Som lovet for et par indlæg siden, så ville der ”inden længe” komme et tilbud, som kun gælder læserne her på bloggen. I dag er dagen. Og det handler om bobler. Til en særdeles attraktiv decemberpris oven i købet. Forvent 20 % – ikke i alkohol, men i rabat. Fordi det er dig.

Grundet en lille smule restsødme anbefaler Andersson også Vouvrayen til sushi.
Det er Mr. Winetrader a.k.a. Champagneprinsen fra Sølvgade, der er kommet i julehumør og gør december lidt mere festligt. Innovationen har fået frit spil, hvorfor han har fået produceret en mængde sprøde bobler fra Vouvray – i en særlig Sélection Winetrader.
Og bare rolig – den er 100 % biodynamisk, så du både god ved miljøet og ganen, når du popper en flaske. Jeg har gjort det – og jeg er ikke skuffet. Den er knapt så syrlig, som en vanlig Champagne, hvilket nemt kan få kvinderne til at slubre løs af Vouvrayen. Derudover er den dejlig cremet, og jeg kunne med lethed spore blomsteramora, da proppen blev lettet – og der var godt tryk på den i øvrigt.

Her står det meste - vil du vide mere, er jeg sikker på, at Lars kan gøre dig endnu klogere.
”Der findes mange gode alternativer til de mere eksklusive Champagner, og det vil jeg gerne vise med denne flaske – her får du så godt som tre flasker Vouvray i stedet for én flaske Champagne til cirka 500 kroner”, lyder det fra Andersson i Sølvgade, som samtidig pointerer, at den både kan bruges som velkomstdrink eller til lidt sødere sager.
Prisen? Den koster 179 kroner. Men du får som sagt et afslag på 20 %, så du lander på 143,25 kroner. Ring på 33 32 47 85, hvis du lige skal vide dig sikker på åbningstider med mere – alternativt kan du kigge her. Tilbuddet gælder i hele december.
Hav en forrygende december!
9 comments
Det er da noget jeg virkelig vilde kalde Smukt!
I den anledning må man hellere ind og hælde et par flasker i kurven – god 1 december og vind med bloggen!
Tak for det, Oliver. Håber de vil falde i din smag. :O)
Det skal bestemt prøves, tak for tippet!
Jeg smagte den faktisk i weekenden. God til prisen og med sine små elegante bobler og lidt sødme vil den passe perfekt til sushi (det søde matcher wasabi godt)
Bedste hilsener
Simon
@Palmvig: Anytime – og afsted med dig!
@Simon: Godt at høre – vil også prøve den til sushi… 🙂
Fantastisk, men hvad gør man som jyde?
Prøv at ring i morgen – kan du klare et større parti, kan I sikkert finde en god løsning. 🙂 Held og lykke. Og tak for kommentaren, Flemming. 🙂
En endog meget flot crement til prisen – i det hele taget er Vouvray temmelig underrated i disse år.
@Søren: Absolut. 🙂 Bobler behøver ikke være Champagne – skal det være en anelse mindre højtideligt, uden at kvaliteten falder, så er ovenstående Vouvray et godt bud. Tak for kommentaren!