Home Automobiler Motorman – et tohjulet og lydløst transportmiddel til dig med hang til godt design

Motorman – et tohjulet og lydløst transportmiddel til dig med hang til godt design

by Nicolai Klingenberg

Har du det lidt anstrengt med at sidde i kø i bilen? Og bor du knapt så langt fra job? Ønsker du af og til at lade cyklen stå, men stadig køre på to hjul – men uden at det skal larme? Alle tiders. Hvorfor? Fordi Motorman. Hvad det er for en sag, kan du læse i dette interview med Ulrik Meinert-Medici, som har fået det pivfrække og flot-designede køretøj til Kongeriget Danmark.

På en central placering i København…

Ulrik – du er manden, der kan få folk ud at rulle på elektrisk vis i Danmark med Motorman. Hvad er det for en størrelse?
– En Motorman er en “Urban bike”, altså et køretøj der er designet og konstrueret med det primære formål at skabe en hurtig, miljøvenlig, nem og ikke mindst stilfuld måde at transportere sig i byen. På papiret er en Motorman en stor knallert, dem vi også kender som scootere eller knallert 45, og det betyder, at man kører på vejen sammen med den øvrige trafik, med en tophastighed på 45 km/t og altså kommer lige så hurtigt igennem byen som en bil eller en motorcykel.

Voila!

Hvad er historien bag “cyklen”?
– Den hollandske designer Roald Meijs var simpelthen blevet så træt af trafikken i Maastricht, at han begyndte at tænke på, at der måtte være en bedre metode. Han fandt frem til, at omtrent halvdelen af jordens befolkning lever i trafikalt udfordrede områder, og derfor satte han sig for at finde en løsning.
Han blev enig med sig selv om, at løsningen var en let motorcykel, som skulle være støjsvag, og “high end” og resultatet er det vi ser i dag.

Designeren og opfinderen Ronald Meijs

Hvad kræver det at komme på hjul?
– En Motorman er som nævnt at betragte som en stor knallert, det vil sige, at det kræver, at man har kørekort til bil eller motorcykel, da den skal køre på vejen ligesom den øvrige trafik. Den kan også leveres i en version begrænset til 30 km/t som skal køre på cykelstien, og så kræver den egentlig blot, at man har knallertkørekort, eller er fyldt 18 år før 2013.
Så kræver det en lille smule tålmodighed, da alle Motorman er håndbyggede og lavet på bestilling, så der er en ventetid på omkring fire uger, til gengæld får man altså et unikt produkt, som der lige nu findes omkring 10 af i Danmark.

I Danmark…

Og hvordan ser sortimentet ud for tiden?
– Det er ret enkelt. Der findes som standard to forskellige versioner, en “Designer’s choice”, som er den version jeg selv kører på, og som ser ud som Ronald Meijs har tænkt den fra starten, og en “Classic version” som er pimpet med messingdetaljer. Men det er som du selv siger muligt at få lavet en custom build. Det foregår på den måde, at man kommer med ønsker/forslag, og så laver Ronald Meijs en computer rendering ud fra dine ønsker. Dette gør han blandt andet fordi, han ofte ser en detalje eller en tilføjelse i din egen idé, som du måske ikke selv havde overvejet.

Der findes allerede et hav af tohjulede sager med både strøm og benzindrevne motorer. Hvad kan Motorman, som de andre ikke kan?
– Den kan måske ikke noget, som de andre ikke kan, men den kan gøre det med et hidtil uset gennemført design. Den er (såvidt jeg ved) det eneste håndbyggede, europæisk producerede køretøj på markedet. Det, at den er håndbygget og lavet i Europa giver den fordel, at man har tænkt i reservedele, som er tilgængelige, og det er faktisk sådan, at de eneste sliddele, der er på en Motorman, er standard “cykeldele”, som enhver cykelmekaniker kan få hjem på en dag eller to, og ellers har jeg det på lager.

Lavet i Europa

Hvordan har responsen været i Danmark hidtil?
– Den er blevet meget positivt modtaget, og med et salg der er begrænset til 30 eksemplarer, pr. år i Danmark, på grund af den begrænsede produktionskapacitet, så er vi godt med, det dårlige vejr taget i betragtning. Det, der kan komme bag på nogen er prisen, og lad os bare indrømme, at 45.000 kroner for en knallert lyder af mange penge, men når du ser, hvad du får for pengene, så er den faktisk relativt billig. Du får et køretøj der, som vi allerede har nævnt, er håndbygget i Europa, lavet af de bedste komponenter og stort set vedligeholdesfrit. Du får vanvittigt lave driftsomkostninger, og så gør du også noget for miljøet.

Vær god – eller i hvert fald bedre – ved miljøet med en Motorman (indsæt foto af solnedgang). Sådan.

Og hvad mener du, at vi kan forvente os fremadrettet, når det kommer til Motorman?
– Lige nu er virksomheden i Holland ved at bevæge sig fra Startup til Enterprise, og der arbejdes på nogle forskellige add ons til Motorman, ligesom man vil strømline produktionen så der kan tilbydes flere standardfarver end sort. (lige nu er der en mer omkostning for andre farver).

I Spanien

All right. Hvad gør man, hvis man allerede nu er solgt på en prøvetur?
– Man sender en mail på memo@motorman.dk og så aftaler vi tid og sted. Jeg kommer ud og viser den frem, for den skal jo afprøves i det område, hvor den skal bruges.

Skriv til Ulrik – så kan du blive mindst lige så glad som ham her.

Slutteligt – hvad mener du, at enhver mand M/K bør vide om Motorman?
– Jeg vil gerne opstille et regnestykke.
Bor du 10 km fra København og tager bilen på arbejde, så ligger du sandsynligvis på omkring 2.200 pr. måned i brændstof og parkering (vi ser helt bort fra øvrige omkostninger på bilen, såsom anskaffelse, forsikring, afgifter og nedskrivninger).
Hvis du nu anskaffer dig en Motorman, uden udbetaling på en rentefri finansiering, så er dine totale månedlige omkostninger for ovenstående scenario, ca. 1.400 kr. Det omfatter finansiering, forsikring, vedligeholdelse og drift, og efter 40 måneder, er den betalt, og så er de månedlige omkostninger ca. 175 kr for forsikring, vedligeholdelse og el.
Selv om Motorman er bygget til byen, så hører det med, at den er fantastisk ude i naturen, den fuldstændigt lydløse kørsel i både by og land, kan slet ikke beskrives, det skal bare opleves

Spænd hjelmen og afsted med dig

Du kan læse mere på Motorman.dk her

My Pleasure kører med mælkekasse på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk