Kender du det der med, at tingene bare udvikler sig? Når det planlagte bliver skubbet for til sidste at blive aflyst til fordel for det impulsive? Således blev det i fredags. Et klokken 14 møde på Café Victor gik overordentlig godt. Noget med et samarbejde gik mødet på. Og der blev så godt som givet hånd. Vi skal lige have det sidste på plads.
Tobak, fadøl og "nej-hvor-vi-kan".
Jeg ankom lettere sulten og efter en stor øl, måtte en pariserbøf med behørig garniture lægge bunden. Et par øl mere, to håndfulde ”Hej – ses vi senere?” og sensommer stemning på en fortovscafé udgjorde de perfekte rammer.
Musse og jeg havde en aften i selskab med hinanden i vente. Et værelse på Hotel D’Angleterre ventede, for det skulle der skrives om – og det bliver der. Men i et andet indlæg.
Mødet blev hævet, og det var tidlig aften. En ven fra gymnasiet og hans nye – lad os kalde det veninde – sad et par borde fra os. De spurgte, om vi ikke lige kom over, inden vi skulle videre. Det gjorde vi. Og så udviklede sagerne sig igen. Pre-middags forberedelserne gik fløjten, og stemningen steg.
Så er der natmad. Et reelt stykke kød fra Café victor.
Klokken 22 besluttede vi for at blive ved bordet. En bestilling på to gange Tournedos Bearnaise røg af sted. Og kom til bordet. På modsatte side kom der kammuslinger og laks. En lille time senere vel at mærke. Den var nok ikke gået andre steder, men på Victor går den. Uden problemer faktisk. Stemningen kan bære det. I hvert fald denne aften. Et par glas på huset og en løssluppen stemning var nok årsagen, men også det faktum at ingen var i stand til at køre bil. Bøffen var i øvrigt også helt i orden og bearnaisen lige så.
En sauce jeg holder meget af.
Jeg afsluttede aften med at skvatte i fuld legemeslængde på Strøget. En – i min verden – skørt placeret jernstang fældede mig, så jeg slog hul på hånden og fik et trælår. På Hotel D’Angleterre forklarede jeg, at jeg var snublet i et stykke foie gras, og selvom det ikke vakte latterkramper, fik jeg dog et plaster.
Et plaster på såret.
Tak for en herlig aften til tjener Anders, Martin G, Liv/Christine, plastermanden, Musse, Poul Glargaard med følge, familien Lykken og alle de andre.
4 comments
…….måske man skulle overveje at medbringe en cykelhjelm,når man bevæger sig rundt i den indre by!-Og et par kraftige arbejdsvanter….med snor!
Det bør overvejes – måske også til hundepassere, der vælter i fiktive avisstrips… 😉
Hej Nicolai. Tak for en forrygende beskrivelse af din/jeres dag/aften. Synd med faldet – måske skulle du udstyre dig med ishockey-outfit!! – så skulle du være dækket ind, men cykelhjelm og arbejdsvanter er også et godt råd (ovf.) Jeg er helt enig i din beskrivelse af stemning m.m. på Victor – alt kan accepteres! Vi syntes det var en fornøjelse at “tale over skulderen” med jer. Håber ikke vi tog for meget af din opmærksomhed fra dine “bordfæller”.
Har talt meget om dine råd til Laura – de indprentede sig (i hvert hos mig). Vi har i øvrigt også flere gange talt om at overnatte på D’Angleterre – det må jo være lige som at holde en helt lille ferie! Vi var på Victor igen i fredags – efter en perfekt shopping og så derfra til sommerhuset med solbadning og havbadning – ikke værst!! Simpelthen en super weekend igen igen. Håber vi mødes igen – ellers vil jeg lade Laura tage kontakt til dig mht. til hendes prom. af bloggen.
Mange hilsener
Mette Lykken
20 82 32 32 – hvis du kunne tænke dig at blive ejendomsmægler!!!
[…] langt fra City, valgte vi at gøre aftenen til en af de festlige – den kan du læse om her – og det betød, at der ikke skulle pendles frem og tilbage med biler og koordineres praktiske […]