Der er nu ikke noget som at få sit første ur – og nu er det mig selv, der er blevet”¦ den glade giver. I anledning af at den bedre halvdel a.k.a. Musse runder sit tredje årti, har begavet hende med noget, der også falder i min interesse. Et ur.
Således - nu med ganske løs lænke, men det kaldes vist patina.
På trods af at fødselaren først fylder primo november, kunne jeg ikke holde mig tilbage. Jeg begejstres selv ved ure, og for mig ville ventetiden fra indkøb til overlevering være ulidelig, hvorfor gaven blev givet på forhånd.
Der er tale om en Oysterdate anno 1976, hvilket jeg selv fandt frem til, da jeg fik skilt længe fra kasse. Her dukkede et svært slidt serienummer op, som dog kunne tydes under lyset fra en 60 watts pære.
Monteret og fotograferet på håndled.
Lænken er i øvrigt en Jubilee, glasset af plexi og begejstringen stor hos den kommende fødselar.
3 comments
Go’ stil! 🙂
……det var da et kanonindkøb til én,som er værd at begave!Uanset tidspunkt!
…….det var da et kanonindkøb til én,som er værd at begave.uanset tidspunkt!!!