Home EkviperingGrej & grooming There’s a new smell in town

There’s a new smell in town

by Nicolai Klingenberg

Ding-dong lød det forgæves på døren, men pakkeposten og jeg har en aftale, der gør, at han ikke behøver at komme igen. Denne gang var det en venlig og velduftende hilsen fra Gucci, der arriverede på dørtrinet.

Den nye sag hedder Gucci by Gucci SPORT pour Homme, og er en videreudvikling af 2008-sagen, der blot hedder Gucci by Gucci pour Homme.

Pris fra 220 kroner - men det er for en deo stick. En Eau de Toilette koster fra 455 kroner.

På begge flakoner findes en signatur, som stammer fra Guccio Gucci, der grundlagde ”huset” i 1921. Derimod er det Guccis kreative direktør, Frida Giannini, der har udviklet den nye aroma.

Den "gamle" sag - pt. den der bliver anvendt.

Når nu sagen hedder SPORT, så tænker du nok, at den dufter friskt – og det gør den også. En pift af citrus var det første, der slog mig. At afsenderen dertil kan skrive en længere afhandling udi ingredienser, image og  at ”duftens stemning – kølig, frisk, men også markant – skaber associationer til en afslappet, legesyg sindstilstand” er så en helt anden sag, jeg går let og elegant henover. Jeg har dog altid været “imponeret” over de tillægsord, der kan fornes med en duft, når parfumehusene sender en ny sag på gaden – det er ren lyrik på den absolut overspillede måde.

Forskellene på de to? Hm. Den ”nye” er langt mere sommerlig, mens den gamle er lidt mere tung, aften-agtig, sæbeduftslignende og ”jeg skal til fin fest” agtig. So far er den nye sag det bedste bud på en ny sommerduft – det skal dog siges, at jeg ikke har haft snuden i ret mange andre nyheder, og at jeg holder mest af den “gamle”. I hvert fald lidt endnu.

Flakon med tungt vedhæng i toppen og "svung signatur" anno 1921.

Du kan få fingrene i sagen hos velassorterede parfumerier, men først fra den 3. maj.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk