Der skal være plads til korte møder – og til hurtige, men gode aftaler. I MINI regi betyder det, at en nøglefremvisning på Avenue Hotel udløser en gratis kaffe. For eksempel en latte, hvis du er til den slags.

Nyd kaffen, og nup en æske af de legendariske tændstikker, som kører på femte kollektion. Et nyt år betyder en ny farve.
Smid bilen i gården, hvor den holder trygt og sikkert, vis nøglen, læs et magasin, nyd kaffen, og du er klar til nye udfordringer. Det virker. Og det fandt jeg ud af i dag.
Hver onsdag er der i øvrigt dømt gratis underholdning i forbindelse med Yellow Lounge arrangementerne, som kort fortalt er en blanding af klassisk livemusik med timede indslag fra de to DJ’s Katrine Ring og Per Kaae. Jeg har endnu ikke oplevet det, men bringer snarest en post fra begivenheden.
I øvrigt er der også noget at komme efter, hvis du vælger at overnatte på Avenue Hotel – vis din MINI nøgle, og så skal du bare se ting og sager. Det drejer sig om en opgradering.
Du finder oasen på Åboulevard 29 og her
Tak for opmærksomheden. Og kaffe.
PS: Foråret er lige om hjørnet, og det betyder, der snart vil være liv i gårdhaven, som ligger bag hotellet.