LivingPosted by Nicolai Klingenberg 13 Aug, 2009 23:15:49Det er langt fra krystal, men tæt på topblæret. Det er det italienske firma Italesse, der står bag polykarbonat erne og akryllerne, og jeg kalder dem således, da det ville være lidt misvisende at kalde dem glassene, da de er lavet af de to førnævnte materialer.
Strike a pose and drink some rose. Or rosé.
Ikke desto mindre hedder opfinderen af vinglassene (ja, nu hedder de sådan – det er kortere at skrive det på den vis), Claudio Barducci, og den herre kan prale af, at have 30-års jublæum med sine kreationer dette år.
Da jeg samler på forskellige typer af vinglas (højde, drøjde og hvad-har-vi-nu-ellers), var de tre afbillede størrelser og kulører lige i øjet til samlingen. Du kan blive lige så tipsy, som du ønsker, og vælte rundt med glassene, for de smadrer ikke.
Set fra flaskehalsen.
Priserne begynder fra overkommelige 62 kroner og 75 øre, og de fungerer fint med Anderssons terrasserosé - www.my-pleasure.dk/#post98
Find dine egne favoritter på www.italesse.dk , hvor der også sælges almindelige glas og vinkølere.
Kluns, grej og groomingPosted by Nicolai Klingenberg 13 Aug, 2009 21:31:03Nu har jeg godt nok skrevet del I, men det er uden nogen garanti for, at der kommer flere indlæg, men man kan jo have lov at håbe. De rubin- eller bourgognerøde fodfrækkerter er seneste skud på stammen i en stadigt voksende samling af fodtøj.
Engelbert Humperdinck har ringet - han vil godt have sine sko tilbage...Glem det, Engelbert. Og jeg ved godt, han ikke er italiener.
Selv en jævn mandags buks bliver mere festlig med de røde lyn.
Bemærk de forknyttede kvaster, som har familiære relationer til de hjemmeknyttede klunker på Rungsted klip-klapperne. Ligeledes har siden af skoen klip-klap a la Rungsted relationer i sidebåndet, og indtil videre er den udelukkende båret med bare fødder. Et soklet valg til lidt køligere tider er endnu ikke afgjort, men en kulørt laban kunne nemt komme på tale.
I øvrigt matcher kvast og kulør den første knyttede herlig fra Strings - www.my-pleasure.dk/#post55
Tak for opmærksomheden.
PindemadderPosted by Nicolai Klingenberg 12 Aug, 2009 18:51:06Jeg undskylder med det samme, for denne posts titel er ikke helt korrekt. Den fjerde sammenkost i Dinner Party’ets tegn, hedder nemlig The Dinner Party IV - "Catch the Umami, og hvordan det hænger sammen, kan du læse om til sidst i posten, hvor jeg linker til den svært kompetente madblogger Bergholdt.
Nu med logo - sagerne tager fart.
Nå, men på lørdag går det løs igen, og jeg må ærligt lægge knolden på bloggen og stå ved, at jeg med uhyggelig stor sandsynlighed ikke får mulighed for at deltage til selve middagen – og det er så første gang, det sker. Til gengæld er der denne gang arrangeret virak og rammasjang efter middagen, hvor de bespiste gæster vil mingle stående (måske dansende) og med diverse champagneglas med dertilhørende indhold i hånden. Og venner af de inviterede må sågar slå et smut forbi efter nærmere aftale.
Sushi - fordi du fortjener det.
Det er Sanshin Sushi, der lægger rammer til vol. IV, og sørme om der ikke er blevet booket et særskilt lokale på 1. sal, hvor herlighederne begynder klokken 18.30. Jeg har selv haft en succesfuld middag på det frederiksbergske sushisted for år tilbage og endnu flere take-away oplevelser, da jeg selv huserede på 2000-egnen, men det er længe siden. Faktisk for længe siden.
