Som jeg har skrevet tidligere, så hader jeg at betale for parkering. Men jeg gør det, for jeg hader parkeringsbøder endnu mere.
I forbindelse med MINI-samarbejdet og den dertilhørende leasingdeal, blev min hede parkeringsdrøm opfyldt. 50 timers gratis parkering – midt i City. I et herrefedt parkeringshus.

Kortet med 50 timer - og du kan tanke op derefter. Med store rabatter - så store, at timeprisen kommer ned på 19 kroner.
Og hvordan kan et parkeringshus så være fedt? Tjo. Man kan jo begynde med at gøre rent og holde det nydeligt. Og fjerne lugten af urin, som jeg har oplevet stort set hver gang, jeg har parkeret i Magasin. Sorry – men sådan er det. Men okay – jeg har ikke let efter et pænt parkeringshus, men lagde til gengæld straks mærke til det, da jeg rullede ind i P-Huset ved Berlingske Karré.
Manden, der har lagt hjerte og sjæl i huset, hedder Ole, og hvis man kan tale om en passion for parkeringshuse, så har han den. I den grad.

Parkeringspromovering og nedkørsel. PS: Der er musik i de skjulte højtalere, så du kan nynne lidt efter parkering.
Forvent paraply, når det regner, parkering af selve bilen, hvis du har travlt (du smider den bare deroppe og ringer 15 min før du vil hente den) og vistnok også en kop kaffe i snarlig fremtid.
1 comment
[…] En el-cykel kunne lånes til min runde. MINI’en blev parkeret i yndlingsparkeringshuset (se her), som oven i købet nu (fra oktober, men jeg fik en smagsprøve) til byder VIParkerer service. Smid […]