Lanceret i 2009 og på armen i 2010: Perrelet Turbine – reference A1047/2. En sort sag på 44 millimeter.

Således. Og kronen? Den er skjult...
Sorte ure har været fremme i et par år, og jeg har selv haft et før – et Linde Werdelin, som røg til fordel for et andet – og ikke sort – Linde Werdelin. Nogle vil måske mene, at de sorte ure har været på sit højeste, og at DLC (Diamon Like Coating står det vist for) har haft sin storhedstid. Men ikke desto mindre produceres der stadig ”blackies” mange steder.

Årstidsrelateret foto - black and white, yin yang og så fremdeles.
Men klare referencer til luftens macho mænd, er Perrelet Turbine blevet udstyret med en lynhurtig og roterende skive, der består af 12 titaniumblade. Tanken var, at skiven skulle være med til at trække værket op, men den idé blev skrottet hos Perrelet, da skiven i så fald ikke ville kunne få den ønskede omdrejningshastighed.

I øvrigt med gummirem og herligt foldespænde. Den hårde coating, som giver den sorte farve, er den samme, som man bruger, når metallet på pistoler skal gøres sort. Svært holdbar, siges det.
Der er altså tale om lir frem for funktion. Til gengæld er der åbent kig til det smukke værk på bagsiden, hvor den funktionsdygtige rotor også sidder. Og den er i øvrigt også sort på mit eksemplar. Der findes andre farvekombi’er, som du finder her. På siden står der, at urene har dato – det har de dog ikke.

Bagsiden med det allerfrækkeste kig til urværket. Og den sorte rotor.
Er du til en sag med to rotorer, findes der dog en Perrelet-kollektion, som dækker det behov. En nyere nyhed hedder Turbine XL, som har en diameter på 50 mm – den er netop landet hos Reeslev Cophenhagen, som er eneforhandler af Perrelet.

Det kan være lidt svært at se, men kronen - som du stiller tiden med - er integreret til fulde i kassen. Fræk detalje.
Du finder desuden en app i iTunes, som har fokus på to modeller – herunder Turbine som selvsagt viser rotorfunktionen, når du fifler med din iPhone. Du får også en kort intro til urfirmaets historie, der kan spores helt tilbage til 1777.

Det er pærelet at finde Perrelet app'en... Nu med Turbine show-off.
Huset blev opkøbt i 1995, men det ændrer ikke på, at Perrelet kan pynte sig med titler som ”opfinder af flere fornemme innovationer til ure”. For eksempel var det Abraham-Louis Perrelet, der opfandt automatikken i form af rotoren, der kendetegner det automatiske urværk. Det skete i 1770, da Abraham-Louis var omkring 40 år – hans sidste ur skabte han i en alder af 96 år. Respekt!

Der var nu stil på drengen i 1700-tallet.
Var det noget med en ”macho movie” med fart over feltet? Så se Turbine sagen her, som Perrelet har skabt:
Tak for kigget.
15 comments
Det er pærelet med et Perrelet!
Nemlig ST – den viste model er dog ikke den nemmeste at læse tiden på, men synes at sort-i-sort er ganske frækt. 🙂
Sweeeeeet
Hvad er prisen på dette ? 🙂
@Lass: 37.000 kroner
Hold da op 50mm det var da ellers noget af et ur og her gik jeg rundt og troede, at Big Ingenieur og diverse Panerai var store. 🙂
Yes – og jeg har hørt, at den dog ikke virker FOR stor på armen. 😀
Et ur efter min smag – Blæret og stilrent!
Prisen er jeg dog ikke fan af – Det er godt nok mange penge.
Her er lidt billeder af uret – (Dansk fotograf)
http://andersens.cc/perrelet/
Tror bestemt ikke at sorte ure er på vej ud, og har da også selv ofte lidt sort keramik på håndledet i form af et Panerai 292.
Måtte lige slå PAM 292 op, FWK. Fræk sag, du har der! :O) Og fine Perrelet fotos – ros til fotografen!
@Simon: Tak – synes også det er lækkert. 🙂
Pænt ur 🙂
Panerai 292 – især førsteudgaven med “the pig” (ubåden) på skiven er et fantastisk flot ur!
Iøvrigt forstår jeg ikke helt at de ikke har lavet en farveløs AR-coating på glasset. Det er lidt synd at der er et blåligt skær over den.
@Kasper: Coatingen kan vi godt blive enige om. Pudsigt skær – AR = antirefleks? The pig er lige googlet. Og jeg giver dig ret. :O) Smuk sag!
jep – AR – Anti Reflective 😉
🙂