Det er her, det sker - og fotoet er lånt fra www.sanshin-sushi.com
Men nu er det altså fjerde gang, at The Dinner Party løber af stablen, og selvom jeg jævnligt trykker hånd og samtaler telefonisk med arrangøren, bad jeg ham – Kristian Brask Thomsen – redegøre lidt for den videre udvikling. Og du må gerne læse med.
The Dinner Party vokser stadigt - hvor sætter du grænsen for tilmeldte?
Når en god del på forhånd ikke kender hinanden, mener jeg ikke, at en god vært bør omfavne mere end et middagsselskab på 25-30 gæster. Det går udover bordplanen, samtalerne og intimiteten som helhed. Men skulle jeg i fremtiden møde andre med samme karakter, som jeg selv, kunne man måske godt forestille sig en forsigtig udvidelse.
Hvad har deltagerne efter din opfattelse fået ud af The Dinner Parties indtil nu?
Udover særdeles gode middage i festligt selskab, har en stor del efterfølgende lavet forretninger, hvilket også var den oprindelige mission, da finanskrisen først viste sit mindre tiltrækkende ansigt. Herudover er en del nu blevet venner - også uafhængigt af mig. Middagene har så at sige skabt ringe i vandet.
Har du en langsigtet mission med den gode mad og de rare sammenkomster?
Jeg mener, det i sig selv er en fornem opgave at lave skønhedsmomenter for ligesindede og derigennem "hjælpe dem på vej" til at skabe fremtidige relationer. Samtidig giver arrangementerne mig også en mulighed for at fremhæve de samarbejdspartnere der, ifølge mig, står for høj kvalitet - heriblandt restauranter, hoteller og vinimportører.
Hvordan ser du konceptet udvikle sig fremover?
Bæredygtigt. Indtil videre har det været et halv-filantropisk foretagende i den gode smags tjeneste. Det vil det såmænd også være i fremtiden, i den form at mine gæster altid vil få en oplevelse, der nemt udkonkurrerer kuvertprisen. Øvelsen ligger i at flere samarbejdspartnere ser den langsigtede værdi i at være en del af The Dinner Party, da middagene hver gang samler varierende opinionsdannere indenfor "det gode liv".
Skal du med? Jeg ved, at der er to pladser tilbage nu og her, så det er da et forsøg værd – forhør dig på nedenstående epost adresse.
Tid og sted:
Sanshin Sushi, 1st floor Privèe, lørdag d. 15. august 2009, 18:30–02.00
Booking:
Kristian Brask Thomsen: socialconnector@gmail.com
Pris:
1.150 kroner pr. kuvert
Gadeplan hos Sanshin - Dinner Party deltagerne sidder på etagen oven over. Foto er lånt fra www.sanshin-sushi.com
Menu og vine
----------
Appetizers
Tsukemondo – diverse japaneske pickles. Edamame – soyabønner med havsalt. Wasabibønner.
Champagne Ployez Jacquemart Rosé, Brut Selection, Champagne, Frankrig
----------
Sashimi de Luxe
Shake (Laks), Maguro (Tun), Hamachi (Kingfish), Hotategai (Kammusling), Ise Ebi (Hummer), Kaki (Østers).
2006 Langhe Sauvignon, Bricco Rovella, Armando Parusso, Piemonte, Italien
----------
Spicy Hamachi suppe med shiitake & enoki svampeoup Fresh Rice Paper Spring Rolls med grillet kylling, grønsager,krydderurter og sweet/sour-chilli dip.
Kaiso Sarada – Mixed tangsalat.
2007 Riesling d’Alsace Grand Cru Kaefferkopf, Cuvée Nicolas, Domaine Martin Schaetzel, Alsace, Frankrig
----------
10 x Gourmet Sushi – Chéf’s Special Choice:
Sevruga Caviar med vagtelæg – Foie Gras med trøffel og Teriyakisauce Lynstegt Kingfish med hvidløg og lime - Snowcrab – Spider Roll – Dragon Roll Grillet okse med Yuza-marinerede løg – Sort & hvid-peberlaks med lime – Lynstegt tun med koriander og chili
2005 Paisajes V Valsalado Rioja, Spanien
----------
Japansk Tempura med tigerrejer, shiitake, sød kartoffel og sukkerærter.
