Den dag jeg købte mig første ur

For lidt over fire år siden, mente jeg, at økonomien tillod at gøre en materiel drøm til virkelighed. Der var tale om et ur, og selvom jeg ikke har været ur-fanatiker hele livet, har jeg haft et øje for de lækre sager. I gymnasiet drømte jeg om et Rolex, og jeg kendte ikke al verden til modellerne – men Submariner var et drømme-ur.

En trofast følgesvend på håndleddet.

Drøm blev som sagt til virkelighed, og Submariner og Rolex var i min verden det sikre valg. Når nu jeg skulle smide en væsentlig portion penge efter et ur, var det vigtigt, at det var noget, folk kunne genkende – det faktum har så ændret sig siden, men det er helt anden historie.

Jeg var solgt, da jeg første gang så den grønne Submariner. Uofficielt er den også kendt som ”Kermit”, og den kom til verden i 2004, da Rolex skulle fejre 50 års produktion af Submariner, og det officielle navn er Rolex Submariner 16610 LV – LV står for Lunette Verde, som betyder grøn lynette/krans.

Halv tæt på - og med Kermit farve.

Der gik rygter om ventetid, at uret var limiteret, og jeg skal give dig, men så vidt jeg ved, laves uret stadig i dag – dog med visse små ændringer. Jeg gik dog på research og fandt uret på Timegeeks.dk, kiggede på det dagligt, sammenlignede priser – og så slog jeg til. En kort mailudveksling fandt sted, og da det var mit første køb, var Kristian Haagen fra Timegeeks.dk så sød at tage med derop og gå uret efter – jeg ville ikke kunne se, om det var ægte eller ej.

Tæt på - og med en et par ridser og skrammer fra heftig brug.

Uret blev mit, jeg har det stadig, og jeg skiller mig ikke af med det. Det er nok noget, der skal gives videre med tiden. Jeg er tosset med uret, og i begyndelsen havde jeg halvtravlt med at gå med let opsmøgede ærmer, så uret lige kiggede frem. Det er blevet til en del ure siden blandt andet endnu et ”Sub” – fra fødeåret dog. Det kan du se her.

Sådan lidt udstillingsagtigt - liggende på træplade.

Hvis jeg skal pege på ”noget” ved urene, der lokker og fascinerer, så må det blandt andet være det håndværksmæssige, mekanik, traditioner og kvalitet. Og så selvfølgelig en portion lir. Der findes ure, der koster en hundrededel af et Rolex, og det findes ure, der koster hundrede gange så meget, men den dag, man får et ”rigtigt” ur, er der ingen vej tilbage. Man er solgt.