Home EkviperingGrej & grooming Et par knapper som tak for hjælpen

Et par knapper som tak for hjælpen

by Nicolai Klingenberg

Min mor er fra Sverige, og det gør mig til halvsvensk. Min morfar husker jeg tydeligt, men min mormor mødte jeg aldrig. Til gengæld har jeg hørt en masse godt om hende.

Der er et eller andet med min mors familie og manchetknapper – de første ”knapper” jeg overhovedet fik var til konfirmationen (se eventuelt guiden til de små detaljer og manchetknapperne her), og nu dukkede der et par knapper op igen.

Tre kronor - Magnus Erikssons opfindelse. Og han var konge.

Jeg tror, det var en oprydning i hjemmet, der gjorde, at min mor faldt over knapperne – dog ikke bogstaveligt talt, gudskelov da. Ifølge en lille seddel, der ligger i æsken, er knapperne givet til en (sikkert en mand) i forbindelse med noget hjælp under en ferie – sikkert noget med at ”han” har passet på huset.

"Hjärtligt tack för hjælpen (ulæseligt ord) semestern Birgit, Lennart o barnen"

Årstal og sådan har jeg ingen idé om, men efter lidt research har jeg fundet frem til, at ”Tre kronor” (motivet på knapperne), der i øvrigt er Sveriges nationalsymbol, har sin oprindelse i 1330’erne, hvor den svenske daværende konge, Magnus Eriksson, tog symbolet til sig. Han var nemlig ikke alene konge, men også en blærerøv, for de tre kroner symboliserer de tre ”kongeriger”, som han herskede over på daværende tidspunkt: Sverige, Norge og Skåne. Sidstnævnte var i danskens varetægt for mange år siden, men skidt nu pyt med det.

Fokus på guldsmeden - han hedder Einar, men biksen eksisterer ikke længere.

Tak for opmærksomheden.

You may also like

5 comments

Juan 8. marts 2010 - 17:25

Svensken er jo slet ikke så dum endda!

Reply
repsak 8. marts 2010 - 22:00

……..ja,og når man nu er halvsvensk,synes jeg det passer uomdentligt bra!Med fare for bogstavveringsfel!

Reply
Christina 9. marts 2010 - 10:59

men det er jo en helt fantastisk historie og jeg er glad for at de blev fundet og ikke glemt!

Reply
Anna 30. august 2012 - 13:10

Jeg
har dechifreret seddelen 🙂

“Hjärtligt
tack för hjälpen under semestern Birgit, Lennart o barnen”

Reply
nicolaiklingenberg 30. august 2012 - 22:03

Tak Anna! 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk