Fra smoking og laksko til det mere uformelle og gummisko. Looket her blev en realitet, da det skulle gå lidt kvikt i forbindelse med en bid uformel mad udenfor matriklens skelpæle. Det er og bliver afslappet, og faktisk er buks og skjorte venlige hilsener fra to forskellige PR-bureauer.

Uformelt.
Til looket skal du bruge (fra top til tå):
– En skjorte fra REDGREEN – jeg havde ellers ikke skævet til det mærke længe, men jeg synes, de er kommet godt efter det. Bemærk sailordetaljen i form af kontrastmotiv på indersiden af venstre manchet. Lur andre røde og grønne sager her.
– Et tofarvet kanvasbælte – her fra Marc Jacobs
– Et par solbriller i højre hånd fra samme producent som bæltet
– Et Strings armbånd
– Et gammelt klokkeværk – her er det Rolex Oysterdate’en fra 1965
– En løstsiddende armybuks fra J.C. Rags – et mærke jeg ikke anede eksisterede, før PR-bureauet kontaktede mig. Forvent fair priser, herlig komfort og et godt udvalg i skjorter, Tees og cardigans, men det kan du selv gå på opdagelse i her.
– Et par brune All Stars

Et snydekompasmotiv og et ur af ældre dato – sidstnævnte fungerer upåklageligt.
4 comments
Ser OK ud, men der er lidt for meget “pangel” i skjorten når man også har valgt et så farverigt bælte. En mere simpel skjorte havde været passende. 🙂
Eller et mere simpelt bælte. 🙂
Jeg elsker den skjorte. 🙂
Hej Nicolai, det har du ret i. Synes dog at bæltet er fint her i sommer, lidt frisk. Nu hvor du har brune sko på synes jeg det er okay med lidt farve uden at blive for meget, hvorfor jeg synes en simpel blå/hvid b-down shirt fra fx Brooks Brothers ville være passende. Billeder kan sendes hvis det er.