For et par uger siden opsnappede jeg fænomenet Gastro-burger, og da beskrivelsen var læst igennem, begyndte mundvandet at løbe. Morten Bech Køster fra No 1 var initiativtager til ”børgeren”, som han hev til hjemlandet, efter han smagte den på amerikansk jord for mere end en håndfuld år siden.

Det er her, det sker - billedet er lånt fra gruppen Restaurant No 1 på det der Facebook.
Den er normalt udbudt som dagens ret om fredagen på No 1, men da det blev torsdag den 3., kunne jeg ikke holde mig længere. Jeg bad om undtagelse, og fik lov til at medbringe bedre halvdel, 2×145 kroner (det er summen for to Gastro Burgere) og en sult, jeg gerne ville have stillet.
Efter den vanlige forspise a la No 1 (brødpotpurri, lækkert smør og kræmmerhus med kræs) kom det magre vilddyr til bordet. To frække bøffer af danske oksekød med fornuftig fedtprocent på 3 med mellemlag af en stegt skive foie gras, en spiseske hakkede trøfler, hjemmebagt durumbolle og remolata (forklaring følger) var ingredienserne – velakkompagneret af diverse grønt naturligvis.

Less is not more - magert kød i hjemmebagt durumbolle. Og også med brøndkarse.
Som sidevogn deluxe stod et pergamentpapirforet glas med skønnefritter, som var forkælet med trøffelolie. Som dyppelse BBQ-dip a la Køster hvilket vil sige, at den er tilsmagt med madeira, men også en mayonnaisedip med blandt andet Karl Johan svampe. Og når nu, vi er ved navne, så for Søren, hvor det smagte skønt.

Sidevognen med herlige dyppelser - synd du ikke kan ane duften af trøfler...
Et godt råd herfra er, at lade overbolle være overbolle og skrabe herlighederne fra toppen ned på bøffen. Således er der mere plads i maven. På trods at dette stunt mætter ”bøf-i-bolle” kreation i den grad
Og så var der lige det med remolata’en – der er tale om en mayonnaisekreation med creme fraiche, selleri og (hvem ska’?) skalotteløg.

Fjoget smil og foie gras i midten (af burgeren). Foto: Musse
Har du travlt, eller er du i humør til hjemlige rammer, fås Gastro-urgeren også som take away (men du kommer tilbage).
Se mere på www.no-1.dk
6 comments
It looks really really nice! And so do you by the way…. 🙂
sig fidel til din gastro – haha -si’ nalco til din cola
[…] https://my-pleasure.dk/2009/09/sig-fidel-til-din-gastro-burger/ […]
[…] Inspireret af Anders’ indlæg om den lille pizzabager og Klingenbergs indlæg om Gourmetburgeren stod fredag aften i den hjemmelavede “gourmetpizzas” tegn.Bund – passer til 2 […]
[…] Er du i øvrigt til burgere, så synes jeg, du skal prøve Gastro Burgeren, som serveres af Morten Bech Køster på Restaurant No 1. Hvad den består af, kan du læse her. […]
[…] så lige din mening – hvor får man landets bedste burger? Personligt er jeg helt solgt på Gastroburgeren, som du kan få hos N0. 1 på Østerbro. Forvent blandt andet trøffelfritter og foie […]