Vegas – Part II

Den 4. juli fejres der uafhængighedsdag i USA, og jeg var – ikke da det sagnomspundne papir blev underskrevet, men da det blev fejret for en dag og nogle timer siden. De resterende Betsson spillere havde meldt deres ankomst og rystet den værste jetlag af sig, så vi var ganske klar til endnu en aften af den sjove slags.

Middag – igen på Lavo da de sidst ankomne ikke ville snydes for herlighederne – men denne gang gik fru Betsson så godt som all in med herlige bøffer, Moët Chandon Rosé (som matcher Rungsted klip-klapperne – https://www.my-pleasure.dk/#post56), men ikke lige i nævnte rækkefølge.

Hvide duge, glas og boblende indhold – og jeg blev spurgt, om jeg ville have proppen med.

Da Vegas så dagens lys for omkring 105 år siden, begyndte det i området ved Freemont Street, og det skulle vi naturligvis opleve anno 2009. Et enormt automobil med dertilhørende chauffør hentede selskabet efter middagen, hvorefter turen gik til et par sightseeings, der skal opleves, når nu man er her.

Don’t come knocking if the van is rocking. Den kører i øvrigt næsten lige så langt på literen, som en Lupo (det er løgn).

Citat fra chaufføren: The sign is REALLY old – at least 40 years! I amerikanske øjne må det vist være en antikvitet.

En tætpakket Freemont Street med neon for alle pengene.

Loftet blev omdannet til storslået lysshow, der burde have gået til sangen “Sammen vender vi strømmen”…

Under den to-tre timer lange køretur kom chaufføren med røverhistorier, hvor han særligt huskede to af de frækkere ture: Dengang et svært overvægtigt og nygift par havde lavet den frække i limousinen, så vogntøjet havde rokket heftigt, da de holdt for rødt, og dengang han var blevet inviteret om bagi til to damer. Om der var et strejf af Pinocchio i historien, kan jeg ikke afvise, men det var underholdende.

Vel tilbage på hotellet havde min svenske kompagnon og jeg fået anbefalet to steder, der SKULLE opleves, når nu man var i Vegas: Tao og Lavo Night Club. Med et par pre-fiksede stempler – left wrist indside, please – var vi klar til at springe uden om den kilometerlange kø. Indenfor ventede to af de større natklubber jeg har aflagt visit gennem tiden, hvoraf Tao er klart den største.

Buddha på rundt regnet ti meter, som er placeret i restauranten. Er man ikke så meget til statuer, kan man også opleve…

… en champagnekøler med levende indhold.

Fruentimmere på alskens sære placeringer lå og hyggede sig for at skabe stemning og tabte underkæber hos den mandlige del af publikummet, mens en gut kom over til mig og sagde: Two nights ago some Asian guy bought 200 bottles of Cristal – that’s wild. Og det er det så sandelig.

Blomster skal altid stå i vand. Look to your left if you want to be on my blog. Okay…

Med en regning på rundt regnet en million kroner skulle han vel nok have fået gjort opmærksom på sig selv, men skal det gøre, skal det vel gøres i Vegas. Og så skal det lige nævnes, at Mike Tyson slog vejen forbi køen, og at Jay-Z spiste på Lavo aftenen før i det private dining room, hvor han pudsigt nok havde glemt at invitere mig op.

Læs med igen, når der rapporteres fra WSOP på Rio”¦