Der var blæst til kulturindslag i form af fernisering, men også tre retter til en flad pris på Custom House i går, fredag.
Tydeligvis en kvinde.
Musse og undertegnede arriverede til Gallery Poulsen mere end fashionable late, men af gode grunde. Blandt andet en halvtung afstand. Ikke desto mindre var stemningen god, og de udstillede værker havde kreatører som Vuk Vidor, Stéphane Pencréac’h og Harland Miller sat deres signatur på. Den eneste, jeg har stiftet bekendtskab med før hos Poulsen, var Vuk Vidor, som har haft et superhelte tema udstillet på matriklen.
Lidt gæster i galleriet.
Make guitars - not guns.
I modsætninger til tidligere udstillinger, var der skruet op for ”vi blæser krisen et stykke”, hvorfor priserne på værkerne ikke længere var rettet mod den brede mængde. Det hænger blandt andet sammen med de kunstnere, der var hevet til vægophæng, hvis navne er garant for priserne. Jeg er ikke et kunstorakel, men lod mig dog fortælle, at Hermand Miller sagen var en af de dyre drenge i udstillingen.
Venligst udlånt af White Cube i London, som jeg husker det. Men til salg.
Min favorit hang i kælderen og var ikke en Hermand Miller, men derimod fusionssagen ”The first time” af pariseren Stéphane Pencréac’h. Og den var sgu lidt fræk – både udtryksmæssigt, men også i sin blanding af ”legetøj”, dimensionsleg og almindelig oliemaling.
Begejstret mand.
Musses favorit var i øvrigt at finde på den øverste etage i form af Elvis på canvas af selv samme kunstner.
Ham der Elvis.
Poulsen havde arrangeret finale på Custom House, hvor 46 spisende ferniseringsdeltagere bænkede sig i ”the banqueting room”. Fokus var det gode selskab fremfor det gastronomiske, men jeg fik da oplevet “pommes fritter i kar” på bordet for første gang. Prisen på vino var fino, omgivelserne skønne, initiativet godt og opbakningen endnu større.
Banqueting room på Custom House feat. ferniseringsgæster og Poulsen i nyindkøbt NYC T-shirt.
