I anden del guiden til de små detaljer, er det knapperne, der hermed får et par ord med på vejen. Historisk set menes det, at de ældste knapper kan spores til det gamle Ægypten, hvor et par hieroglyffer i Kong Tuts grav har stærke ligheder med manchetknapper.
Jeg er ganske sikker på, at det ikke var disse Louis Vuitton knapper, der er gengivet som hieroglyffer i Tuts grav - men jeg har dem. Tre stykker faktisk.
I 1700-tallet går det agurk. Det vil sige, at overklassen begynder at pynte sig med ”knapperne”, der oftest er et lille kunsthåndværk i enten guld eller sølv. I 1800 tallet tager maskinerne over, og nye produktionsmetoder ser dagens lys – og nye manchetknaptilhængere kommer til. Materialerne er ikke længere kun af den ædle slags, hvorfor velhaverne ikke længere har monopol på knapperne.
Nok historie for nu. Jeg fik mine første manchetnknapper – og velsagtens mest ædle – for 17 år siden. Et ældre familieklenodie blev personliggjort og overbragt primo maj 1993. Som nyslået konfirmand var det dog ikke lige den gave, der vakte størst begejstring, men det har de siden hen gjort.
14 år, nyslået konfirmand og klar til at bytte knapperne for et par rulleskøjter. Jeg er glad for, jeg ikke gjorde det.
Samlingen er vokset med tiden, og jeg har ”kun” mistet to sæt siden. Det vil sige, at jeg har mistet to gange en knap fra et sæt. Det ene er dog blevet generhvervet til min store glæde.
Egentlig en ganske nørdet opstilling, men altså - jeg havde lidt tid...
Jeg er tilhænger af ældre sager, når det kommer til knapper, men så sandelig også lidt friskere bud på lukninger til manchetterne, og af og til kan stofkunderne også gøre det. Jeg tager dog afstand til ølkrus, varmtvandshaner og andre kække motiver på knapperne. Du kan bære dine knapper med og uden slips, hvis du spørger mig.
Rød og flettet - og bare sådan lidt anderledes du ved...
Jeg ved i øvrigt, at Frand Jaeger & Me har nogle fantastiske (og vistnok antikke) manchetknapper i sortimentet. Lur forbi www.franzj.com.
Tak for opmærksomheden.