Katzu Sticks med sprøde grønsgaer og kobekød de luxe.
2006 San Lorenzo, Etna Rosso, Girolamo Russo, Sicilien, Italien
----------
Japanese Style Tiramisu af grøn te tilsmagt med Sambuca.
2003 Chateau Haut Grillon, Sauternes, Frankrig
Og så var der lige det med Umami. Bergholt har formuleret en særdeles fyldestgørende redegørelse for begrebet umami. Du finder forklaringen her: http://bergholt.net/gastronomi/protosmag-japan-m%C3%B8der-europa/
Kort fortalt er umami altså ikke en smagsart eller smagspespektiv a la sødt, surt, salt eller bitter, men nærmere et fænomen, der bidrager til at afrunde, fordybe og perspektivere andre smage. Tak til Bergholt for udvidelse af horisonten.
PindemadderPosted by Nicolai Klingenberg 11 Aug, 2009 09:35:22Det er nemt at blive fristet at kølige vine, når sommeren viser sig fra sin bedste side – både på terrassen, i haven, på udendørsbeværtningerne og blandt venner. Og hvem har sagt, det absolut skal være dyrt hver gang? Jeg har ikke, og selvom der har været liflige bobler af den dyre slags fra tid til anden, har der også været vine i den billige ende.
Efter en nylig visit hos Lars Andersson, som du kan læse mere om her http://www.my-pleasure.dk/#post13 (åh det er længe siden), blev jeg præsenteret for nedenstående rosé – der dog var fuld. Jeg nåede desværre ikke at forevige den fyldte falske, før den var tom – men nøj, hvor den smagte. Godt altså. Og af meget – skøn fylde og masser af smag, hedder det vist.
Helt tom, men rosé'en var på en liter og den fås til lige omkring 79 danske kroner. Inklusiv skruelåg.
Les Terrasses kan nydes på din egen terrasse. Godt fundet, Andersson.
Andersson, der ved et og andet om vine, og som oven i købet har levet af at rådgive folk om, hvordan man investerer i selv samme, har åbnet et sandt slaraffenland for vintilhængere for snart et halvt år siden. Devisen om, at der både skal være noget til hverdag og fest og til SU og velhavere, er ikke dum – og så kan du altid få et godt råd og et endnu bedre glas med hjem.
Tit forbi på www’en www.winetrader.dk, men kig fysisk forbi på Sølvgade 94 i KBK K.
Kluns, grej og groomingPosted by Nicolai Klingenberg 11 Aug, 2009 00:05:27Kan du huske, da jeg skrev om den heftigt knyttende Camilla Lehn? Hvis ikke, kan du lige genopfriske hukommelsen og de herlige armbånd på linket her: http://www.my-pleasure.dk/#post55
Da jeg fik fat i de lyserøde Rungsted klip-klappere slog det mig, at jeg kunne sætte prikken over i’et og looket ved at matche på et absolut højt niveau. Således tog jeg fat i frøken Lehn, der absolut mente, at der kunne knyttes et ypperligt match. Resultatet? Enestående og lige i øjet.
Sidney Lee har vist et askebæger med form som et dødningehoved. Jeg har to armbånd.
I modsætning til den første sag, som bestod af guldfarvede skulls skråstreg dødningehoveder, er det nye armlir skabt af sølvfarvede skulle med snor i sart lyserød. Feminint? Niks – gennemført. Og med lidt hår på kassen, nedknappet skjorte og hvad har vi nu ellers, så spiller det. Se nu for eksempel det lidt opstillede foto – farvematchet er suverænt.
Lidt opstillet, men pointen skulle være tydelig...
Er du klar til din egen kreation? Så skal du bare skrive til Camilla Lehn på camilla@strings.nu, med mindre du lige slår vejen forbi Per Henriksens nye lokaler – her kigger jeg i øvrigt snart forbi og skriver et indlæg om hans nye lokaler. Navnet er det samme – Franz Jaeger & Me, og webadressen er stadig www.franzj.com. Den fysiske adresse hedder dog nu Gothersgade 31, 1123 København K.
