Home EkviperingGrej & grooming Den stedfortrædende greve kommer til Danmark under modeugen

Den stedfortrædende greve kommer til Danmark under modeugen

by Nicolai Klingenberg

Jeg var for et par indlæg siden inde på et nyt mærke, der er på vej til Danmark. Navnet er Vicomte A – og A’et står for Arthur. Kunne du tænke dig at komme med til lanceringen af “brandet” her i Danmark, under modeugen, skal du bare læse videre.

Iøjefaldende polo a la skriggrøn...

Du skal ikke forvente haute couture, men til gengæld skal du forvente smæk på farveladen og et livsstilsbrand, der ligger lige der, hvor det hele er rigtig sjovt. Champagne, polo, lidt ure – og gerne blandet sammen. For eksempel var det Vicomte A, der leverede kluns til Hublot Polo Gold Cup Gstaad, og så skulle de have ry for at holde gedigne lanceringsevents, når en ny kollektion ser dagens lys.

Gilde a la Vicomte A. - nu med kulørt buks og skjorte.

Forvent kluns til kvinder, mænd og det, de kan lave sammen (altså børn).

Og det er meget vel, hvad vi kan have i vente, når Vicomte A. inviterer til kanapeer, Champagne og kollektionskig lørdag den 14. august i Nyhavn. Årsagen er såre simpel – et par danske gutter, der normalt ikke begår sig i modeverdenen, men som har forelsket sig i mærket, har valgt at forsøge sig med at hive Vicomte A. til Norden.

Det gode liv - nu med fire hjul og to lange kvindeben.

Straks efter – eller lige omkring – modeugen, vil den første forhandler desuden få sager til salg, og til næste forår går det for alvor løs: En stribe forhandlere i Danmark og Norden skal nemlig til at sælge sagerne, så Riviera uniformen (det bliver looket kaldt blandt kendere) også kan blive luftet på vores længde- og breddegrader.

Årets tema i spring-summer har relation til det maritime - næste år byder på et nyt omdrejningspunkt.

En vicomte betyder i øvrigt en stedfortrædende greve, og da initiativtagerne til Vicomte A. har adelige relationer skulle overskriften gerne give mening.

Vicomte på taget.

Jeg forventer at være på pletten og rapporterer i så fald fra ”the happening” – kunne du tænke dig at opleve showet, skåle lidt og den slags, så synes jeg, du skal kigge forbi på dagen. Du kan skrive dig op her.

Kæk og på vandski - men lur lige blazeren med den frække lap-detalje.

You may also like

10 comments

Vicomte A inviterer modebloggerne til modeshow ifm. Copenhagen Fashion Week 29. juli 2010 - 13:42

[…] Læs mere her: Den stedfortrædende greve kommer til Danmark under modeugen. […]

Reply
mads windeballe 29. juli 2010 - 14:42

Må sige at jeg virkelig har store forventninger til dette Brand.. 🙂

Reply
Klingenberg 29. juli 2010 - 14:43

Det glæder mig at høre – jeg synes personligt, det holder 100 %. Svenske Morris er også et godt bud, og dem har jeg skrevet om tidligere. Alt i alt – preppy og kulørt er min kop te. Eller mit glas Champagne om du vil.

Reply
mads windeballe 29. juli 2010 - 14:49

Ja det holder helt sikkert.
Meget RL inspireret.. 🙂
Vil det blive solgt i Illum,eller? 🙂

Reply
Klingenberg 29. juli 2010 - 15:02

Salgstederne afhænger mig bekendt af opbakningen fra diverse butikker. Én er dog på plads, men den offentliggøres først senere.

Reply
repsak 29. juli 2010 - 15:26

…….kanon smart,og dog alligevel lidt klassisk,det kan vi godt li´!!

Reply
Anna Moltke-Huitfeldt 29. juli 2010 - 15:46

Meget lækkert –

Reply
Philip Bo 30. juli 2010 - 19:23

Ralph Lauren 2, dog med et mere fesent logo.

Reply
Mesteren 2. august 2010 - 10:59

Ralph Lauren har jo brug for noget konkurrence – og det tyder på, de skal passe på. Hold op, hvor ser det cool ud!

Reply
Den stedfortrædende greve kommer til Danmark under modeugen | Pricecity Blog 2. august 2010 - 21:25

[…] Jeg var for et par indlæg siden inde på et nyt mærke, der er på vej til Danmark. Navnet er Vicomte A – og A’et står for Arthur. Kunne du tænke dig at komme med til lanceringen af “brandet” her i Danmark, under modeugen, skal du bare læse videre. Læs resten af artiklen på min blog. https://www.my-pleasure.dk / […]

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk