Ih du søde milde – så forsvandt der endnu en uge. Den ligger dog flot i kassen med skønne minder, og lagringspladsen er alt andet end trang. Jeg fik ydermere foreviget nogle skønne stunder med mit kamera, som jeg her har sat sammen med en række korte tekster. Du får også – og afslutningsvis – et flot tip til tilværelsen. Velkommen hid!
Uha – det var vist en kur ,der virkede.
Vinen kom på plads…
Bum. Sprællevende. Ud igen.
Det var først, da jeg zoomede lidt ind på ansigtet, at jeg erfarede, at der i den grad blev stirret.
Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst fik en ostemad med marmelade og en hertilhørende sort omgang kaffe. Derfor tog jeg et billede af det.
Det bliver jo egentlig ikke meget flottere.
En ringe trøst…
Von Jørgen med hovedbeklædning.
Den ene støttearm var færdig…
“Fed bil Klinge…. Pfff…”
En anden dag – en anden hund.
Jeg kom hjem fra en opgave og modtaget så flot.
“Mmmmmh…..smisk-smask….”
En transportabel kassettebåndsafspiller.
“Den skal bare have lidt tape…”
Jeg var i. En gang.
Postkort fra Sverige!
Vi besøgte Celina, Jacob og deres vagthund…
Gammelfar fik en hånd. Og et par glas vin.
Solnedgangen måtte for alt i verden foreviges.
Vi var i Schweiz….
Nogen havde tabt et stykke kameraudstyr.
“Du må ikke prøve dem sådan rigtigt på – men du må gerne holde dem op foran dig. Kortvarigt!”
Man skal begynde tidligt.
Flot selskab, flot lejlighed, flot aften. Sådan.
Jeg holdt øje med de små. Og havde åbenbart fået vand i fødderne.
En ny tradition blev indført.
Hermed kom vi til slutningen af de ellers endeløse, virtuelle papirbaner. Der er altid plads til mere, så vi ses i næste uge. Og husk, at hvis skal række en skarp genstand til nogen, så bør du selv holde på stålet og række skæftet mod modtageren.