I lørdags var det Vicomte A, der blæste til fremvisning af kulørte klude til ham og hende. For at være helt ærlig, så var der nok mere tale om en uformel brandpræsentation og ikke et show med suveræn fokus på catwalken. Og der var sat tre timer af til herligheden – tre timer der gik svært hurtigt.

Musse, Bergmand og Mads.
Hvad betyder det så? For det første betyder det rigeligt med våde varer og pindemadder – Champagne, cocktails, pindemadder fra le Sommelier og hele tre timer med mingling, musik og høj stemning. Regnen stod bogstaveligt talt ned i stænger, og ti opstillede parasoller udgjorde ti samlingspunkter, hvor stemningen steg stødt.

Glahn, Friis og Holm - og en paraply, der senere hen bortkom.

Lang polo på lang mand.
Den stedfortrædende greve, Arthur, havde selv taget turen til Nyhavn for at hilse på dansken. En rar ungersvend, der har det meste af kloden som udstillingsvindue, når hans tøj og kollektioner promoveres med urmærker, på Niki Beach eller i firbenet symbiose, når Vicomte A er medsponsor til en polomatch.

Arthur og undertegnede med respektive sjusser.

Riviera look a la Nyhavn.
Er du til pang, poloer med store emblemer og træd-i-sko, tør jeg godt love, at du kan finde en sag eller to, du kan gå hen og forelske dig i. Har du en bedre halvdel, der også falder for sagerne, vil jeg dog nok anbefale, at I tager et kig på hinanden, så I ikke forlader hjemmet som et par, der ligner noget, der er revet ud af en Visit Aspen annonce.

Træd i - og træd ud i gadebilledet.

Så er der pigepolo.
Regnen tog langt fra af, men de besøgende lod sig ikke rigtig mærke af et par spande fra oven – og den opstillede catwalk blev flittigt brugt. Det mest komiske indslag må have været gutterne i badebukser, der stod i silende regn og viste, at buksen også er klædelig i våd form.

En våd eftermiddag i Nyhavn.
Tak for et uformelt show, hvor der ikke manglede noget som helst – aftenen udviklede sig lystigt med elementer som en sammenbrudt faldstamme, en hovedrysten over en entrepris til en fashionfest, natkebab, lystige timer på Victor og meget mere.

Mexicansk blogger til venstre og Søren Rømer fra LeHype.dk
Stort set samtlige fotos er taget af Michael Falgren, Frostbox Photography.
6 comments
Ved du hvor man kan købe de der træd i’ere?
Altså mellem. Jeg afventer – men hørte, at sagerne kommer til salg i City (et sted) samt i Hørsholm (et sted mere) – jeg sværger de korrekte oplysninger kommer her på bloggen, så snart jeg har dem. 🙂
Så! Butik Daniel på Hovedgaden 28 i Hørsholm (Tlf. 45 86 24 86 og email daniel@daniel.dk) har de første løjer på lager. Hvad, hvor meget etc., ved jeg ikke – men det er en start!
Mads(Fra det første billede),, Hold da op en fed stil :O
Yes – det gælder dem alle tre. 🙂
[…] | 14. maj 2011 | Årsagsrelateret ekvipering, Kluns, grej og grooming Under sidste års modeuge – i august – blev der budt på bobler, regnvejr ad libitum og en introduktion af tøjmærket Vicomte A. Mærket […]