Jeg blev alt for sent introduceret til Mad Men, hvor det vilde New Yorker reklameliv anno 1960’erne lever i allerbedste/værste velgående. Med lige dele sprut, tobak og sekretærmisbrug, blomstrer den til tider tvivlsomme kreativitet. Men den ulastelig påklædning, kan man ikke tage fra individerne.

Roger Sterling - med obligatorisk kreativitetsdrink og jakkesæt
Derfor gjorde jeg store øjne, da jeg fandt nedenstående i en antikvitetsbutik i Gøteborg. Det kan godt være, at der er flere “klips” end nåle på slipsene i Mad Men, men jeg mindes altså at have set begge dele.

Fundet fra Gøteborg
Det skal dog siges, at en tie pin eller en Stick pin, som den også hedder, har mange år på bagen. Den kom efter sigende til verden i begyndelsen af det 19. århundrede, hvor velbeslåede engelskmænd benyttede sagen til at holde hals- og godsejerklude på plads.

Min stick pin i strikket 70'er sag.
Som du måske har set – både her på bloggen og i Mad Men – så har slipsenålen også fundet sig en ny æra. Jeg sprang med på bølgen sidste år, og klipser gerne en nål på fra tid til anden. Sidste efterår var en ”tie bar” eller slipsenål desuden en del af et forsidelook på GQ. For slet ikke at tale om den store sikkerhedsnål til kraven: The collar safety pin. Men nok om dem.

Collar safety pin - til at løfte slipseknuden og til at holde den på plads.
Og tilbage til the stick pin. Som illustreret herunder, pepper den ethvert slips op til dåd. I dette tilfælde et strikket, sort 70’er slips. Som bonus skal det lige nævnes, at slipset sidder bedre og ikke dingler rundt. Pas på, du ikke prikker dig selv, hvis du kaster dig over et lignende aggregat. I øvrigt kunne sælgeren ikke love, at der var tale om ægte guld – hun var usikker, men gav en god pris, så hvem ved, om der har været tale om et røverkøb.

Og med blå sten og guld (?) knude
Jeg har en anden slipsesag på vej – hold øje med bloggen.
9 comments
Er netop selv hoppet på Mad Men bølgen – det er høj høj klasse!
PS. Så har du også gættet hvorfra vi har fået inspiration til vores logo:)
Jeg synes nok, der var “noget” med det logo. 🙂
Well done!
Godt spottet! Stilen i Mad Men er generelt totalt sej, jeg drømmer tit om de lækre kjoler som kvinderne har på til alle de fancy fester.
Længe leve Don Draper!
Tak for det Katrine. Selvom jeg ikke kommer til at springe i nogle af kjolerne, er jeg enig med dig – der er fin ekvipering til både ham og hende. :O)
Vides det om Collar-saftey-pins er kommet til Danmark endnu, eller er det antikvarer man skal besøge?
Jeg har desværre ikke set nogen – endnu.
@ Philip Ulf: Den kan muligvis fås i “handlen”, men bedste bud må være nettet eller noget antikt. :O) Jeg siger til, hvis jeg falder over en.
Jeg har fundet dem på nettet her: http://www.jpressonline.com/accessories_collar_holders.php
De er klasse!
Godt spottet, Jakob! 🙂 Et muligt bud på et 2011 indkøb!
Tak for input!
Er there nogen, there ved, hvor man kan skaffe en collar pin I DK? Så dem engang I en Ralph Lauren butik I Dubai, men tænkte ikke meget over det dengang. Ellers ved få, hvad jeg taler om.Er there nogen, there ved, hvor man kan skaffe en collar pin I DK? Så dem engang I en Ralph Lauren butik I Dubai, men tænkte ikke meget over det dengang. Ellers ved få, hvad jeg taler om.