Home Grej & grooming Comme des Garcons – som drengene (dufter)

Comme des Garcons – som drengene (dufter)

written by Nicolai Klingenberg 20. april 2009
Pin It

Da jeg var forbi Milk for et par gode uger siden, faldt jeg også over to dufte, som biksen efter sigende er eneforhandler af i Danmark. Det er dufte fra Comme des Garcons, som blandt andet har samarbejdet med H&M samt Fred Perry.

På duftrepertoiret, der har været eksisterende siden 1994, finder man en række unisexdufte, og særligt Odeur 53, som ramte markedet i 1998, er en spøjs og pudseløjerlig blanding af 53 elementer – herunder bjergluft, duften af lufttørret vasketøj og kul.

Milk kunne præsentere to forskellige flakoner med snudeforkælelse – Luxe Patchouli, der er en 100 procent parfume, som ikke skal forveksles med den ”lettere” eau de toilette. Patchouli er i øvrigt også navnet på en urt, der er nært beslægtet med mint. Prisen for de dyre dråber er voldsomme 1799 kroner – til gengæld skal du ikke bruge mange dråber på at holde dig velduftende i op til 24 timer, som er parfumens levetid efter påføring.

Patchouli – og prosit fristes man til at sige.

Den anden sag hedder Scent One: Hinoki, og er kreeret i samarbejde med CDG’s ”maestro nase” Antoine Maisondieu og magasin- samt livsstilsmanden Tyler Brûlé fra Monocle og Wallpaper. Duften indeholder essens fra blandt andet cedertræ og er et potpourri af temaerne japansk kildebad og skandinavisk skov – så er der vist også spillet på alle tangenterne i livsstilspaletten. Hinoki koster 849 kroner for 50 milliliter.

Fra creme brulee til Tyler Brûlé – det er ikke duften, der har sløret fotoet…

Der hviskes desuden om, at der er en to’er på vej, men indtil da kan du give de to sager en snuser for at se, om det er noget for dig. Jeg havde glemt alt om mine billeder af sagerne, hvorfor jeg har svedt minderne om favoritten af de to ud – beklager.

www.milkcontemporary.com

Pin It

You may also like