kombineret viden om både mennesker og teknologi, hvilket skyldes, at jeg de sidste to år har arbejdet både som læge og innovationschef på landets største private sundhedsaktør, nemlig Aleris-Hamlet Privathospitaler. Det, som især overraskede mig selv en del under skrivefasen, var dels, hvor stor en betydning især smartphonen har fået for vores liv og dels hvilke årsager, der ligger til grund for denne enorme påvirkning. Årsager, hvoraf mange er til gavn for mennesker, fordi de udspringer af bevidste ønsker og formål, men desværre for størstedelens vedkommende årsager, der mere udspringer af algoritmestyrede adfærdsmønstre, der altså er blevet inkorporerede i vores sind af dygtige programmører.

Sådan

Kan du pege på noget positivt ved de sociale medier?
– At de giver os mulighed for at interagere med hvem som helst – når som helst. At de indeholder potentialet til at åbne vores mentale horisont, så verden bliver mindre og mere indenfor rækkevidde end nogensinde før. 

Adspurgt ville ingen mennesker formentlig bevidst ønske at bruge deres telefon op imod 200 gange dagligt. Reelt set – og på et ubevidst plan – gør mange det dog alligevel. Det bliver derved tegn på at ens liv i højere grad er underlagt ekstern styring. 

Hvad har du personligt erfaret af gode såvel som negative ting?
– Min egen baggrund er jo den, at jeg startede som læge og sidenhen blev IT-iværksætter parallelt hermed. Det skyldes jo en dyb kærlighed til teknologi, fordi den skaber nogle muligheder for os, som har potentialet til reelt set at gøre os til bedre mennesker. 

Udfordringen er desværre bare, at de negative aspekter også knytter sig til det uendelige spektrum af muligheder, der ligger i vores telefoner. Reelt set giver de os jo også mulighed for at kunne dyrke vores egne egoer på en måde, som i princippet gør det nærmest umuligt for virkeligheden at konkurrere – medmindre man søger at leve sit liv gennem en prioriteret og bevidst brug af “gamle” dyder som høflighed, vedholdenhed og respekt. 

For mit eget vedkommende har indsigten opnået gennem skrivefasen gjort, at jeg for eksempel er meget påpasselig med, hvordan og hvornår mine egne børn skal have adgang til det slaraffenland af muligheder, som teknologien tillader. Og at dette aldrig må gøre dem til mindre respektfulde, vedholdende eller høflige mennesker i den virkelige verden. Derudover er jeg også blevet meget mere bevidst om mine egne prioriteringer og værdier, som jeg ønsker at leve mit liv efter. 

Det er ikke et sæt hovedtelefoner, doktoren har om nakken

Er vi i bund og grund gamle og nostalgiske, når vi forherliger minder om barndommen, hvor vi havde to tv-kanaler og altid legede ude?
– Måske… Det er sandt, at livet unægteligt har forandret sig siden vores egen barndom. Den helt store udfordring er dog nok, at denne udvikling dels er så kommercielt styret, Big Data-drevet og ikke mindst så globalt orienteret, at langtidskonsekvenserne er noget nær umulige at sige noget om. På under ti år er næsten tre milliarder mennesker blevet udstyret med en smartphone og knap to milliarder af disse mennesker kan påvirkes af firmaer som Facebook på dagligt basis. 

Det er en markant anderledes virkelighed, vi lever i idag – og derfor er vi nødt til at reflektere over, hvor vi er på vej hen – både som individer, familier, virksomheder og samfund. Særligt med tanke på, at vi har ansvaret for den kommende generations muligheder for at kunne passe på sig selv fysisk, såvel som mentalt.  

Hvad kan konsekvensen på al denne SOME-trummerum være?
– Nogle af konsekvenserne på det ekstreme forbrug af sociale medier hidrører fra den mentale adfærdspåvirkning, der sker over tid. En påvirkning, der er forankret i en indgående viden om menneskehjernen og adfærdspsykologiske teorier baseret på rotteforsøg fra 1930’erne, som viste, at hvis man lader forventningen om en belønning blive et styringselement for en rotte, så kan du i princippet forvandle den til en ludoman. Der er en række forhold, der gør sig gældende, hvis man skal forstå denne store SoMe-afhængighed, der findes idag.
Dels er mennesker langt mindre i bevidst kontrol over vores adfærd, end vi tror.

Dels interagerer vi mere ved vores telefoner end ved noget som helst andet i vores liv, fordi så stor en del af vores menneskelige grænseflade idag er digital. Og endelig er der penge i opmærksomhed. 

Faktisk dækker den engelske betegnelse for at være opmærksom det meget godt: “Pay Attention”. Man betaler nemlig med sin opmærksomhed. Det er udover at være et af vores vigtigste aktiver også en ekstremt skrøbelig og meget ressourcekrævende størrelse.

Adspurgt ville ingen mennesker formentlig bevidst ønske at bruge deres telefon op imod 200 gange dagligt. Reelt set – og på et ubevidst plan – gør mange det dog alligevel. Det bliver derved tegn på at ens liv i højere grad er underlagt ekstern styring. 

Hold venligst inde med at gøre således for ofte.

Og hvordan bryder vi mønsteret med for meget tid online?
– Ved at være mere bevidste og konsekvente overfor de ting, som har reel værdi i vores respektive tilværelser – og dernæst lære at forpligte os mere til dem på dagligt niveau. Bogen er opbygget på den måde, at jeg i første del af den forklarer de delprocesser, som indgår i mødet mellem telefon og hjerne. I anden del skitserer jeg så mine bud på måder at opnå et sundere liv, der er mere afbalanceret og i højere grad respekterer vores biologiske, psykologiske og sociale behov som mennesker. 

Hvad vil mere tid væk fra apparaterne og SOME-kanalerne give os?
– Mere fysisk og mentalt overskud, der kan bruges på ting, som på et mere bevidst niveau betyder noget for os. Måske et liv, hvor andre daglige (digitale) accept kommer til at betyde langt mindre og endelig et liv, der gør det muligt for os at præstere bedre både som individer, fædre, venner og i vores professionelle virke. 

Hvilke kanaler er du selv på – og hvordan bruger du dem?
– Jeg er på Facebook, Instagram og LinkedIn, men bruger dem primært, når det giver mening for mig – og som oftest til specifikke formål. Jeg har desuden slået alle notifikationer fra, så jeg ikke konstant afbrydes i min hverdag, men selv kan vælge, hvornår det passer ind i min dag at “snacke” likes og posts.

Mit mål er at sikre, at det er mig, der bruger de sociale medier – og ikke omvendt.

Slutteligt – hvor finder vi din bog?
– I en boghandel nær dig eller på nettet. Den kan også købes på min tilhørende hjemmeside, der dykker mere ned i tematikken: www.sunddigital.dk

Der er den!

Tre hurtige til Imran Rashid:

Hvad byder din kommende sommer på?
– En del foredrags- og kursusvirksomhed afledt af bogen, Folkemødet og endelig noget familieferie. 

Må vi se et hverdagsfoto fra din telefon og høre lidt om det?
– Fra et besøg på Aros, hvor det føltes skønt, at ungerne spontant havde lyst til at holde i hånd. Ja, et godt gammeldags Kodak-moment. 🙂

Fra telefonen

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– På Umami med min gode ven og lægekollega Ikram Sarwar for at fejre min bogudgivelse. 

Trods doktoren, og kig med på Facebook (når du lyster)

Pin It

You may also like