Jeg kommer ikke udenom, at jeg er følsom starut. Og i særdeleshed efter jeg er blevet far. Den rolle får ofte tankerne til at flyve, og jeg mindes bagud og tænker fremad. Dernæst er jeg begyndt at tænke mere over andres ve og vel – og i særdeleshed mine nærmeste.
Der er sådan set ingen fare på færde (syv, ni, tretten) i min tilværelse, men det ved jeg, at der er hos andre. Både folk jeg kender og ikke kender samt i mindre og højere grad. Jeg er selvsagt begrænset i at kunne hjælpe folk, som jeg ikke kender, men det slog mig, at der måske var nogen, der kunne bruge en venlig tanke. Den – tanken – er hermed sendt videre. Det er muligt, at den ikke løser noget konkret, men den skader ikke. Hav venligst in mente, at tilværelsen kan være en strid banan, men at den så sandelig også rummer langt mere godt. Mærk efter, tal med hinanden og husk, at du både skal sige til og fra.
Har du det fantastisk og er lykkelig? Det glæder mig. Nyd det.
Pas på dig selv.