Jeg var inviteret på tur til Gstaad, hvor et hotel fyldte rundt. En ombygning, der havde varet ni måneder, skulle desuden fejres med besøg af den internationale presse. Forventningerne var høje – og de blev indfriet! Velkommen til Grand Hotel Park i Gstaad!
Ankomst - og velkomst.
Velankommet til hotellet efter en køretur på cirka to timer gik turen fluks til værelset. Her ventede ikke bare et lunt rum, men også et inferno af Bang & Olufsen, som har lavet en totalløsning på hotellets samtlige værelser. Forvent BeoCom 5, BeoCom 1401, BeoVox1 og BeoViosion8 på de mindste værelser – og meget mere i suiterne.
Det er her, det sker. Og sner.
Et badeværelse med både brus og kar, elektroniske træbjælker, gulvarme og produkter fra Aromatherapy Associates (dem havde jeg ikke hørt om før, men er efter sigende toppen af poppen inden for kropslækkerier), vakte stor begejstring. En højtaler i loftet – BeoVox1 – kunne desuden tændes og slukkes, så tv’ets lyd fra enten nyheder eller musik kunne nydes uden for opholdsrummet.
Baderummet. Nu med alt, du kan tænke dig - vinduet kan dækkes helt til via elektroniske træskodder.
Nuvel. Stilen? Underspillet og hjemlig med heftig brug af træ – vi er trods alt i bjergene, eller alperne om du vil, og loven foreskriver, at der kun opføres boliger og erhverv i chalet stil og træ. Fabelagtige senge, rart møblement og en lille terrasse med begrænset udsigt kendetegnede også mit rum.
B&O, træ, behagelig seng og fin lyssætning. Mit værelse.
Jeg-var-der-fotoet.
Og hvordan bliver man så budt velkommen? Først og fremmest med bagagehjælp og håndtryk fra personalet. Dernæst med kølig hvidvin, ost, pølser og friske blomster. Vi er trods alt på et femstjernet hotel.
Appetitlig velkomst.
En efterfølgende runde på hotellet afslørede alt fra en restaureret elevator med 100 år på bagen, en spaafdeling på 1.000 m2 med alt fra dampbad og sauna til fitnessrum, saltvandspool på 32 grader, men også en Audemars Piguet forretning, en Louis Vuitton shop samt en række ekviperingsforretninger til M/K. Grand Hotel Park er således et boutiquehotel.
Do you Louis?
Forvent saltvand, der er 32 grader varmt. Så behageligt!
Den ældgamle sag - som stadig fungerer.
Mens de sidste journalister dryssede ind fra nær, fjern og Amerika, blev der budt på drinks i baren. Særligt Laurent-Perrier Champagnen nød stor opmærksom fra mig – og senere de andre besøgende. En introduktion til roséen vakte stor jubel hos stort set alle, der normalt sværgede til en ganske normal brut.
Gode venner.
Den nye elevator - med læderindtræk, spejle og en person med poser under øjnene.
Middagen den første aften bestod af pindemadder. I en lind, men stærk strøm. Sprødstegt fisk, sushi, kaviarsnacks og fyldte tomater blev båret til siddende og stående gæster, og vi fik hilst på hinanden, skålet og fundet os til rette.
En tyvendedel af aftensmaden.
Tre gæve gutter.
Ejeren – den nye – er kvinde og hedder Dona Bertarelli. Hun mangler ikke noget, lod jeg mig fortælle. ”Hun har blandt andet sit eget chalet heroppe. Det koster omkring 85 millioner. Schweizerfranc.”. Altså en lille halv milliard danske kroner. Jeg spurgte ikke ind til belåning eller GPS-koordinator. Man taler nemlig ikke om penge – og slet ikke i Gstaad.
Dona Bertarelli - ejer af hotel og involveret i sejlads. Blandt andet.
Tobak skal der i øvrigt til, og røgen kan nydes ude som inde. En cigarlounge med cubanske cigarer, tunge møbler og sublim udluftning samlede rygerne til en snak om alt fra russiske tilstande til morgendans program – kun afløst af en smilende stab, der bragte sjusser og drinks til loungen.
Fyr op i tobakken - cigarloungen byder på rødt lædermøblement og cubanske cigarer.
Mæt af indtryk, mad og deslige gik turen retur til værelset. Her ventede dæmpet belysning, klassisk musik, et stykke chokolade på puden, et par tøfler på lille klæde og en aftæppet seng. Godnat, Gstaad”¦
Så kan man kun føle sig hjemme.
Du ved, du bor på Grand Hotel Park, når”¦
du ser en mand i mørkelilla cardigan med blomsterbroderier og hans kone i heldragt med uldne støvler, der ligner bagpartiet på en mynde.
Udsigten fra suiten, som også blev besøgt. Den kommer du til at se mere til.
4 comments
Ligner et godt bud på en juleferie…
Det kan jeg skrive under på! :O) Også som vinterferie!
Det ser lækkert ud, men bliver aldrig gode venner på sommerhus træ i træ i træ looket.
@Steffen: Det er “chalet-stilen” – man skal vænne sig til den, men den oser altså ikke bare af hygge, men også af kvalitet. I øvrigt er der strenge regler for, hvad der må opføres i byen – og dernæst for, hvordan det må se ud. 🙂