Jeg fik en lille melding – godt nok som så mange andre – om, at der vil være festlig ballade i morgen i Pakhus 11 på Østerbro. Festlighederne er finalen på en workshop, der har fundet sted siden torsdag, hvor kunst og ”battle” på selv samme område har været omdrejningspunktet.
Heftig kunstnerisk aktivitet...
Selve kunstkampen står mellem seks danske og fem asiatiske kunstnere, der blandt andet har power paintet et maleri på seks timer. Og så skulle danskerne – vist også i almindelighed og ikke kun kunstnerne – kunne lære en hel del om asiatiske skikke herunder respekt for ældre, chefen og hinanden. Dansken kan til gengæld også lære fra sig, og her er det kant og social kritik, vi kan give videre. Om det direkte kan spores til afslutningsgildet må tiden vise.
Nu med publikum - af den nysgerrige slags...
Lyder det lidt indviklet, så er det nok fordi kunst ikke altid er så ligetil – til gengæld kan du jo opleve det i levende live og få udvidet horisonten.
Vil du med, så skal du bare registrere dig online på gaesteliste.tigertranslate.dk – alle er velkomne, og det er gratis. Tiger Translate finalen er lørdag 22. august kl. 21:00 i Pakhus11, Østerbro.