Der er ikke noget som en højtidelig aften, der kræver et flot skrud – og særligt ikke hvis du føler dig møggodt tilpas i din smoking. Jeg har haft flere gennem årene, og det er først den sidste her, jeg har været rigtig tilfreds med.
Det er Christian Westphal, der har designet den, og den sidder bare, som den skal – ikke et stort telt, ikke for tæt, men fitted for My Pleasure.

Smoking - her uden tobak.
Til looket skal du bruge (fra top til tå):
– Børsmæglerhår a la tilbagestrøget
– En sort butterfly – selvbunden og casual skæv
– Skjorteknapper – fås i et hav af variationer
– En smokingskjorte – jeg synes ofte, de er temmelig store, så jeg har fået syet en. I øvrigt hedder det sig vist, at en smokingskjorte skal have en normal flip/krave, men jeg valgte en knækflip, som stammer fra kjole og hvidt looket, samt en omgang plissé på brystet.
– En smoking – i dette tilfæde fra Christian Westphal
– Laksko (bør først tages i brug til selve aftenen / efter klokken 18 mener jeg). I dette tilfælde fra Shoo, som vist ikke eksisterer længere.
– Strømper, som i dette tilfælde matcher de blå snørrebånd.
– Manchetknapper – her i guld og med initialer
– Et ur – jeg ville normalt gå efter et tyndt dresswatch, men det blev altså bamsen fra Linde Werdelin (se historien om uret her), som matcher manchetknapperne.

Linde Werdelin med to tidszoner og manchetknapper med initialer.

Bind selv sløjfen, og monter selv knapperne.

Sorte labaner i lak med blå snørrebånd og ditto (altså blå) strømper. Et godt alternativ til det "normale".
Se de tidligere ekviperinger i kategorien med enslydende navn i toppen til højre.
9 comments
Ser OK ud, men du burde have bundet sløjfer på skoene og de burde have været sorte når du har blå strømper på. Når man har to så ens farver på ligner at man har anstrengt sig for at se godt ud og det er absolut no-go.
Rigtig lækker detalje med blå snørrebånd 🙂
snørebånd.
Hej Philip Bo
Strømperne fulgte med skoene som “match”, så det er nu en naturlig del. Og alt andet end anstrengt. 🙂 Sløjfer på skoene? Det må prøves næste gang. 🙂
Hej Nicolai,
Men du brude stadig have skiftet snørebåndene, fordi for folk der ikke ved at strømperne fulgte med vil det se for anstrengt ud.
Og ved ikke om du bruger det (det ligner det ikke?), men et sko-træ kunne være en god idé til at bevare dit fodtøj pænere. Sko skal ikke se helt nye ud, men det er synd at et par ellers fine sko er blevet så rynkede 🙂
Hej igen!
Jeg har faktisk et par “skotræer”, som jeg dog havde brugt til et par andre sko. Og de blå strømper er faktisk blevet brugt for første gang til “looket”. Normalt er det sorte strømper, der er følgesvend til looket! 🙂
Fodtøj og strømer må ikke have samme farve… 🙂 Og slet ikke når du har sorte benklæder på, for så flyder det hele sammen.
Ha ha… Philip Bo, jeg syntes måske også det er lidt dårlig stil/”no-go” at anstrenge sig SÅ meget for at gøre Klingenberg opmærksom på, at du ikke er enig i hans valg, eller manglende valg, af snørrebånd. Tror han forstod pointen første gang 🙂
Anyway, Klingenberg: er først faldet over din side nu og meget interessant (også fb siden), men syntes den virker til at være meget præget af skjult reklame. Jeg syntes måske du skal forsøge at tydeliggøre lidt mere hvornår du har fået ting gratis – eller med kontanter oven i – da det nogengange kan være ldt utydeligt.
Eller det er måske aldrig tilfældet?
Hej Henrik!
Tak for kommentaren – og herligt med en “ny” læser. :O) Skoene har over et år på bagen, og det var en gave. Firmaet, der laver dem, er gået konkurs, og det hænger altså ikke sammen med, at jeg har taget penge for det. :O) Jeg synes nu, at det er tydeliggjort, når noget “sager” er givet gratis – som fx her:
https://my-pleasure.dk/2010/04/vinterdaek-og-forarssko/ – det var et PR bureau, der sendte mig skoene.
Blogging skulle gerne blive en levevej, så jeg skal finde den rette opskrift, men so far er der ikke nogle betalte indlæg. Men en oplagt idé da! 🙂