Husk, at Lehn knytter efter ønske, hvis du er til den slags – således kan du sammensætte på kryds og tværs.
PindemadderPosted by Nicolai Klingenberg 10 Aug, 2009 21:59:09Modeugen er overstået, og der var nok af spændende sager at deltage i. En stram deadline på BE lagde dog lidt begrænsninger på udskejelserne, men jeg nåede forbi Gregersens event ”Designers meet press dinner” ved Gallery, som selv samme Gregersen står for.
Ready, set, egofoto.
Selv samme dag – og det var i torsdags – var BE nummer 79 netop landet hos landets bladpushere, og den timing var lige i øjet. Vi har nemlig en artikel med om Ann Wiberg og hendes modekonglomerat, der blandt andet tæller Trash-Couture og The Ballroom – og artiklen har kollegaen ASE i øvrigt skrevet.
Mandag bag Gallery - med mere.
Fashion øl fra støvlelandet. Egentlig en pilsner.
International gæst med hat - dansk arrangør med håndtegn.
Ved bordet sidder også en håndfuld venlige kvinder, og efter en kort præsentation viser det sig, at blandt andet frøken eller fru Wiberg, sidder ved min venstre side. Hun havde set omtalen selv samme dag, og nu viste det sig så, at de venlige geishaer, der bød velkommen, var ekviperet i hendes kreationer – pudseløjerligt sammentræf, og selvom jeg ikke skriver al verden – eller noget overhovedet – om kvindemode, er det for skørt ikke at nævne ”det”.
Ann Wibergs kreationer på geishaer, som bød venligt velkommen med samlede hænder og buk.
Enreahsieg (Geishaerne bagfra)
Rui Andersen Rodrigues Diogo og Mia Lisa Spon OKS (også kendt som) Spon Diogo.
Obligatorisk modemusik leveret af knappetrykkende ungersvend.
Efter endt middag med mere klinkede sprechstallmeister Gregersen i glasset og takkede for fint fremmøde. Herefter gik turen til Skt. Petri, hvor Heartbroken fashion week løb af stablen. Vogntøjet var dog med som bedre halvdel, hvorfor tilstanden var absolut ædruelig.
Flashman, discokugle og hej-hej attitude.
Ekstremt tætpakket Skt. Petri lobby med saunaklima, Scoop rekvisitter og Dior på vinduerne.
UrePosted by Nicolai Klingenberg 09 Aug, 2009 22:07:40For et halvt års tid siden blev jeg indehaver af mit første limiterede ur – og oven i købet et der svært limiteret. Der er tale om Linde Werdelins Hard Black, som kun er lavet i 22 eksemplarer, og da jeg er født den 12. juli, var glæden stor, da nummer 12 var ledig.
Det var landets vel nok største urguru, Kristian Haagen, der via en artikel havde gjort mig bekendt med det danske firma, som i den grad har udfordret den ellers lidt støvede og ganske konservative urbranche. Haagen har i øvrigt selv – mener jeg – fået ”pimpet” sit Hard Black med gult glas.
Det er i øvrigt Jørn Werdelin og Morten Linde, der sammen med deres team af herlige personligheder, som står for hele molevitten, der styres fra London og Ordrup, og firmaet har godt fat i det udenlandske marked – Danmark er dog endnu ikke et af de største markeder, trods fædrelandets væsentlige rolle.
Nå, men jeg har gået med min Hard Black af og til – men ikke voldsomt meget. Årsagen var nok gummiremmen, som aldrig vandt mit hjerte 100 procent, men udbuddet af netop remme er stort og tæller eksotiske materialer som haj- og strudseskind i friske farver. Men herrerne har tænkt videre, hvorfor det er muligt at customize urene, så det unikke bliver endnu mere unikt. Og som sagt så gjort.
Den original Hard Black
Hokus pokus, trylleri og værsgo:
Min Hard Black har fået et helt nyt liv – og jeg er ovenud begejstret.
”Blackie” er blevet åbnet, der er lagt turkis film lige under glasset, og en laserperforeret kalveskindsrem er blevet monteret – efterfølgende er den hårde sorte blevet tryktestet, så uret kan nedbringes på de 300 meter, som det tåler vand til.
Urets helt korrekte navn er i øvrigt Hard Black DLC, og det hænger sammen med, at uret er blevet dækket af et lag kulpartikler. Laget er 1/1000 del af en millimeter tykt, og resultatet er den sorte farve – og en hårdhed der kun overgås af en diamant. Nørdet, men sandt. Processen tager omkring 24 timer, hvor uret bliver bombarderet med kulpartiklerne og vupti – uret er sort og har en overflade, der er tre gange hårdere end stål.
Som en fin lille afrunding på indlægget kan jeg oplyse, at Linde Werdelin for nyligt annoncerede, at der er en Hard Black II på vej – og denne gang i 88 eksemplarer. Der loves en endnu hårdere coating, frække gule timemarkeringer og en gul tråd i remmen. En lækker sag – men jeg foretrækker min egen. Den er sgu fræk. Tak til Issing for kyndig behandling af uret – større artikel følger på et andet medie.
Hard Black II - frække detaljer på rem og skive. Produceret i 88 eksemplarer - du kan skrive dig op på www.lindewerdelin.com, hvor du også kan læse om de andre herligheder.
Du kan i øvrigt nemt bruge en uges tid på at læse dig klog på ure på Haagens hjemmeside, som du finder her: www.timegeeks.dk.
Kluns, grej og groomingPosted by Nicolai Klingenberg 09 Aug, 2009 21:56:38Bare rolig – jeg kommer aldrig til at gå ned på fodtøjet. Det skyldes min bedre halvdel, hvis shoppegen ikke er til at styre – og slet ikke på mine vegne. Det er jeg glad for.
Nik og Jay synger om Blå King's og rødvin - jeg skriver om Gule King's og klunker. I sandhed et godt stykke tobak...
Endnu engang er der dukket lækkerier op til fødderne, og de skal som oftest bæres med italienske strømper – altså ingen – og så ellers bare derudaf. Her er de foreviget en dansk sommmerdag sammen med en velsmagende last, der matcher farvemæssigt.
Tak til Musse.
SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 02 Aug, 2009 23:21:23Tag noget smukt design, sæt det i stand efter alle kunstens regler, tilsæt originale detaljer, en ny motor og en hel del mundvand fra undertegnede, og du har vognen herunder. En Porsche Speedster anno 1955 er vel noget nær den ultimative og firehjulede drengedrøm, og med 195 friske heste i en 2332 cc motor bliver det vel ikke meget bedre.
90210 - ikke bare en serie og et postnummer, men også underholdning hvor ovenstående model optrådte i.
Sorte nummerplader, forstærket og justerbar undervogn og originale fælge samt ny læderkabine, der dufter bedre end en samling italienske lædersofaer, gør den frække Porsche til en must have for aficionados. Tilsæt vintage-ur, lidt elegant gentleman ekvipering og et overlegent smil og levemanden er velkørende.
En Speedster har ingen sideruder - til gengæld har den elegance fra køler til hæk. Eller bagsmæk om du vil.
Ekstraudstyr er for drengerøve - rigtige mænd kører i øvrigt uden servo...
En blogger i knæ ses i refleksionen - dog primært på grund af billedtagning.
En køretur afslørede at tøsearme skal blive hjemme, og at det kræver en ro i fod og sind. Motoren lyder skøn, og toupeklædte mænd bør lime hårpragten ekstra godt til, når kalechen slås ned.
Sorte nummerplader, karrosseri og kaleche - og grøn af misundelse på den gode måde.
Et navn der ikke hænger på træerne (og heller ikke på siden af ret mange biler).
Vognen er til salg. Konktakt mig for yderligere informationer. Jeg kender det heldige skarn, der ejer den.
Choose image for share content |
---|
|