I dag havde jeg egentlig planlagt at publicere et interview med en bådebygger, men det må vente til i morgen, for i dag var dagen, hvor jeg blev begavet med et unikum fra den kunstneriske verden. Og her skal det handle om dette værk – og lidt om kærlighed.
Ordene til højre blev jeg vældig stolt af. De kom “til” i anledning af Fars dag i dag.
Da jeg gik og ventede på, at jeg skulle blive far, havde jeg forestillet mig, at det ville blive noget nær det hårdeste i verden, for således havde alle sagt, det ville blive. Det har været hårdt (egentlig ikke) – men absolut ikke for hårdt eller tosset anstrengende. Overhovedet. Det skyldes nok, at vores søn er særdeles harmonisk, at jeg er selvstændig og dermed fleksibel, og at min kone er fantastisk. Læg de tre ting sammen – og vupti. Så ruller det.
Hvad er nu det…?
Nå. Jeg har haft en fortrinlig dag med både gåtur, ophængning af reol, kys, kram og så fremdeles, men det blev også til en flot gave. Et kunstværk. Det første som min søn, Ferdinand, har begået. Det ser således ud.
“Det minder mig om…” Nå ja – og så er det faktisk “kun” den ene del af gaven. Resten skulle være på trapperne…
Dermed blev en god dag endnu bedre. Og flottere. Vi ses i morgen – til et interview med en bådebygger.
PS: Har du stadig din far, så husk at sig, hvad du synes om ham. Jeg håber i øvrigt, det er positivt.
