Omega a la old school

På det seneste har jeg luret en del på gamle ure – eller gamle som i mere end 20 år. Det har senest ført til et indkøb af en gammel Omega sag med automatisk klokkeværk a la kaliber 562, dato og med en materialekombi af guld(dublé) og stål. Og det er i øvrigt en Seamaster.

Patienten er ankommet.

Prisen var fin, men jeg døjer pt. med lidt startvanskeligheder – et halvdefekt datohjul stopper mellem den 10. og 11, men det bør der snart blive rådet bod på. Diagnosen blev stillet, da jeg tog tikkersvenden med til Swatch Groups serviceværksted på Strandvejen i 2900-happiness.

Seamaster i kyndige hænder og på vej til at blive åbnet...

Rotor og vitale dele kommer til syne...

 

Minder om et instrument på en hjerteafdeling, og det er heller ikke helt galt. Det er dog en måleapparat til blandt andet svingninger i klokkeværket.

Datohjulet lever pt. sit eget liv, og sekundviseren tager sig til tider et ufortjent hvil ved minutviseren, men der er en løsning på alt. Hvorledes det arter sig, skal jeg nok vende tilbage til.

Tilbage på armen, men endnu ikke optimalt fungerende.

I øvrigt fik jeg snitterne i et to andre Omega’er, som jeg vil dokumentere på bloggen min inden længe.

Schweizerhjulet tjekker gangreserven på en flok patienter...

Et urværk er skilt ad og skal samles. Gud bedre det, hvis urmageren nyser...

Tak for opmærksomheden.