Home Rejser Vegas – part III

Vegas – part III

by Nicolai Klingenberg

Med maven og hovedet fuldt af oplevelser, som ikke har direkte relation til poker, var det på tide at tage turen ud til Hotel Rio, hvor WSOP løber af stablen.

Team Betsson med blogger – for pokker. Eller poker.

Og lad det være sagt med det samme – hvis bingo kan trække fulde huse, så kan poker trække fulde hoteller. Kontrasten mellem 40 grader ude og under 20 inde var lige så slående som stemningen, for når der spilles poker på højt niveau, er der langt mellem almen snik-snak og lignende. Et par glædesudråb, stående klapsalver og lignende blev dog til – men kun af kort varighed.

Poker over hele linjen – og nu med væg-til-væg tæpper. En konstant raslen med jetoner udgør en monoton, men atmosfærefyldt støj i det enorme lokale.

Selvom der er flere måneder til finalebordet trækker finalister med solbriller, pokeransigter og stakkevis af jetoner eller chips om du vil, så var der flere tusinde, der skulle spille sig fremad i rækkerne – eller forsøge på det i hvert fald. Nogle har været overordentlig heldige – som for eksempel dansken, der havde brugt under 100 kroner på et onlinesite og vundet en plads til WSOP, som i sig selv er omkring 50.000 kroner værd.

Fokuseret ungersvend med lille portion chips – men måske nok til at gå videre.

Da vi mødte ham til WSOP var humøret højt – han var stadig med, men savnede dog noget selskab fra hjemlandet. ”Jeg kunne godt bruge en af mine venner herover, for det bliver sgu lidt ensomt, efter en dag ved bordet, men på anden side, håber jeg meget på, at turen her kommer til at vende mit liv fuldstændig om”, fortalte han. Og man forstår ham sgu – han har arbejdet i lufthavnen i over ti år, hvor han arbejder med bagagen. På de tunge dage flyttes der omkring 40 ton – pr. mand. Så hellere flytte jetoner”¦

Flere og flere kvinder finder vej til poker – og også til WSOP. Her er det en dansk, kvindelig Betsson spiller, der holder et vågent øje med sine modspillere.

Manden der sjuler mundtøjet er den svenske Betsson vinder og repræsentant – kone og barn er efterladt til shopping og hygge uden for bygningen.

Og lur mig om jeg ikke lige fik spottet lidt ure hist og her – det var primært Rolex, jeg så, men også et Breitling på den danske Kipster (det er hans spillernavn) for nu at nævne to. Og så er der lige det med ursponsoren – når spillerne bliver filmet til tv, nettet og diverse andre medier, er hænderne, hovedet og overkroppen i fokus, og det har Corum set potentiale i. Derfor er det schweiziske firma med 54 år på bagen sponsor på både ur og ”bracelets”. Ganske smart tænkt – og når nu man er et ungt firma, kan man godt tillade sig at sponsere noget som poker. Jeg skal se, om jeg kan støve yderligere informationer op om klokkeværket.

Sig Corum til din vinderhånd – Admiral’s Cup modellen i guld og med pokerrelateret skivedekoration.

Det kan godt være, at ejendomsbranchen har hårde tider, men så kan man jo bare bygge korthuse…

Tak for opmærksomheden.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk